path: root/danish/devel/constitution.1.0.wml

#use wml::debian::template title="Historiske Debian-vedtægter version 1.0" BARETITLE="true"
#use wml::debian::translation-check translation="5a315ddb15a28dd0269d23be676be33d0f75f371"

<h1>Historisk udgave af Debian-projektets vedtægter (v1.0)</h1>

<p>Version 1.0 blev godkendt den 2. december 1998.</p>

<p>
Erstattet af
<a href="constitution.1.1">version 1.1</a> godkendt den 21. juni 2003, 
<a href="constitution.1.2">version 1.2</a> godkendt den 29. oktober 2003, 
<a href="constitution.1.3">version 1.3</a> godkendt den 24. september 2006, 
<a href="constitution.1.4">version 1.4</a> godkendt den 7. oktober 2007, 
<a href="constitution.1.5">version 1.5</a> godkendt den 9. januar 2015, 
<a href="constitution.1.6">version 1.6</a> godkendt den 13. december 2015, 
<a href="constitution.1.7">version 1.7</a> godkendt den 14. august 2016 og den 
<a href="constitution">aktuelle version 1.8</a> godkendt den 28. januar 2022.
</p>

<h2>§1. Introduktion</h2>

<cite>
  Debian-projektet er en samling af personer som har det fælles mål at udvikle 
  et frit tilgængeligt styresystem.
</cite>

<p>
  Dette dokument beskriver organisationsstrukturen for formelle beslutninger i 
  projektet.  Det beskriver ikke projektets mål eller hvordan vi opnår disse, 
  og indeholder ingen retningslinier bortset fra de der direkte vedrører 
  beslutningsprosessen.
</p>


<h2>§2. Beslutningsdygtige organer og -personer</h2>

<p>
  Enhver beslutning i projektet er omfattet af en eller flere af følgende:
</p>

<ol>
  <li>Udviklerne, gennem en fælles resolution eller et valg;</li>
  <li>Projektlederen;</li>
  <li>Den tekniske komité og/eller dennes formand;</li>
  <li>Den individuelle udvikler som arbejder med en speciel opgave;</li>
  <li>Delegater udnævnt af projektlederen til specielle opgaver;</li>
  <li>Projektsekretæren;</li>
</ol>

<p>
  Resten af dette dokument vil for det meste beskrive disse organers 
  fuldmagter, deres sammensætning og udnævnelse, og deres procedurer for 
  vedtagelser.  En persons eller organs fuldmagt kan i nogle tilfælde blive 
  genstand for gennemsyn af andre; i så fald vil det overseende organes afsnit 
  angive dette.
  <cite>
    I listen ovenfor er hver person eller hvert organ stort set listet før de 
    personer eller organer de kan (hjælpe til med at) udnævne, og hvis 
    beslutninger de kan ophæve - men ikke alle der er listet tidligere kan 
    ophæve beslutninger fortaget af alle som er listet senere.
  </cite>
</p>


<h3>§2.1. Generelle regler</h3>

<ol>
  <li>
    <p>
      Intet i disse vedtægter forpligter nogen til at arbejde for projeket.
      En person der ikke vil udføre en opgave som er blevet uddelegeret eller
      pålagt vedkommende, behøver at gøre det.  Derimod kan man ikke aktivt
      modarbejde regler eller beslutninger som er foretaget korrekt i henhold
      til reglerne.</p></li>

  <li>
    <p>
      En person kan bestride flere hverv, bortset fra projektlederen, 
      projektsekretæren, og formanden for den tekniske komité skal være 
      forskellige personer, og lederen kan ikke udnæve sig selv som sin egen 
      delegat.
    </p>
  </li>

  <li>
    <p>
      En person kan til enhver tid forlade projektet eller fratræde et særskilt 
      hverv vedkommende har, ved offentligt at erklære dette.
    </p>
  </li>
</ol>


<h2>§3. Individuelle udviklere</h2>

<h3>§3.1. Fuldmagt</h3>

En individuel udvikler kan
<ol>
  <li>
    tage tekniske og ikke-tekniske beslutninger med hensyn til sit eget 
    arbejde;</li>

  <li>
    foreslå og støtte udkast til generelle resolutioner;</li>

  <li>
    foreslå sig selv som kandidat til projektleder i valg;</li>

  <li>
    stemme på generelle resolutioner og i ledervalg.</li>
</ol>

<h3>§3.2. Sammensætning og udnævnelse</h3>

<ol>
  <li>
    <p>
      Udviklere er frivillige som er enige om at fremme projektets mål for så 
      vidt som de deltager i det, og som vedligeholder pakke(r) for projektet 
      eller gør andet arbejde som projeketlederens delegater anser for 
      værdifuldt.
    </p>
  </li>

  <li>
    <p>
      Projektlederens delegater kan vælge ikke at optage nye udviklere, eller 
      at ekskludere nuværende udviklere.
      <cite>
        Hvis udviklerne mener at delegaterne misbruger deres autoritet, kan de 
	selvfølgelig ophæve beslutningen via en generel resolution - se 
	§4.1(3) og §4.2.
      </cite>
    </p>

