Revert "Syncs and initial translations"

This reverts commit 5c82f0596e2591b4c0b8021c7873735da4543ac3.

1 files changed, 0 insertions, 127 deletions

diff --git a/danish/intro/philosophy.wml b/danish/intro/philosophy.wml
deleted file mode 100644
index 6eccf779504..00000000000
--- a/danish/intro/philosophy.wml
+++ /dev/null
@@ -1,127 +0,0 @@
-#use wml::debian::template title="Vores filosofi: Hvorfor og hvordan gør vi det"
-#include "$(ENGLISHDIR)/releases/info"
-#use wml::debian::translation-check translation="f51e6aa024def7d85259682733914f77e90a92e1"
-
-# translators: some text is taken from /intro/about.wml
-
-<ul class="toc">
-<li><a href="#what">HVAD er Debian?</a>
-<li><a href="#free">Er det hele frit tilgængeligt?</a>
-<li><a href="#how">Hvordan arbejder fællesskabet som et projekt?</a>
-<li><a href="#history">Hvordan begyndte det hele?</a>
-</ul>
-
-
-<h2><a name="what">HVAD er Debian?</a></h2>
-
-<p><a href="$(HOME)/">Debian-projektet</a> er en sammenslutning af individer, 
-der har det fælles mål, at fremstille et <a href="free">frit</a>, styresystem.  
-Det styresystem kalder vi <strong>Debian</strong>.</p>
-
-<p>Et styresystem er de basale programmer og værktøjer, der får din computer til 
-at fungere.  Hjertet i et styresystem er kernen. Kernen er det mest fundamentale 
-program på computeren; den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig 
-mulighed for at køre andre programmer.</p>
-
-<p>Debian-systemer anvender i øjeblikket <a href="https://www.kernel.org/">\
-Linux</a>-kernen eller <a href="https://www.freebsd.org/">FreeBSD</a>-kernen. 
-Linux er et program startet af <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Linus_Torvalds">\
-Linus Torvalds</a>, og støttet af tusindvis af programmører over hele verden.  
-FreeBSD er et styresystem, herunder en kerne og anden software.</p>
-
-<p>Men der arbejdes også på, at Debian kan køre med andre kerner, primært 
-<a href="https://www.gnu.org/software/hurd/hurd.html">Hurd</a>.  Hurd er en 
-samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at 
-implementere forskellige funktioner.  Hurd er fri software, produceret af 
-<a href="https://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>.</p>
-
-<p>En stor del af de basale værktøjer, der udgør styresystemet, kommer fra 
-<a href="https://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>; deraf navnene:  GNU/Linux, 
-GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd.  Disse værktøjer er også frit tilgængelige.</p>
-
-<p>Selvfølgelig er det applikationsprogrammer, folk vil have: programmer der 
-kan hjælpe dem med at udføre forskellige opgaver, lige fra redigering af 
-dokumenter til at drive en virksomhed, computerspil, eller programudvikling.
-Debian indeholder mere end <packages_in_stable> <a href="$(DISTRIB)/packages">\
-pakker</a> (prækompilerede programmer i en pæn indpakning, lige til at 
-installere på din maskine), et pakkehåndteringsprogram (APT), samt andre 
-værktøjer, som gør det muligt at håndtere tusindvis af pakker på tusindvis af 
-computere, så let som at installere en enkelt applikation.  Det hele er 
-<a href="free">frit tilgængeligt</a>.</p>
-
-<p>Det er lidt som et tårn.  Nederst er kernen.  Ovenpå den er der alle de 
-grundlæggende værktøjer.  Dernæst al den software, som du kører på 
-computeren.  Øverst i tårnet er Debian &ndash; som omhyggeligt organiserer 
-og tilpasser alt, så det fungerer sammen.</p>
-
-
-<h2>Det hele er <a href="free" name="free">frit tilgængeligt?</a></h2>
-
-<p>Når vi bruger ordet <q>fri</q>, refererer vi til 
-software<strong>frihed</strong>.  Du kan læse mere om 
-<a href="free">hvad vi mener med <q>fri software</q></a> og 
-<a href="https://www.gnu.org/philosophy/free-sw">hvad Free Software
-Foundation</a> har at sige om emnet.</p>
-
-<p>Du undrer dig måske over, hvorfor folk bruger timevis af deres fritid på at 
-skrive programmer, omhyggeligt pakke dem sammen, for blot at <em>forære</em> 
-det hele væk?  Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager. 
-Nogle kan lide at hjælpe andre.  Mange skriver programmer for at lære mere 
-om computere.  Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede 
-priser på programmer.  En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie 
-software, de har modtaget fra andre.  Mange i den akademiske verden udvikler fri 
-software for at gøre resultatet af deres forskning tilgængelig for flere. 
-Virksomheder hjælper til ved vedligeholdelsen af fri software, så de kan få 
-indflydelse på hvordan den udvikler sig - der er ingen hurtigere måde at få 
-lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det!  Selvfølgelig synes mange af 
-os, at det bare er sjovt at være med.</p>
-
-<p>Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt, 
-hvis engagementet var formaliseret i en eller anden form for dokument.  Sådan 
-blev vores <a href="$(HOME)/social_contract">sociale kontrakt</a> født.</p>
-
-<p>Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor man ønsker,
-eller kan være nødt til, at installere ikke-frie programmer på sine maskiner.  
-Så vidt det overhovedet er muligt, støtter Debian dette.  Der er endda et 
-stigende antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer 
-på et Debian-system.</p>
-
-
-<h2><a name="how">Hvordan arbejder fællesskabet som et projekt?</a></h2>
-
-<p>Debian fremstilles af næsten ettusinde aktive udviklere spredt
-<a href="$(DEVEL)/developers.loc">over hele verden</a>, som arbejder på 
-projektet i deres fritid.  Få af udviklerne har mødt hinanden personligt. 
-Kommunikation foregår primært ved hjælp af mail (postlister på 
-lists.debian.org) og IRC (kanalen #debian på irc.debian.org).</p>
-
-<p>Debian-projektet har en omhyggelig <a href="organization">organiseret 
-struktur</a>.  For flere oplysninger om hvordan Debian ser ud indefra, 
-kan du gennemse <a href="$(DEVEL)/">udviklerhjørnet</a>.</p>
-
-<p>De primære dokumenter, som forklarer hvor fællesskabet arbejder, er 
-følgende:</p>
-
-<ul>
-<li><a href="$(DEVEL)/constitution">Debians vedtægter</li>
-<li><a href="../social_contract">Den sociale kontrakt og fri software-retningslinjer</li>
-<li><a href="diversity">Mangfoldighedserklæring</li>
-<li><a href="../code_of_conduct">Debians etiske regler</li>
-<li><a href="../doc/developers-reference/">Debians opslagsbog for udviklere</li>
-<li><a href="../doc/debian-policy/">Debians fremgangsmådehåndbog</li>
-</ul>
-
-
-<h2><a name="history">Hvordan begyndte det hele?</a></h2>
-
-<p>I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock, som en ny distribution, 
-der skulle fremstilles i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle 
-sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og den skulle vedligeholdes 
-og der skulle ydes brugerhjælp, med samme omhu.  Det begyndte som en lille, 
-sammentømret gruppe af fri software-folk, der gradvist voksede til et stort, 
-velorganiseret fællesskab af udviklere og brugere.  Læs 
-<a href="$(DOC)/manuals/project-history/">den detaljerede historie</a>.</p>
-
-<p>Da mange har spurgt - Debian udtales: &#712;de.bi.&#601;n/ (eller 
-"deb ii n").  Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans 
-hustru, Debra.</p>