path: root/danish/intro/about.wml

#use wml::debian::template title="Om Debian"
#use wml::debian::translation-check translation="9f7c29520cbbd185a4c5c73955b45f83eaf6f589"
#include "$(ENGLISHDIR)/releases/info"

<ul class="toc">
    <li><a href="#what">HVAD er Debian?</a></li>
    <li><a href="#free">Det hele er frit tilgængeligt?</a></li>
    <li><a href="#CD">Du siger frit tilgængelig, men cd'erne/båndbredde koster penge!</a></li>
    <li><a href="#disbelief">De fleste programmer koster hundredvis af kroner. Hvordan kan I give det væk?</a></li>
    <li><a href="#hardware">Hvilken hardware er understøttet?</a></li>
    <li><a href="#info">Jeg har brug for flere oplysninger før jeg beslutter mig</a></li>
    <li><a href="#why">Jeg er stadig ikke overbevist. Kan I nævne nogle fordele og ulemper ved Debian?</a></li>
    <li><a href="#install">Hvordan får jeg fat i Debian?</a></li>
    <li><a href="#support">Jeg kan ikke sætte det hele op selv. Hvor får jeg hjælp til Debian?</a></li>
    <li><a href="#who">Hvem er I allesammen?</a></li>
    <li><a href="#users">Hvem bruger Debian?</a></li>
    <li><a href="#history">Hvordan startede det hele?</a></li>
</ul>

<h2><a name="what">HVAD er Debian?</a></h2>

<p><a href="$(HOME)/">Debian-projektet</a> er en sammenslutning af personer, der 
har det fælles mål, at fremstille et <a href="free">frit</a>, styresystem.  Det 
styresystem kalder vi <strong>Debian</strong>.</p>

<p>Et styresystem er de basale programmer og værktøjer, der får din computer til 
at fungere.  Hjertet i et styresystem er kernen. Kernen er det mest fundamentale 
program på computeren; den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig 
mulighed for at køre andre programmer.</p>

<p>Debian-systemer anvender i øjeblikket <a href="https://www.kernel.org/">\
Linux</a>-kernen eller <a href="https://www.freebsd.org/">FreeBSD</a>-kernen. 
Linux er et program startet af <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Linus_Torvalds">\
Linus Torvalds</a>, og støttet af tusindvis af programmører over hele verden.  
FreeBSD er et styresystem, herunder en kerne og anden software.</p>

<p>Men der arbejdes også på, at Debian kan køre med andre kerner, primært 
<a href="https://www.gnu.org/software/hurd/hurd.html">Hurd</a>.  Hurd er en 
samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at 
implementere forskellige funktioner.  Hurd er fri software, produceret af 
<a href="https://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>.</p>

<p>En stor del af de basale værktøjer, der udgør styresystemet, kommer fra 
<a href="https://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>; deraf navnene:  GNU/Linux, 
GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd.  Disse værktøjer er også frit tilgængelige.</p>

<p>Selvfølgelig er det applikationsprogrammer, folk vil have: programmer der 
kan hjælpe dem med at udføre forskellige opgaver, lige fra redigering af 
dokumenter til at drive en virksomhed, computerspil, eller programudvikling.
Debian indeholder mere end <packages_in_stable> <a href="$(DISTRIB)/packages">\
pakker</a> (prækompilerede programmer i en pæn indpakning, lige til at 
installere på din maskine), et pakkehåndteringsprogram (APT), samt andre 
værktøjer, som gør det muligt at håndtere tusindvis af pakker på tusindvis af 
computere, så let som at installere en enkelt applikation.  Det hele er 
<a href="free">frit tilgængeligt</a>.</p>


<h2>Det hele er <a href="free" name="free">frit tilgængeligt</a>?</h2>

<p>Du undrer dig måske over, hvorfor folk bruger timevis af deres fritid på at 
skrive programmer, omhyggeligt pakke dem sammen, for blot at <em>forære</em> 
det hele væk?  Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager. 
Nogle kan lide at hjælpe andre.  Mange skriver programmer for at lære mere 
om computere.  Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede 
priser på programmer.  En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie 
software, de har modtaget fra andre.  Mange i den akademiske verden udvikler fri 
software for at gøre resultatet af deres forskning tilgængelig for flere. 
Virksomheder hjælper til ved vedligeholdelsen af fri software, så de kan få 
indflydelse på hvordan den udvikler sig - der er ingen hurtigere måde at få 
lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det!  Selvfølgelig synes mange af 
os, at det bare er sjovt at være med.</p>