</ol>

<h3>§3.3. Fremgangsmåder</h3>

<p>Udviklerne kan foretage disse beslutninger efter eget skøn.</p>


<h2>§4. Udviklerne via generel resolution eller et valg</h2>

<h3>§4.1. Fuldmagt</h3>

<p>Sammen kan udviklerne:</p>

<ol>

  <li>
    <p>
      Udnævne eller opsige projektlederen.</p></li>

  <li>
    <p>
      Ændre disse vedtægter med et 3:1-flertal.</p></li>

  <li>
    <p>
      Ophæve enhver beslutning taget af projektlederen eller en 
      delegat.</p></li>

  <li>
    <p>
      Ophæve enhver beslutning taget af den tekniske komité, såfremt de er 
      enige med et 2:1-flertal.</p></li>

  <li>
    <p>
      Udgive ikke-tekniske retningslinier og erklæringer.</p>

    <p>
      Dette inkluderer dokumenter som forklarer mål med projektet, dets forhold 
      til andre organer indenfor fri software, og ikke-tekniske vejledninger som 
      de fri software-licensbetingelser som Debians programmel skal leve op 
      til.</p>

    <p>
      De kan også inkludere stillingtagen til aktuelle emner.</p></li>

  <li>
    <p>
      Træffe beslutninger sammen med projektlederen og SPI om forvaltede
      ejendele til formål med relation til Debian. (Se §9.1).</p></li>
</ol>

<h3>§4.2. Fremgangsmåde</h3>

<ol>

  <li>
    <p>
      Udviklerne følger standard-resolutionsproceduren, beskrevet nedenfor.
      En resolution eller ændring er introduceret hvis den er foreslået af en
      hvilken som helst udvikler og mindst K andre udviklere støtter den,
      eller hvis den er foreslået af projektlederen eller den tekniske
      komité.</p></li>

  <li>
    <p>Udsættelse af en resolution foretaget af projektlederen eller dennes
    delegater:</p>

      <ol>
        <li>
          Hvis projektlederen eller dennes delegater, eller den tekniske
          komité har truffet en beslutning, kan udviklerne ophæve denne ved
          at vedtage en resolution om at gøre dette, se §4.1(3).</li>

        <li>
          Hvis en sådan resolution støttes af mindst 2K udviklere, eller hvis
          den er foreslået af den tekniske komité, vil resolutionen
          omgående tilsidesætte beslutningen (såfremt resolutionen selv
          siger dette).</li>

        <li>
          Hvis den oprindelige beslutning var at ændre en diskussionsperiode
          eller en stemmeperiode, eller hvis resolutionen er om at ophæve en
          beslutning foretaget af den tekniske komité, behøver kun K
          udviklere at støtte resolutionen, for omgående at kunne
          tilsidesætte beslutningen.</li>

        <li>
          Hvis beslutningen er tilsidesat, holdes omgående en afstemning
          for at afgøre om beslutningen skal opretholdes indtil en komplet
          afstemning om beslutningen kan holdes, eller om udførslen af den
          oprindelige beslutning skal udsættes indtil da.  Der findes ikke et
          beslutningsdygtigt antal stemmer i denne omgående, proceduriske
          afstemning.</li>

        <li>
          Hvis projektlederen (eller dennes delegater) trækker den oprindelige
          beslutning tilbage, bliver det uaktuelt at holde afstemningen, og
          den vil ikke blive afholdt.</li>
      </ol>

    <li>
      <p>
        Stemmer indsamles af projektsekretæren.  Stemmerne og
        afstemningsresultatet offentliggøres ikke i stemmeperioden;
        efter afstemningen lister projektsekretæren alle de afgivne stemmer,
        Afstemningsperioden er to uger, men
        projektlederen kan tilføje eller fjerne op til en uge,
        og projektsekretæren kan afslutte afstemningen når der
        ikke længere kan være nogen tvivl om resultatet.</p></li>

    <li>
      <p>
        Minimumstiden for diskussion er to uger, men projektlederen kan
        tilføje eller fjerne op til en uge.  Projektlederen
        har den afgørende stemme.  Det beslutningsdygtige antals
        stemmer er 3Q.</p></li>

    <li>
      <p>
        Forslag, støtte, ændringer, stemmeopråb, og andre formelle
        handlinger gøres via erklæringer på en offentlig
        tilgængelig elektronisk postliste udvalgt af
        projektlederens delegat(er); enhver udvikler kan skrive
        der.</p></li>

    <li>
      <p>
        Stemmer afgives via e-mail på en måde der passer sekretæren.
        Sekretæren bestemmer for hver afstemning hvorvidt
        vælgerne kan ændre deres stemmer.</p></li>

