1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
|
#use wml::debian::template title="Vores filosofi: Hvorfor og hvordan gør vi det"
#include "$(ENGLISHDIR)/releases/info"
#use wml::debian::translation-check translation="8d625100deb403dba223e3cecbac44a283fe02ff"
# translators: some text is taken from /intro/about.wml
<ul class="toc">
<li><a href="#what">HVAD er Debian?</a>
<li><a href="#free">Er det hele frit tilgængeligt?</a>
<li><a href="#how">Hvordan arbejder fællesskabet som et projekt?</a>
<li><a href="#history">Hvordan begyndte det hele?</a>
</ul>
<h2><a name="what">HVAD er Debian?</a></h2>
<p><a href="$(HOME)/">Debian-projektet</a> er en sammenslutning af individer,
der har det fælles mål, at fremstille et <a href="free">frit</a>, styresystem.
Det styresystem kalder vi <strong>Debian</strong>.</p>
<p>Et styresystem er de basale programmer og værktøjer, der får din computer til
at fungere. Hjertet i et styresystem er kernen. Kernen er det mest fundamentale
program på computeren; den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig
mulighed for at køre andre programmer.</p>
<p>Debian-systemer anvender i øjeblikket <a href="https://www.kernel.org/">\
Linux</a>-kernen eller <a href="https://www.freebsd.org/">FreeBSD</a>-kernen.
Linux er et program startet af <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Linus_Torvalds">\
Linus Torvalds</a>, og støttet af tusindvis af programmører over hele verden.
FreeBSD er et styresystem, herunder en kerne og anden software.</p>
<p>Men der arbejdes også på, at Debian kan køre med andre kerner, primært
<a href="https://www.gnu.org/software/hurd/hurd.html">Hurd</a>. Hurd er en
samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at
implementere forskellige funktioner. Hurd er fri software, produceret af
<a href="https://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>.</p>
<p>En stor del af de basale værktøjer, der udgør styresystemet, kommer fra
<a href="https://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>; deraf navnene: GNU/Linux,
GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd. Disse værktøjer er også frit tilgængelige.</p>
<p>Selvfølgelig er det applikationsprogrammer, folk vil have: programmer der
kan hjælpe dem med at udføre forskellige opgaver, lige fra redigering af
dokumenter til at drive en virksomhed, computerspil, eller programudvikling.
Debian indeholder mere end <packages_in_stable> <a href="$(DISTRIB)/packages">\
pakker</a> (prækompilerede programmer i en pæn indpakning, lige til at
installere på din maskine), et pakkehåndteringsprogram (APT), samt andre
værktøjer, som gør det muligt at håndtere tusindvis af pakker på tusindvis af
computere, så let som at installere en enkelt applikation. Det hele er
<a href="free">frit tilgængeligt</a>.</p>
<p>Det er lidt som et tårn. Nederst er kernen. Ovenpå den er der alle de
grundlæggende værktøjer. Dernæst al den software, som du kører på
computeren. Øverst i tårnet er Debian – som omhyggeligt organiserer
og tilpasser alt, så det fungerer sammen.</p>
<h2>Det hele er <a href="free" name="free">frit tilgængeligt?</a></h2>
<p>Når vi bruger ordet <q>fri</q>, refererer vi til
software<strong>frihed</strong>. Du kan læse mere om
<a href="free">hvad vi mener med <q>fri software</q></a> og
<a href="https://www.gnu.org/philosophy/free-sw">hvad Free Software
Foundation</a> har at sige om emnet.</p>
<p>Du undrer dig måske over, hvorfor folk bruger timevis af deres fritid på at
skrive programmer, omhyggeligt pakke dem sammen, for blot at <em>forære</em>
det hele væk? Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager.
Nogle kan lide at hjælpe andre. Mange skriver programmer for at lære mere
om computere. Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede
priser på programmer. En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie
software, de har modtaget fra andre. Mange i den akademiske verden udvikler fri
software for at gøre resultatet af deres forskning tilgængelig for flere.
Virksomheder hjælper til ved vedligeholdelsen af fri software, så de kan få
indflydelse på hvordan den udvikler sig - der er ingen hurtigere måde at få
lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det! Selvfølgelig synes mange af
os, at det bare er sjovt at være med.</p>
<p>Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt,
hvis engagementet var formaliseret i en eller anden form for dokument. Sådan
blev vores <a href="$(HOME)/social_contract">sociale kontrakt</a> født.</p>
<p>Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor man ønsker,
eller kan være nødt til, at installere ikke-frie programmer på sine maskiner.
Så vidt det overhovedet er muligt, støtter Debian dette. Der er endda et
stigende antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer
på et Debian-system.</p>
<h2><a name="how">Hvordan arbejder fællesskabet som et projekt?</a></h2>
<p>Debian fremstilles af næsten ettusinde aktive udviklere spredt
<a href="$(DEVEL)/developers.loc">over hele verden</a>, som arbejder på
projektet i deres fritid. Få af udviklerne har mødt hinanden personligt.
Kommunikation foregår primært ved hjælp af mail (postlister på
lists.debian.org) og IRC (kanalen #debian på irc.debian.org).</p>
<p>Debian-projektet har en omhyggelig <a href="organization">organiseret
struktur</a>. For flere oplysninger om hvordan Debian ser ud indefra,
kan du gennemse <a href="$(DEVEL)/">udviklerhjørnet</a>.</p>
<p>De primære dokumenter, som forklarer hvor fællesskabet arbejder, er
følgende:</p>
<ul>
<li><a href="$(DEVEL)/constitution">Debians vedtægter</a></li>
<li><a href="../social_contract">Den sociale kontrakt og fri software-retningslinjer</a></li>
<li><a href="diversity">Mangfoldighedserklæring</a></li>
<li><a href="../code_of_conduct">Debians etiske regler</a></li>
<li><a href="../doc/developers-reference/">Debians opslagsbog for udviklere</a></li>
<li><a href="../doc/debian-policy/">Debians fremgangsmådehåndbog</a></li>
</ul>
<h2><a name="history">Hvordan begyndte det hele?</a></h2>
<p>I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock, som en ny distribution,
der skulle fremstilles i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle
sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og den skulle vedligeholdes
og der skulle ydes brugerhjælp, med samme omhu. Det begyndte som en lille,
sammentømret gruppe af fri software-folk, der gradvist voksede til et stort,
velorganiseret fællesskab af udviklere og brugere. Læs
<a href="$(DOC)/manuals/project-history/">den detaljerede historie</a>.</p>
<p>Da mange har spurgt - Debian udtales: ˈde.bi.ən/ (eller
"deb ii n"). Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans
hustru, Debra.</p>
|
