1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
|
#use wml::debian::template title="Hvad betyder fri?" MAINPAGE="true"
#use wml::debian::translation-check translation="8d8a7b1eda812274f83d0370486ddb709d4f7d54"
<link href="$(HOME)/font-awesome.css" rel="stylesheet" type="text/css">
<div id="toc">
<ul class="toc">
<li><a href="#freesoftware">Fri som i ...?</a></li>
<li><a href="#licenses">Softwarelicenser</a></li>
<li><a href="#choose">Hvordan vælges en licens?</a></li>
</ul>
</div>
<aside>
<p><span class="fas fa-caret-right fa-3x"></span> I februar 1998 forsøgte en
gruppe at erstatte udtrykket <a href="https://www.gnu.org/philosophy/free-sw">\
fri software</a> med <a href="https://opensource.org/osd">\
open source-software</a>. Terminologidebatten afspejler de underliggende
filosofiske forskelle, men de praktiske krav foruden andre emner, som disktueres
her på stedet, er grundlæggende de samme for fri software og open
source-software.</p>
</aside>
<h2><a id="freesoftware">Fri som i ...?</a></h2>
<p>Mange personer, som ikke er vant til fri software, bliver forvirrende på
grund af ordet <q>fri</q> (<q>free</q> på engelsk). Det anvendes ikke på den
måde, som de forventer – <q>fri</q> betyder for dem <q>omkostningsfri</q>. Hvis
man kigger i en engelsk ordbog, opremses der næsten tyve forskellige betydninger
for <q>free</q>, hvor kun en enkelt af dem er <q>omkostningsfri</q>. De øvrige
refererer til <q>frihed</q> og <q>ingen tvang</q>. Når vi taler om fri software,
mener vi frihed og ikke betaling. På dansk er det mindre kompliceret, da vi
normalt anvender ordet <q>gratis</q>, når man taler om at noget er
<q>omkostningsfrit</q>.</p>
<p>Software, der beskrives som fri, men kun i betydningen af at man ikke behøver
at betale for den, er næppe fri når det kommer til stykket. Måske er det
forbudt at give softwaren videre, og man har næsten helt sikkert ikke lov til at
ændre den. Software, som licenseres uden omkostninger, er normalt et element i
en markedsføringskampagne, for at fremhæve et relateret produkt eller for at få
mindre konkurrenter ud af markedet. Der er ingen garanti for at softwaren vil
forblive gratis.</p>
<p>For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke frit
tilgængeligt. Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så. For at
forstå hvad folk mener, når de taler om fri software, må vi tage en lille
afstikker ind i softwarelicensernes verden.</p>
<h2><a id="licenses">Softwarelicenser</a></h2>
<p>Ophavsretslig beskyttelse (<q>copyright</q> på engelsk) er en måde at
beskytte udviklerens interesser på, ved visse former for værker. I de fleste
lande er nyudviklet software automatisk beskyttet af ophavsret. En licens er
forfatterens måde at tillade andres brug af dennes værk (software i dette
tilfælde), på måder som vedkommende kan acceptere. Det er op til forfatteren,
at medlevere en licens, der angiver på hvilken måde softwaren må benyttes.</p>
<p style="text-align:center"><button type="button"><span class="fas fa-book-open fa-2x"></span> <a href="https://www.copyright.gov/">Læs mere om ophavsret</a></button></p>
<p>Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser.
Softwarevirksomheder søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de
ofte kun udgiver kompileret kode, der ikke kan læses af mennesker. De lægger
også mange restriktioner på brugen af softwaren. På den anden side fokuserer
forfattere af fri software primært på forskellige regler, nogle gange endda en
kombination af følgende punkter:</p>
<ul>
<li>Det er ikke tilladt at anvende deres kode i proprietær software. Da de
udgiver deres software, så alle må anvende den, ønsker de ikke at andre
stjæler den. I den situation ses anvendelse af software som en
tillidssag: Man må anvende den, såfremt man spiller efter de samme
regler.</li>
<li>Forfatterskabets identitet skal beskyttes. Folk er stolte over deres
arbejde og ønsker ikke at andre fjerner deres navne fra det, eller endda
hævder at de selv har skrevet den.</li>
<li>Kildekode skal distribueres. Et stort problem med proprietær software er
at man ikke kan rette fejl eller tilpasse den, da kildekoden ikke er
tilgængelig. Desuden kan en leverandør beslutte, ikke længere at
understøtte brugernes hardware. Distribution af kildekode, som de fleste
fri licenser har krav om, beskytter brugerne ved at tillade, at de
tilpasser softwaren og justerer den til deres behov.</li>
<li>Ethvert arbejde, som indeholder dele af forfatterens arbejde (også kaldet
<q>afledte værker</q> i ophavsretdiskussioner), skal anvende den samme
licens.</li>
</ul>
<aside>
<p><span class="fas fa-caret-right fa-3x"></span> Tre af de mest udbredte fri
software-licenser er
<a href="https://www.gnu.org/copyleft/gpl.html">GNU General Public License (GPL)</a>,
<a href="https://opensource.org/blog/license/artistic-2-0">Artistic License</a> og
<a href="https://opensource.org/blog/license/bsd-3-clause">BSD Style License</a>.
</aside>
<h2><a id="choose">Hvordan vælges en licens?</a></h2>
<p>Nogle gange skriver folk deres egne licenser, hvilket kan være problematisk,
og er ikke vellidt i fri software-fællesskabet. Alt for ofte er formuleringerne
enten tvetydige eller folk fastsætter betingelser, som er i konflikt med
hinanden. At skrive en licens, der holder i byretten, er endnu sværere.
Heldigvis er der en række open source-licenser, som man kan vælge mellem. De
har følgende fælles kendetegn:
</p>
<ul>
<li>Brugerne kan installere softwaren på så mange maskiner, som de ønsker.</li>
<li>Et ubegrænset antal personer må anvende softwaren på samme tid.</li>
<li>Brugerne kan lave så mange kopier af softwaren, som de ønsker eller har
brug for, samt give disse til andre brugere (fri eller åben
videregivelse).</li>
<li>Der er ingen begrænsninger på ændring af softwaren (bortset fra at bevare
visse krediteringer).</li>
<li>Brugerne kan ikke kun videregive softwaren, de kan også sælge den.</li>
</ul>
<p>Særligt det sidste punkt, der tillader at folk sælger softwaren, kunne lade
til at være imod hele ideen med fri software, men det er i virkeligheden en af
dens styrker. Da licensen tillader fri videregivelse, kan den videregives når
nogen får en kopi af den. Folk kan endda prøve at sælge den.</p>
<p>Mens fri software ikke er helt fri for begrænsninger, giver det brugerne den
fleksibilitet til at gøre, hvad de har brug for, for at få udført opgaven. På
samme tid beskytter det forfatterens rettigheder – det er virkelig frihed.
Debian-projektet og dets medlemmer går stærkt ind for fri software. Vi har
udformet <a href="../social_contract#guidelines">Debians retningslinjer for
fri software (DFSG)</a>, for have en fornuftig definition af hvad fri software
er efter vores mening. Kun software, som lever op til DFSG, er tilladt
i vores primære Debian-distribution.</p>
|