    <li>
      <p>
        Q er halvdelen af kvadratroden af antallet af udviklere.  K er
        den mindste af Q og 5.  Q og K behøver ikke at være heltal,
        og afrundes ikke.</p></li>
  </ol>


<h2>§5. Projektlederen</h2>

<h3>§5.1. Fuldmagt</h3>

<p><a href="leader">Projektlederen</a> kan:</p>

<ol>
  <li>
    <p>
      Udnævne delegater eller uddelegere beslutninger til den tekniske
      komité.</p>

    <p>
      Lederen kan beskrive en opgave med løbende ansvar eller en
      særskilt beslutning, og i begge tilfælde overføre denne til
      en anden udvikler eller til den tekniske komité.</p>

    <p>
      Efter en særskilt beslutning er blevet uddelegeret og afgjort,
      kan projektlederen ikke trække denne uddelegering tilbage.
      derimod kan en løbende uddelegerning til en bestemt opgave 
      trækkes tilbage.</p></li>


  <li>
    <p>
      Give hjemmel til andre udviklere.</p>

    <p>
      Projektlederen kan udgive støtteerklæringer til andres synspunkter eller
      andre projektmedlemmer, uden at være blevet bedt om det.  Disse
      støtteerklæringer er gyldige, hvis og kun hvis lederen ville have haft 
      fuldmagt til at træffe den foreliggende beslutning.</p></li>


  <li>
    <p>
      Foretage beslutninger som kræver omgående handling.</p>

    <p>
      Dette gælder ikke beslutninger som gradvist er blevet
      påtrængende på grund af manglende, relevant handling,
      med mindre der er en fastsat frist.</p></li>

  <li>
    <p>
      Foretage beslutninger som ingen andre har ansvaret for.</p></li>

  <li>
    <p>
      Fremstille udkast til generelle resolutioner og 
      ændringsforslag.</p></li>

  <li>
    <p>
      Sammen med den tekniske komité udpege nye medlemmer til
      komitéen. (Se §6.2.)</p></li>

  <li>
    <p>
      Afgive en afgørende stemme i udviklernes afstemninger.</p>

    <p>
      Projektlederen har også almindelig stemmeret i sådanne
      afstemninger.</p></li>

  <li>
    <p>
      Ændre diskussionsperioden for udviklernes afstemninger (som
      beskrevet ovenfor).</p></li>

  <li>
    <p>Lede diskussioner blandt udviklerne.</p>

    <p>
      Projektlederen bør prøve at deltage i diskussioner blandt
      udviklerne på en hjælpsom måde, som søger at bringe diskussionen
      på rette kurs mod sagens kerne.  Projektlederen bør ikke bruge
      lederpositionen til at fremme sine egne personlige synspunkter.</p></li>

  <li>
    <p>
      Tage beslutninger sammen med SPI, som vedrører ejendele som
      administreres til formål der vedrører Debian.  (Se §9.1.)</p></li>
</ol>


<h3>§5.2. Udnævnelse</h3>

<ol>
  <li>
    Projektlederen er valgt af udviklerne.</li>

  <li>
    Valget begynder ni uger før lederpositionen bliver ledig,
    eller (hvis det ikke allerede er for sent) omgående.</li>

  <li>
    I de følgende tre uger kan enhver udvikler nominere sig selv
    som projektlederkandidat.</li>

  <li>
    I de efterfølgende tre uger kan der ikke nomineres flere kandidater;
    kandiaterne bør anvende dette tidsrum til at holde deres valgkamp (for
    at gøre opmærksom på sig selv og deres synspunkter).  Hvis der ikke
    er nogen kandidater efter nomineringsperioden er slut, bliver
    denne udvidet med yderligere tre uger, om nødvendigt gentagne gange.</li>

  <li>
    De næste tre uger er valgperioden, hvori udviklerene kan
    stemme.  Afstemningen i ledervalg er hemmelig, selv efter 
    afstemningen er færdig.</li>

  <li>
    Valget vil være mellem de kandidater som har nomineret sig selv
    og som ikke har trukket sig tilbage, samt <q>Ingen af ovenstående</q> 
    (<q>None of the Above</q>). Hvis <q>Ingen af ovenstående</q> 
    vinder valget, bliver denne procedure gentaget, om nødvendigt mange gange.</li>

  <li>
    Beslutningen træffes ved hjælp af <q>Concorde Vote Counting</q>
    (Concorde-stemmeoptælling).  Det beslutningsdygtige antal er
    det samme som ved en generel resolution (§4.2), og
    standardindstillingen er <q>Ingen af ovenstående</q> (<q>None of the 
    Above)</q>).</li>

  <li>
    Projektlederen er valgt for en ét-årig periode.</li>
</ol>


<h3>§5.3. Fremgangsmåde</h3>

<p>
  Projektlederen bør prøve at træffe beslutninger som er i tråd med
  konsensus blandt udviklerne.</p>

<p>
  Hvor det er praktisk bør projektlederen på en uformel måde bede om
  udviklernes synspunkter.</p>