<p>Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt, 
hvis engagementet var formaliseret i en eller anden form for dokument.  Sådan 
blev vores <a href="$(HOME)/social_contract">sociale kontrakt</a> født.</p>

<p>Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor man ønsker,
eller kan være nødt til, at installere ikke-frie programmer på sine maskiner.  
Så vidt det overhovedet er muligt, støtter Debian dette.  Der er endda et 
stigende antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer 
på et Debian-system.</p>


<h2>Du siger <a name="CD">frit tilgængelig</a>, men cd'er og båndbredde koster 
penge!</h2>

<p>Måske spørger du: Hvis programmerne er frit tilgængelige, hvorfor skal jeg 
så betale en forhandler for en cd eller betale en internetudbyder for at hente 
data?</p>

<p>Når man køber en cd, betaler man for en eller andens tid og kapitaludlæg til 
fremstilling af cd'erne, og risiko (i tilfælde af at alle cd'erne ikke bliver 
solgt).  Med andre ord, betaler du for det fysiske medie, der anvendes til at 
levere programmerne, ikke for selve programmerne.</p>

<p>Når vi bruger ordet <q>fri</q> (på engelsk <q>free</q>), refererer vi til 
program-<strong>frihed</strong>, ikke at det er omkostningsfrit.  Du kan læse
om <a href="free">hvad vi mener med <q>fri software</q></a> og 
<a href="https://www.gnu.org/philosophy/free-sw">hvad Free Software 
Foundation siger</a> om emnet.</p>


<h2><a name="disbelief">De fleste programmer koster hundredvis af kroner. 
Hvordan kan I give dem væk?</a></h2>

<p>Spørg hellere hvordan softwarefirmaer kan slippe godt fra så høje priser. 
Det er ikke det samme at udvikle programmer, som at fremstille en bil.  Når du 
én gang har lavet en kopi af programmet, vil produktionsomkostningerne til at 
lave en million kopier være minimale (der er en grund til at Microsoft har så 
mange milliarder på kistebunden).</p>

<p>Se på det, på en anden måde: hvis du har en uendelig mængde sand i din 
baghave, ville du måske være villig til at give det væk.  Det vil være dumt at 
betale for en lastbil til at bringe det ud.  I stedet får du dem til at hente 
det selv (svarende til at hente det fra internettet) eller de kan betale nogle 
andre for at levere det lige til døren (svarende til at købe en cd-rom).  Det 
er præcis sådan Debian arbejder, og hvorfor de fleste cd'er og dvd'er er så 
billige.</p>
# Not translated: (only about 12 USD for 4 DVDs)

<p>Debian tjener ingen penge på salg af cd'er.  Samtidig skal vi bruge penge 
til at betale for udgifter så som registrering af domæne og hardware.  Derfor 
beder vi dig om at købe fra en af de <a href="../CD/vendors/">\
cd-forhandlere</a> som <a href="$(HOME)/donations">donerer</a> en del af 
indtægten fra dit køb, til Debian.</p>


<h2><a name="hardware">Hvilken hardware er understøttet?</a></h2>

<p>Debian kan køre på de fleste populære personlige computere, herunder de 
fleste ældre modeller.  Hver ny udgivelse af Debian understøtter normalt et 
større antal computerarkitekturer.  For en komplet liste over i øjeblikket 
understøttede arkitekturer, se <a href="../releases/stable/">dokumentationen 
vedrørerende den stabile udgave</a>.</p>

<p>Næsten al almindelig hardware er understøttet.  Hvis du vil være sikker på at 
alt udstyr, der er sluttet til din maskine, er understøttet, så kig på 
<a href="https://wiki.debian.org/InstallingDebianOn/">\
DebianOn-wikisiden</a>.</p>

<p>Der er nogle få virksomheder, der ved ikke at offentliggøre 
specifikationerne til deres hardware, gør understøttelse af den besværlig.  Det 
betyder, at du måske ikke kan bruge deres hardware med GNU/Linux.  Nogle 
virksomheder stille ikke-frie drivere til rådighed, men det er et problem, hvis 
virksomheden senere ophører med at eksistere eller holder op med at understøtte 
din hardware.  Vi anbefaler, at du køber hardware fra producenter, der tilbyder 
<a href="free">frie</a> drivere til deres produkter.</p>


<h2><a name="info">Jeg har brug for flere oplysninger</a></h2>

<p>Prøv at kigge i vores <a href="$(DOC)/manuals/debian-faq/">OSS</a> (FAQ, ofte 
stillede spørgsmål).</p>


