Improvements

CVS version numbers

danish/intro/about.wml: 1.12 -> 1.13 
danish/intro/cn.wml: 1.7 -> 1.8 
danish/intro/free.wml: 1.3 -> 1.4 
danish/intro/search.wml: 1.3 -> 1.4 
danish/intro/why_debian.wml: 1.9 -> 1.10

1 files changed, 46 insertions, 45 deletions

diff --git a/danish/intro/free.wml b/danish/intro/free.wml
index f1c6d15fd82..dc42604b68e 100644
--- a/danish/intro/free.wml
+++ b/danish/intro/free.wml
@@ -1,16 +1,16 @@
 #use wml::debian::template title="Hvad betyder frit?" NOHEADER="yes"
 #use wml::debian::translation-check translation="1.13"
 
-<H1>Hvad betyder frit? <tt>eller</tt> Hvad mener I med fri software?</H1>
+<h1>Hvad betyder frit? <tt>eller</tt> Hvad mener I med fri software?</h1>
 
-<P><strong>Bemærk:</strong> I februar 1998 forsøgte en gruppe at erstatte
+<p><strong>Bemærk:</strong> I februar 1998 forsøgte en gruppe at erstatte
 udtrykket "<a href="http://www.gnu.org/philosophy/free-sw.html">Free Software</a>" 
 ("fri software") med udtrykket 
 "<a href="http://www.opensource.org/docs/definition.html">Open Source Software</a>"
 ("åben kildekode-software"). Som det vil fremgå nedenfor betyder 
 de to begreber stort set det samme.</p>
 
-<P>Mange der ikke er vant til fri software bliver forvirrende fordi ordet 
+<p>Mange der ikke er vant til fri software bliver forvirrende fordi ordet 
 "fri" ("free") i udtrykket "fri software" ("free software") ikke anvendes på 
 den måde de forventer. For dem betyder fri "gratis".
 I ordbøgerne er der mange forskellige betydninger af "fri" og oversættelser
@@ -18,74 +18,75 @@ af det engelsk ord "free", hvoraf kun et enkelt er "gratis".
 Resten refererer til frihed og ingen tvang. Når vi taler om 
 <em>fri software</em>, mener vi frihed, ikke omkostningerne.</p>
 
-<P>Software som kun er fri i betydningen af at du ikke behøver at betale for 
+<p>Software som kun er fri i betydningen at du ikke behøver at betale for 
 den, er næppe fri når det kommer til stykket. Måske er det ikke tilladt at 
 give den videre, og du er næsten helt sikkert forhindret i at forbedre den. 
 Programmer der licenseres uden omkostninger er normalt et våben i en 
-markedsføringskampagne for at fremhæve et beslægtet produkt eller for at 
+markedsføringskampagne for at fremhæve et beslægtet produkt, eller for at 
 få de mindre konkurrenter til at gå konkurs. Der er ingen garanti for at 
 programmet vil forblive gratis.</p>
 
-<P>Rigtig fri software er altid fri. Software der er hvermandseje ("public 
+<P>Rigtig fri software er altid fri. Programmer der er hvermandseje ("public 
 domain") kan anvendes i ikke-frie programmer. Eventuelle forbedringer kommer 
-dermed ikke alle til gode. For at forblive fri, skal software ophavsretsmæssigt 
-beskyttes og licenseres.</p>
+dermed ikke alle til gode. For at forblive fri, skal programmer 
+ophavsretsmæssigt beskyttes og licenseres.</p>
 
 <P>For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke-frit. 
 Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så. For at forstå hvad folk 
 mener når de kalder et program for frit, må vi tage en lille afstikker ind i
-softwarelicensernes verden.</p>
+programlicensernes verden.</p>
 