<p>
  Projektlederen bør undgå at lægge for megen vægt på sine egne
  synspunkter når der træffes beslutninger i vedkommendes egenskab 
  som leder.</p>


<h2>§6. Teknisk komité</h2>

<h3>§6.1. Fuldmagt</h3>

<p>Den <a href="tech-ctte">tekniske komité</a> kan:</p>

<ol>
  <li>
    <p>
      Træffe beslutninger om tekniske retningslinjer.</p>

    <p>
      Dette inkluderer indholdet af de tekniske retningslinjer,
      udviklernes håndbogsmateriale, pakkeeksempler, og hvordan
      ikke-eksperimentelle pakkeopbygningsværktøjer skal fungere.
      (I hvert tilfælde træffer den almindelige pakkevedligeholder
      af programmellet eller dokumentationen de første 
      beslutninger; se §6.3(5).)</p></li>

  <li>
    <p>
      Afgøre tekniske spørgsmål hvor udviklernes ansvarsområder overlapper.</p>

    <p>
      I tilfælde hvor udviklere skal implementere kompatible
      tekniske retningslinjer eller holdninger (f.eks. hvis de ikke er
      enige om prioriteringerne ved uforenlige pakker, eller om ejerskab
      af et kommandonavn, eller om hvilken pakke som er ansvarlig
      for en fejl som begge pakkevedligeholdere er enige om er en fejl,
      eller om hvem der bør være vedligeholder af en pakke) kan den
      tekniske komité afgøre sagen.</p></li>

  <li>
    <p>
      Træffe en beslutning når de bliver bedt om at gøre dette.</p>

    <p>
      Enhver person og ethvert organ kan uddelegere en af sine egne
      beslutninger til den tekniske komité, eller bede om råd fra
      den.</p></li>

  <li>
    <p>
      Tilsidesætte en udviklers beslutning (kræver et 3:1-flertal)</p>

    <p>
      Den tekniske komité kan bede en udvikler om at benytte en
      bestemt fremgangsmåde, selvom udvikleren ikke ønsker det; dette
      kræver et 3:1-flertal.  For eksempel kan komitéen komme frem
      til at en klage fremsat i en fejlrapport er gyldig og at
      indsenderens foreslåede løsning bør iværksættes.</p></li>

  <li>
    <p>
      Give råd.</p>

    <p>
      Den tekniske komité kan give formelle erklæringer om sit syn
      på enhvert emne.
      <cite>
        Individuelle medlemmer kan selvfølgelig give uformelle erklæringer
        om deres synspunkter, og om komitéens sandsynlige 
        synspunkterne.</cite></p></li>

  <li>
    <p>
      Sammen med projektlederen, udnævne nye medlemmer til sig selv
      eller fjerne nuværende medlemmer.  (Se §6.2.)</p></li>

  <li>
    <p>
      Udnævne formanden for den tekniske komité.</p>

    <p>
      Komitéen vælger formand blandt sine medlemmer.  Medlemmerne af
      komitéen nomineres automatisk; valget starter en uge før
      stillingen bliver ledig (eller omgående, hvis det allerede er
      for sent).  Medlemmerne kan stemme via offentlig tilkendegivelse
      for hvilet som helst komitémedlem, inklusive sig selv.  Der er 
      ikke noget <q>Ingen af ovenstående</q>-alternativ.
      Valget afsluttes når alle medlemmerne har stemt eller når der
      ikke længere kan være tvivl om resultatet.  Resultatet afgøres
      ved hjælp af <q>Concorde</q>-stemmeoptælling.</p></li>

  <li>
    <p>
      Formanden kan vikariere for lederen, sammen med sekretæren</p>

    <p>
      Som beskrevet i §7.1(2), kan formanden for den tekniske
      komité og projektsekretæren sammen vikariere for
      lederen hvis der ikke er en leder.</p></li>
</ol>



<h3>§6.2. Sammensætning</h3>

<ol>
  <li>
    <p>
      Den tekniske komité består af op til otte udviklere, og bør
      normalt have mindst fire medlemmer.</p></li>

  <li>
    <p>
      Når det er mindre end otte medlemmer kan den tekniske komité
      anbefale ny(e) medlem(mer) til projektlederen, som kan vælge
      (på egen hånd) at udnævne dem eller ej.</p></li>

  <li>
    <p>
      Når der er fem eller færre medlemmer kan den tekniske komité
      udnævne ny(e) medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når
      seks.</p></li>

  <li>
    <p>
      Når det har været fem eller færre medlemmer i mindst en uge kan
      projektlederen udnævne nye medlem(mer) indtil antallet af medlemmer
      når seks, med mindst en uges mellemrum for hver udnævnelse.</p></li>

  <li>
    <p>
      Hvis den tekniske komité og projektlederen er enige
      kan de fjerne eller erstatte et nuværende medlem af den
      tekniske komité.</p></li>
</ol>

<h3>§6.3. Fremgangsmåde</h3>

<ol>
  <li>
    <p>
      Den tekniske komité bruger den generelle resolutionsprocedure.</p>