<h2><a name="why">Jeg er stadig ikke overbevist</a></h2>

<p>Tag ikke vores ord for det - prøv selv Debian.  Da harddiskplads ikke længere
er så dyr, kan du formentlig afse cirka 2 gigabyte.  Ønsker du ikke, eller har du 
ikke brug for, en grafisk brugerflade, er 600 megabyte tilstrækkeligt.  Debian 
kan let installeres på den ledige plads, og kan sameksistere med dit 
eksisterende styresystem.  Hvis du på et tidspunkt får brug for mere plads, kan 
du simpelthen slette et af dine styresystemer (og efter du har oplevet styrken 
ved et Debian-system, er vi sikre på, at du ikke vil slette Debian).</p>

<p>Da afprøvning af et nyt styresystem vil tage noget af din kostbare tid, er 
det forståeligt, at du kan have forbehold.  Af den grund har vi lavet en liste 
over <a href="why_debian">Debians fordele og ulemper</a>.  Det burde hjælpe 
dig med at beslutte, om det vil være umagen værd.  Vi håber du værdsætter vores 
ærlighed og oprigtighed.</p>


<h2><a name="install">Hvordan får jeg fat i Debian?</a></h2>

<p>Det mest populære er at installere Debian fra en cd, som man kan købe for
mediets pris hos en af vore mange cd-forhandlere.  Hvis du har en god 
internetforbindelse, kan du hente og installere Debian via nettet.</p>

<p>For flere oplysninger, se <a href="../distrib/">vores side om at få fat i 
Debian</a>.</p>


<h2><a name="support">Jeg kan ikke sætte det hele op selv.  Hvordan får jeg 
hjælp til Debian?</a></h2>

<p>Du kan få hjælp ved at læse dokumentationen, som er tilgængelig både på 
webstedet og i pakker, som du kan installere på dit system.  Du kan også 
kontakte os via postlisterne eller ved at bruge IRC.  Man kan endda ansætte en 
konsulent til at gøre arbejdet.</p>

<p>For flere oplysninger, se vores <a href="../doc/">dokumentations</a>- og
<a href="../support">supportsider</a>.</p>


<h2><a name="who">Hvem er I allesammen?</a></h2>

<p>Debian fremstilles af næsten et tusinde aktive udviklere spredt 
<a href="$(DEVEL)/developers.loc">over hele kloden</a>, 
som frivilligt stiller deres fritid til rådighed.  Få af udviklerne har mødt 
hinanden ansigt til ansigt.  Primært anvendes e-mail (postlister på 
lists.debian.org) til at kommunikere med hinanden, samt IRC (#debian-kanalen på 
irc.debian.org).</p>

<p>Debian-projektet har en omhyggeligt <a href="organization">organiseret
struktur</a>.  For flere oplysninger om hvordan Debian ser ud indefra, kan man
besøge <a href="$(DEVEL)/">udviklerhjørnet</a>.</p>

<p>Den komplette liste over officielle Debian-medlemmer findes på 
<a href="https://nm.debian.org/members">nm.debian.org</a>, hvor medlemskab 
administreres.  En bredere liste over bidragydere finder man på 
<a href="https://contributors.debian.org">contributors.debian.org</a>.</p>


<h2><a name="users">Hvem bruger Debian?</a></h2>

<p>Selv om der ikke findes præcise statistikker (da Debian ikke kræver at 
brugerne lade sig registrere), er der stærke beviser for, at Debian anvendes af 
en bred vifte af organisationer, store og små, foruden mange tusinde private
brugere.  Se vores side om <a href="../users/">hvem der bruger Debian</a>, for 
en liste over kendte organisationer, der har indsendt korte beskrivelser af 
hvordan og hvorfor, de anvender Debian.</p>


<h2><a name="history">Hvordan startede det hele?</a></h2>

<p>I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock, som en ny distribution, 
der skulle fremstilles i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle 
sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og den skulle vedligeholdes 
og der skulle ydes brugerhjælp, med samme omhu.  Det begyndte som en lille, 
sammentømret gruppe af fri software-folk, der gradvist voksede til et stort, 
velorganiseret fællesskab af udviklere og brugere.  Læs 
<a href="$(DOC)/manuals/project-history/">den detaljerede historie</a>.</p>

<p>Da mange har spurgt - Debian udtales: &#712;de.bi.&#601;n/ (eller 
"deb ii n").  Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans 
hustru, Debra.</p>