 <P>Ophavsretslig beskyttelse (copyright) er en måde at beskytte udviklerens 
 interesser ved visse former for værker.
-I de fleste lande er software man udvikler automatisk ophavsretsligt beskyttet.
-En licens er forfatterens måde at tillade andres brug af hans værk (software 
+I de fleste lande er programmel man udvikler automatisk ophavsretsligt 
+beskyttet.
+En licens er forfatterens måde at tillade andres brug af sit værk (programmel
 i dette tilfælde), på en måde som han kan acceptere.
-Det er op til forfatteren at inkludere en licens der angiver på hvilken måde 
-softwaren må benyttes.
+Det er op til forfatteren at medlevere en licens der angiver på hvilken måde 
+programmet må benyttes.
 For en bedre diskussion af ophavsretslig beskyttelse se 
 <A HREF="http://lcweb.loc.gov/copyright/">http://lcweb.loc.gov/copyright/</A>.</p>
 
 <P>Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser.
 Softwarefirmaer søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de kun 
 frigiver kompileret kode (som ikke kan læses af mennesker) og laver 
-mange restriktioner på brugen af softwaren.
+mange restriktioner på brugen af programmellet.
 På den anden side kigger forfattere af fri software generelt efter en 
 kombination af det følgende:</p>
 
-<UL>
-<LI>Ingen tilladelse til at anvende deres kode i lukket (ikke-fri) software. 
+<ul>
+<li>Ingen tilladelse til at anvende deres kode i lukket (ikke-fri) software. 
     Da de frigiver deres kode så alle kan få glæde af den, ønsker de ikke at 
     andre stjæler den. I dette tilfælde er anvendelse af kode en tillidssag: 
     du må bruge den så længe du følger de samme regler.</li>
-<LI>At beskytte sit forfatterskab til koden. Folk er stolte over deres arbejde 
+<li>At beskytte sit forfatterskab til koden. Folk er stolte over deres arbejde 
     og ønsker ikke at andre kommer og fjerne deres navn fra det eller påstår 
     at de skrev det.</li>
-<LI>Distribution af kildekode. Et af problemerne ved størstedelen af kommerciel
+<li>Distribution af kildekode. Et af problemerne ved størstedelen af kommerciel
     kode er at du ikke kan rette fejl eller tilpasse den, da kildekoden ikke er 
     tilgængelig. Firmaet kan også beslutte at holde op med at understøtte den 
     hardware du bruger. Mange frie licenser kræver at kildekoden distribueres. 
-    Dette beskytter brugerne ved at give dem lov til at tilpasse softwaren 
+    Dette beskytter brugerne ved at give dem lov til at tilpasse programmet
     til deres behov. Dette har også konsekvenser som vil blive diskuteret 
     senere.</li>
-<LI>At kræve at et hvilket som helst værk der inkluderer en del af deres værk 
+<li>At kræve at et hvilket som helst værk der inkluderer en del af deres værk 
     (sådanne værker kaldes <em>afledte værker</em>, "derived works", i 
-    copyright-diskussioner) skal anvende den samme licens.</li>
-</UL>
+    ophavsretdiskussioner) skal anvende den samme licens.</li>
+</ul>
 
-<P>Mange skriver deres egen licens. Dette er ikke altid en god idé, da det at 
-skrive en licens der dækker præcis hvad man ønsker, involverer spidsfindige 
+<p>Mange skriver deres egen licens. Dette er ikke altid en god idé, da det at 
+skrive en licens som dækker præcis hvad man ønsker, involverer spidsfindige 
 problemstillinger. Alt for ofte er formuleringen enten tvetydig eller der 
 opstilles modstridende vilkår. At skrive en licens der vil holde i byretten 
 er endnu sværere. Heldigvis findes der allerede et antal licenser som 
 formentlig dækker hvad du ønsker.</p>
 
-<P>Tre af de mest udbredte licenser er:</p>
-<UL>
-<LI><A HREF="http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html">GNU General Public
-License (GPL)</A>. God baggrundsinformation om softwarelicenser og et
+<p>Tre af de mest udbredte licenser er:</p>
+<ul>
+<li><a href="http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html">GNU General Public
+License (GPL)</a>. God baggrundsinformation om programlicenser og et
 eksemplar af licensen kan findes på 
-<A HREF="http://www.gnu.org/copyleft/copyleft.html">GNU's websted</A>.
+<a href="http://www.gnu.org/copyleft/copyleft.html">GNU's websted</A>.
 Det er verdens mest udbredte frie licens.</li>
 