    <p>
      Et udkast til en resolution eller ændring kan framsættes af
      ethvert medlem af den tekniske komité.  Det er ingen
      minimumstid for diskussion; valgperioden varer i op til en uge,
      eller til der ikke længere kan være tvivl om resultatet.  
      Medlemmerne kan ændre deres stemmer.  Det beslutningsdygtige 
      antal er to.</p></li>

  <li>
    <p>
      Detaljer om afstemning</p>

    <p>
      Formanden har den afgørende stemme.  Når den tekniske komité
      stemmer for at afgøre om de skal tilsidesætte en
      afgørelse taget af en udvikler som også er et medlem af
      komitéen, kan dette medlem ikke stemme (med mindre det er
      formanden, som i dette tilfælde kun kan benytte sin
      afgørende stemmeret).</p></li>

  <li>
    <p>
      Offentlig diskussion og afgørelser</p>

    <p>
      Diskussioner, udkast til resolutioner og ændringer, og 
      komitemedlemmernes stemmer offentliggøres på den tekniske
      komités offentlige diskussionsliste.  Der er ikke en
      særskilt sekretær for komitéen.</p></li>

  <li>
    <p>
      Fortrolighed ved udnævnelser.</p>

    <p>
      Den tekniske komité kan holde fortrolige diskussioner via
      privat e-mail eller en privat postliste, eller på andre måder
      diskutere udnævnelser til komitéen.  Derimod skal stemmerne ved
      udnævnelser offentliggøres.</p></li>

  <li>
    <p>
      Ikke et detaljeret udviklingsarbejde.</p>

    <p>
      Den tekniske komité giver sig ikke i kast med fremstilling
      af nye forslag og retningslinier.  Sådant udviklingsarbejde
      bør foretages privat af personer eller grupper, og diskuteres
      i almindelige tekniske og udviklingsfora.</p>

    <p>
      Den tekniske komité begrænser sig selv til at vælge blandt,
      eller vælge et kompromis mellem løsninger og afgørelser, som er
      blevet foreslået og er blevet drøftet tilpas meget andre steder.</p>

    <p>
      <cite>
        Medlemmer af den tekniske komité kan selvfølgelig deltage på
        egne vegne i alle aspekter af udviklings- og
        retningslinjearbejde.</cite></p></li>


  <li>
    <p>
      Den teknisk komité træffer kun afgørelser som en sidste udvej.</p>

    <p>
      Den tekniske komité træffer ikke en teknisk afgørelse før der
      uden held har været gjort forsøg på at løse problemet ved konsensus, 
      med mindre den er blevet bedt om at træffe en afgørelse, af
      personen eller organet som normalt ville have haft ansvar for at
      gøre dette.</p></li>
</ol>

<h2>§7. Projektsekretæren</h2>

<h3>§7.1. Fuldmagt</h3>

<p><a href="secretary">Sekretæren</a>:</p>
<ol>
  <li>
    <p>
      Samler stemmer fra udviklerne, og finder ud af hvor mange
      udviklere der er, og hvem de er, når dette kræves af
      vedtægterne.</p></li>

  <li>
    <p>
      Kan vikariere for lederen, sammen med formanden for den
      tekniske komité.</p>

    <p>
      Hvis der ikke er en projektleder kan formanden for den
      tekniske komité og projektsekretæren træffe afgørelser ved
      enighed, hvis de mener at det er vigtigt at gøre dette.</p></li>

  <li>
    <p>
      Dømmer i stridigheder om tolkning af vedtægterne.</p></li>

  <li>
    <p>
      Kan uddelegere dele af eller hele sin fuldmagt til andre, eller
      til enhver tid trække en sådan uddelegering tilbage.</p></li>

</ol>

<h3>§7.2. Udnævnelse</h3>

<p>
  Projektsekretæren udnævnes af projektlederen og den forrige
  projektsekretær.</p>

<p>
  Hvis projektlederen og den forrige projektsekretær ikke kan
  blive enige om en ny udnævnelse, skal de bede SPI's bestyrelse om at
  udnævne en ny sekretær.</p>

<p>
  Hvis der ikke er en projektsekretær eller den forrige
  sekretær ikke er at træffe og ikke har uddelegeret sin fuldmagt til en
  sådan beslutning, kan beslutningen træffes eller uddelegeres af formanden
  for den tekniske komité, som fungerende sekretær.</p>

<p>
  Projektsekretæren er valgt for et år ad gangen, hvorefter en
  ny (gen)udnævnelse er nødvendig.</p>

<h3>§7.3. Fremgangsmåde</h3>

<p>
  Projektsekretæren bør træffe afgørelser som er retfærdige og
  rimelige, og helst i overensstemmelse med konsensus blandt 
  udviklerne.</p>

<p>
  Når projektsekretæren og formanden for den tekniske komité sammen 
  vikarierer for en projektleder som ikke er at træffe, bør de kun
  træffe beslutninger som er helt nødvendige og kun når det er i
  overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.</p>

<h2>§8. Projektlederens delegater</h2>

<h3>§8.1. Fuldmagt</h3>

<p>Projektlederens delegater:</p>

<ol>
  <li>
    har fået uddelegeret en fuldmagt fra projektlederen;</li>

  <li>
    kan træffe visse afgørelser som lederen ikke kan tage på egen
    hånd, inklusive optagelse eller afvisning af udviklere eller
    udnævne folk der ikke håndterer pakker til udviklere.
    <cite>
      Dette er for at undgå en magtkoncentration hos projektlederen, 
      særligt med hensyn til udviklermedlemskab.</cite></li>

</ol>


<h3>§8.2. Udnævnelse</h3>

<p>
  Delegaterne udnævnes af projektlederen, og lederen kan udskifte 
  dem som han finder det passende.  Projektlederen kan ikke gøre
  udnævnelse betinget af at delegaten træffer bestemte afgørelser, 
  lederen kan heller ikke ophævne en beslutning truffet af en 
  delegat.</p>


<h3>§8.3. Fremgangsmåde</h3>

<p>
  Delegater kan til enhver tid træffe afgørelser, men bør prøve at opnå
  gode tekniske vilkår og/eller følge konsensus.</p>

<h2>§9. Software in the Public Interest (<q>Software i offentlighedens interesse</q>)</h2>

<p>
  SPI og Debian er adskilte organisationer som har nogle fælles mål.
  Debian er taknemlig for det juridiske støtteapparat som SPI tilbyder.
  <cite>
    Debians udviklere er pt. medlemmer af SPI i kraft af deres hverv som
    udviklere.</cite></p>


<h3>§9.1. Fuldmagt</h3>

<ol>
  <li>
    SPI har ingen fuldmagt hvad angår Debians tekniske eller
    ikke-tekniske beslutninger, bortset fra at ingen beslutninger 
    foretaget af Debian som vedrører ejendele der administreres af SPI, 
    kan kræve at SPI handler udenfor sin juridiske fuldmagt, og 
    Debians vedtægter kan af og til gøre SPI til en afgørende 
    myndighed som en sidste udvej.</li>

  <li>
    Debian har ingen bestemmende kontrol over SPI, bortset fra 
    anvendelse af visse ejendele som beskrevet nedenfor, selvom 
    Debians udviklere kan få fuldmagt indenfor SPI efter SPI's 
    regler.</li>

  <li>
    Debians udviklere er ikke repræsentanter for eller ansat af
    SPI, eller af personer med fuldmagt i Debian-projektet.  En
    person der handler som udvikler, gør dette som et individ på
    egne vegne.</li>
  </ol>

<h3>§9.2. Administration af ejendele til formål som vedrører Debian</h3>

<p>
  Da Debian ikke har fuldmagt til at forvalte penge eller
  ejendele, skal donationer til Debian-projektet gives til SPI, som
  håndterer den slags<.</p>

<p>
  SPI har påtaget sig følgende:

  <ol>
    <li>
      SPI vil forvalte penge, varemærker, andre konkrete ejendele
      og forretninger til formål som vedrører Debian.</li>

    <li>
      Sådanne ejendele vil der blive holdt særskilt regnskab for 
      og blive indsat i en fond med disse formål, udvalgt af Debian 
      og SPI i henhold til denne paragraf.</li>

    <li>
      SPI vil ikke afhænde eller bruge ejendele de administrerer 
      for Debian uden samtykke med Debian, som kan gives af
      projektlederen eller via en generel resolution blandt
      udviklerne.</li>

    <li>
      SPI vil overveje anvendelse og/eller afhændelse af 
      ejendele de administrerer for Debian, når de bliver bedt om
      det af projektlederen.</li>

    <li>
      SPI vil anvende eller afhænde ejendele som administreres for Debian når
      de bliver bedt om at gøre dette via en generel resolution blandt
      udviklerne, såfremt dette er foreneligt med SPI's juridiske 
      fuldmagt.</li>

    <li>
      SPI vil via elektronisk post til en af Debian-projektets 
      postlister gør opmærksom på når ejendele som administreres for
      Debian anvendes eller afhændes.</li>
  </ol>


  <h2>A. Standard-resolutionsprocedure</h2>

  <p>
    Disse regler gælder fælles beslutninger truffet af komitéer og
    afstemninger, hvor beskrevet ovenfor.</p>

  <h3>A.1. Forslag</h3>

  <p>
    Den formelle proceduren begynder når et udkast til en resolution
    er foreslået og støttet, som krævet.</p>


  <h3>A.1. Diskussion og ændring</h3>

  <ol>
    <li>
      Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres.
      Ændringsforslag kan gøres formelle ved at fremsætte dem og
      skaffe støtter jævnfør kravene for nye resolutioner, eller 
      direkte af forslagsstilleren af det oprindelige forslag.</li>