 <LI><A HREF="http://language.perl.com/misc/Artistic.html">Artistic License</A>.</li>
@@ -96,26 +97,26 @@ Det er verdens mest udbredte frie licens.</li>
 <!--
 Tydeligvis findes der ikke en eneste licens som passer til alles behov. For at 
 hjælpe folk med at vælge den licens der er mest velegnet til dem, vil du måske 
-tage et kig på vores <A HREF="license_disc">sammenligning af almindelige fri software-licenser</A>.
+tage et kig på vores <a href="license_disc">sammenligning af almindelige fri software-licenser</a>.
 -->
 
-<P>Nogle af de kendetegn som disse licenser har til fælles:
-<UL>
-<LI>Du kan installere programmet på så mange maskiner du måtte ønske.</li>
-<LI>Et ubegrænset antal mennesker må bruge programmet på samme tid.</li>
-<LI>Du kan tage så mange kopier af programmet som du vil, og give dem til 
+<p>Nogle af de kendetegn som disse licenser har til fælles:
+<ul>
+<li>Du kan installere programmet på så mange maskiner du måtte ønske.</li>
+<li>Et ubegrænset antal mennesker må bruge programmet på samme tid.</li>
+<li>Du kan tage så mange kopier af programmet som du vil, og give dem til 
     hvem som helst (fri eller åben spredning).</li>
-<LI>Der er ingen restriktioner på ændringer af programmet (bortset fra at
+<li>Der er ingen restriktioner på ændringer af programmet (bortset fra at
     beholde visse bemærkninger intakte).</li>
-<LI>Der er ingen restriktioner på distribution, eller endda salg, af 
+<li>Der er ingen restriktioner på distribution, eller endda salg, af 
     programmet.</li>
-</UL>
+</ul></p>
 
-<P>Dette sidste punkt, som tillader at programmet sælges for penge lader til 
+<p>Dette sidste punkt, som tillader at programmet sælges for penge lader til 
 at arbejde imod hele idéen med fri software. Faktisk er det en af dets 
 stærke sider. Da licensen tillader fri spredning, kan en person selv 
 distribuere programmet videre. Man kan endda prøve at sælge det. I praksis 
-koster det egentlig ikke noget at lave elektroniske kopier af software. Udbud 
+koster det egentlig ikke noget at lave elektroniske kopier af programmer. Udbud 
 og efterspørgsel vil holde omkostningerne nede. Hvis det er praktisk at 
 distribuere et stort program eller en programsamling på det samme medie, 
 som for eksempel en cd-rom, så står det forhandleren frit at tage den pris 
@@ -123,14 +124,14 @@ han ønsker. Hvis dækningsbidraget er for højt vil konkurrence få prisen til
 at falde. Som et resultat kan du købe en distribution af Debian på tre 
 cd-rom'er for så lidt som 50 kroner.</p>
 
-<P>Mens fri software ikke er helt fri for begræsninger (kun at gøre noget til 
-hvermandseje er det), giver det brugeren den fleksibilitet han behøver for at 
+<p>Mens fri software ikke er helt fri for begræsninger (kun at gøre noget til 
+hvermandseje er dét), giver det brugeren den fleksibilitet han behøver for at 
 få sit arbejde gjort. På samme tid beskytter det forfatterens rettigheder.
 Det er virkelig frihed.</p>
 
-<P>Debian GNU/Linux går stærkt ind for fri software. Da mange forskellige 
+<p>Debian GNU/Linux går stærkt ind for fri software. Da mange forskellige 
 licenser anvendes i forbindelse med software, blev der lavet en samling 
 retningslinier, 
-<A HREF="../social_contract#guidelines">Debians retningslinier for fri software (DFSG)</A>, 
-for at definere hvad fri software er. Kun software der overholder 
+<a href="../social_contract#guidelines">Debians retningslinier for fri software (DFSG)</A>, 
+for at definere hvad fri software er. Kun programmer som overholder 
 DFSG-retningslinierne tillades i hoveddistributionen af Debian.</p>