    <li>
      Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens
      forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående
      ændres.</li>

    <li>
      Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af
      støtterne af resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens
      accept af et formelt ændringsforslag, holdes en særskilt
      afstemning om dette.</li>

    <li>
      Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag som er accepteret 
      af den oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden
      ændring for at fjerne den tidligere ændring (igen skal de 
      leve op til kravene om forslagsstiller og støtte(r).)</li>

    <li>
      Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af
      formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis
      forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af
      støtterne protesterer.  I så fald stemmes der på det reviderede
      ændringsforslag i stedet for det oprindelige.</li>

    <li>
      Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at 
      rette mindre fejl (f.eks. stavefejl eller selvmodsigelser) eller
      ændringer som ikke forandrer meningen, såfremt ingen
      protesterer indenfor 24 timer.  I disse tilfælde starter 
      minimumsdiskussionsperioden ikke igen.</li>
  </ol>

  <h3>A.2. Afstemning</h3>

  <ol>
    <li>
      Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et
      ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for
      diskussion (hvis en sådan findes) er gået.</li>

    <li>
      Foreslagsstilleren eller en støtte til et forslag kan bede om
      afstemning om ethvert eller alle ændringsforslag, hver for
      sig eller samlet; foreslagsstilleren eller støtten til et
      ændringsforslag kan kun bede om afstemning vedrørende den aktuelle
      ændring og beslægtede ændringer.</li>

    <li>
      Personen der beder om en afstemning fremsætter hvad vedkommende 
      mener resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal 
      være, og dermed hvilken udformning afstemningen skal have.  Dog 
      er det projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se
      §§ 7.1(1), 7.1(3), og A.3(6).</li>

    <li>
      Minimumstiden for diskussion regnes fra det tidspunkt, det
      sidste formelle ændringsforslag blev accepteret, eller det sidste
      beslægtede formelle ændringsforslag blev accepteret, såfremt
      ændringsforslag er med i afstemningen, eller fra det tidspunkt
      resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet 
      foreslået og accepteret.</li>
  </ol>


  <h3>A.3. Stemmeprocedure</h3>

  <ol>
    <li>
      Hver gruppe af beslægtede ændringsforslag har sin egen
      afstemning.  Enhver sådan afstemning er mellem alle fornuftige
      sammensætninger af ændringsforslag og tilføjelser, samt
      alternativet <q>Yderligere diskussion</q> (<q>Further Discussion</q>).  
      Hvis <q>Yderligere diskussion</q> vinder, starter hele 
      resolutionsproceduren påny.  Der er ikke et beslutningsdygtigt
      antal ved ændringsforslag.</li>

    <li>
      Når resulutionens endelige udformning er blevet fastlagt, stemmes
      der på den i en sidste afstemning, hvor alternativerne er <q>Ja</q>,
      <q>Nej</q> og <q>Yderligere diskussion</q>.  Hvis <q>Yderligere diskussion</q> 
      vinder, starter hele proceduren forfra ved begyndelsen af 
      diskussionsperioden.</li>

    <li>
      Stemmeoptælleren (hvis der er en) eller vælgerne (hvis afstemningen
      foretages ved offentlig tilkendegivelse) kan sørge for at disse
      afstemninger foretages samtidigt, endog (for eksempel) ved anvendelse
      af én enkelt e-mail til afgivelse af alle stemmerne.  Hvis afstemningen
      om et ændringsforslag og den endelige afstemning om en resolution 
      kombineres på denne måde, skal det være muligt at stemme forskelligt
      i den endelige afstemning for hvert muligt udkomme af den endelige
      resolution.</li>

    <li>
      Stemmer kan afgives i stemmeperioden, som beskrevet andetsteds.  Hvis
      stemmeperioden kan afsluttes når der ikke længere kan være tvivl om 
      resultatet, tages der ikke hensyn til at vælgerne kan ændre deres
      stemmer før afstemningen er slut.</li>

    <li>
      Stemmerne optælles i henhold til Concorde-stemmeoptælling
      (<q>Concorde Vote Counting</q>).  Hvis afstemningen kræver et 
      beslutningsdygtigt antal er standard-alternativet <q>Yderligere 
      diskussion</q>.</li>

    <li>
      I tvivlstilfælde skal projektsekretæren afgøre procedurespørgsmål 
      (f.eks. hvorvidt et bestemt ændringsforslag skal regnes som 
      uafhængigt eller ej).</li>
  </ol>

  <h3>A.4. Tilbagetrukne resolutioner og ikke-accepterede ændringsforslag</h3>

  <p>
    Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke
    er accepteret, kan trække disse tilbage.  I så fald kan andre
    foreslagsstillere overtage og holde resolutionen eller
    ændringsforslaget i live, i så fald bliver den første person der
    gør dette den nye foreslagsstiller og de andre bliver støtter
    hvis de ikke allerede er det.</p>

  <p>
    En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig
    tilbage (med mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).</p>

  <p>
    Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning 
    betyder at resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke
    er nok støtter, holdes der ikke en afstemning, med mindre dette 
    udredes før resolutionen udløber.</p>


  <h3>A.5. Udløb</h3>

  <p>
    Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret, 
    stemt på eller på anden måde taget hånd om i fire uger, betragtes den
    som værende blevet tilbagetrukket.
    

  <h3>A.6. Concorde-stemmeoptælling</h3>

  <ol>

    <li>
      Dette anvendes til at afgøre vinderen blandt en liste af
      alternativer.  Hver stemmeseddel viser i hvilken rækkefølge en
      vælger foretrækker hvert alternativ.  (Rækkefølgen behøver ikke at 
      være fuldstændig.)</li>

    <li>
      Alternativ A siges at dominere alternativ B hvis flere stemmer
      foretrækker A fremfor B, end B fremfor A.</li>

    <li>
      Alle alternativerne som er domineret af mindst ét andet
      alternativ stryges, og referencer til dem på stemmesedlerne vil
      der ikke blive taget hensyn til.</li>

    <li>
      Hvis et af alternativerne dominerer alle andre er dette
      vinderen.</li>

    <li>
      Hvis der nu er mere end et alternativ tilbage, bliver proceduren
      <q>enkelt overførbar stemme</q> (<q>Single Transferrable Vote</q>)
      anvendt for at vælge mellem de tilbageværende:

      <ul>
        <li>
          Antallet af førstevalg bliver optalt for hvert alternativ, og
          hvis et alternativ har mere end halvdelen af disse er
          det vinderen.</li>

        <li>
          I modsat fald bliver alternativet med det mindste antal
          førstevalg strøget og dets stemmer genuddelet jf. andetvalget.</li>

        <li>
          Denne elimineringsprocedure gentages ved at gå til næste
          valg på hver stemmeseddel såfremt det er nødvendigt, indtil et
	  alternativ opnår mere end halvdelen af <q>første</q>-valgene.</li>
      </ul></li>


    <li>
      I uafgjorte tilfælde vil vælgeren med afgørende stemmeret
      afgøre valget. Den afgørende stemme gælder ikke som en almindelig
      stemme; derimod har vælgeren med den afgørende stemme almindeligvis også
      normal stemmeret.</li>

    <li>
      Hvis et kvalificeret flertal kræves, bliver antallet af
      Ja-stemmer i afstemningfinalen formindsket med en passende faktor.
      Strengt taget, hvis der skal bruges et F:A-flertal, bliver antallet af
      stemmer der foretrækker Ja fremfor X (når man ser på om Ja
      dominerer X eller X dominerer Ja), eller antallet af tilbageblevne
      stemmer med Ja som førstevalg (når man sammenligner ved hjælp af
      <q>enkelt overførbar stemme</q> og eliminationsprocedurer) ganget med 
      faktoren A/F før sammenligningen sker.
      <cite>
        Dette vil sige at et 2:1-flertal, for eksempel, betyder at
        dobbelt så mange personer stemte for som stemte imod; blanke
        tælles ikke med.</cite></li>

    <li>
      Hvis et beslutningsdygtigt antal kræves, skal mindst dette
      antal stemmer foretrække vinderalternativet over
      standardalternativet.  Hvis dette ikke er tilfældet vinder
      standardalternativet når alt kommer til alt.  I afstemninger
      som kræver et kvalificeret flertal, anvendes det faktiske antal
      Ja-stemmer når man kontrollerer hvorvidt afstemningen er
      beslutningsdygtig.</li>
  </ol>

  <p>
    <cite>
      Når standard-resolutionsproceduren anvendes, skal teksten som
      henviser til denne fastsætte hvad der er tilstrækkeligt for at få
      et udkast til en resolution foreslået og/eller støttet,
      hvad minimumstiden for diskussion er, og hvad afstemningsperioden
      er.  Den skal også fastsætte det eventuelle kvalificerede flertal
      og beslutningsdygtige antal som skal anvendes.</cite></p>


  <h2>B. Brug af sprog og typografi</h2>

  <p>
    Nutid (<q>er</q>, for eksempel) betyder at udtrykket er en
    regel i disse vedtægter.  <q>Kan</q> og <q>skal</q> indikerer at personen eller
    organet kan anvende skøn.  <q>Bør</q> betyder at det vil anses som en god
    ting om hvis sætningen følges, men den er ikke bindende.
    <cite>
      Tekst markeret som et citat, som dette, er baggrundsmateriale
      og udgør ikke en del af vedtægterne.  Den kan kun anvendes til
      at hjælpe med at tolke teksten i tvivlstilfælde.</cite>
  </p>

<p><strong>Bemærk:</strong> Dette er en oversættelse af det 
<a href="constitution.1.0.en.html">originale</a> engelsksprogede dokument.  Brug
altid originalen i diskussioner om vedtægterne, da denne dansksprogede udgave 
er oversætterens fortolkning, som desuden kan indeholde fejl og 
misforståelser.</p>