First translation to Danish of this page.

CVS version numbers

danish/intro/free.wml: INITIAL -> 1.1

1 files changed, 134 insertions, 0 deletions

diff --git a/danish/intro/free.wml b/danish/intro/free.wml
new file mode 100644
index 00000000000..b5a27f12de7
--- /dev/null
+++ b/danish/intro/free.wml
@@ -0,0 +1,134 @@
+#use wml::debian::template title="Hvad betyder fri?" NOHEADER="yes"
+#use wml::debian::translation-check translation="1.10"
+
+<H1>Hvad betyder fri? <tt>eller</tt> Hvad mener I med fri software?</H1>
+
+<P><strong>Bemærk:</strong> I februar 1998 forsøgte en gruppe at erstatte
+udtrykket "Free Software" ("fri software") med udtrykket "Open Source 
+Software" ("åben kildekode-software"). Som det vil fremgå nedenfor betyder 
+de to begreber stort set det samme.</p>
+
+<P>Mange der ikke er vant til fri software bliver forvirrende fordi ordet 
+"fri" ("free") i udtrykket "fri software" ("free software") ikke anvendes på 
+den måde de forventer. For dem betyder fri "gratis".
+I ordbøgerne er der mange forskellige betydninger af "fri" og oversættelser
+af det engelsk ord "free", hvoraf kun en enkelt er "gratis".
+Resten refererer til frihed og ingen tvang. Når vi taler om 
+<em>fri software</em>, mener vi frihed, ikke omkostningerne.</p>
+
+<P>Software som kun er fri i betydningen af at du ikke behøver at betale for 
+den, er næppe fri når det kommer til stykket. Måske er det ikke tilladt at 
+give den videre, og du er næsten helt sikkert forhindret i at forbedre den. 
+Programmer der licenseres uden omkostninger er normalt et våben i en 
+markedsføringskampagne for at fremhæve et beslægtet produkt eller for at 
+få de mindre konkurrenter til at gå konkurs. Der er ingen garanti for at 
+programmet vil forblive gratis.
+
+<P>Rigtig fri software er altid fri. Software der er hvermandseje ("public 
+domain") kan anvendes i ikke-frie programmer. Eventuelle forbedringer kommer 
+dermed ikke alle tilgode. For at forblive fri, skal software ophavsretsmæssigt 
+beskyttes og licenseres.</p>
+
+<P>For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke-frit. 
+Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så. For at forstå hvad folk 
+mener når de kalder et program for frit, må vi tage en lille afstikker ind i
+softwarelicensernes verden.</p>
+
+<P>Ophavsretslig beskyttelse (copyright) er en måde at beskytte udviklerens 
+interesser ved visse former for værker.
+I de fleste lande er software man udvikler automatisk ophavsretsligt beskyttet.
+En licens er forfatterens måde at tillade andres brug af hans værk (software 
+i dette tilfælde), på en måde som han kan acceptere.
+Det er op til forfatteren at inkludere en licens der angiver på hvilken måde 
+softwaren må benyttes.
+For en bedre diskussion af ophavsretslig beskyttelse se 
+<A HREF="http://lcweb.loc.gov/copyright/">http://lcweb.loc.gov/copyright/</A>.</p>
+
+<P>Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser.
+Softwarefirmaer søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de kun 
+frigiver kompileret kode (som ikke kan læses af mennesker) og laver 
+mange restriktioner på brugen af softwaren.
+På den anden side kigger forfattere af fri software generelt efter en 
+kombination af det følgende:</p>
+
+<UL>
+<LI>Ingen tilladelse til at anvende deres kode i lukket (ikke-fri) software. 
+    Da de frigiver deres kode så alle kan få glæde af den, ønsker de ikke at 
+    andre stjæler den. I dette tilfælde er anvendelse af kode en tillidssag: 
+    du må bruge den så længe du følger de samme regler.</li>
+<LI>At beskytte sit forfatterskab til koden. Folk er stolte over deres arbejde 
+    og ønsker ikke at andre kommer og fjerne deres navn fra det eller påstår 
+    at de skrev det.</li>
+<LI>Distribution af kildekode. Et af problemerne ved størstedelen af kommerciel
+    kode er at du ikke kan rette fejl eller tilpasse den, da kildekoden ikke er 
+    tilgængelig. Firmaet kan også beslutte at holde op med at understøtte den 
+    hardware du bruger. Mange frie licenser kræver at kildekoden distribueres. 
+    Dette beskytter brugerne ved at give dem lov til at tilpasse softwaren 
+    til deres behov. Dette har også konsekvenser som vil blive diskuteret 
+    senere.</li>
+<LI>At kræve at et hvilket som helst værk der inkluderer en del af deres værk 
+    (sådanne værker kaldes <em>afledte værker</em>, "derived works", i 
+    copyright-diskussioner) skal anvende den samme licens.</li>
+</UL>
+
+<P>Mange skriver deres egen licens. Dette er ikke altid en god ide, da det at 
+skrive en licens der dækker præcis hvad man ønsker, involverer spidsfindige 
+problemstillinger. Alt for ofte er formuleringen enten tvetydig eller der 
+opstilles modstridende vilkår. At skrive en licens der vil holde i byretten 
+er endnu sværere. Heldigvis findes der allerede et antal licenser som 
+formentlig dækker hvad du ønsker.</p>
+
+<P>Tre af de mest udbredte licenser er:</p>
+<UL>
+<LI><A HREF="http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html">GNU General Public
+License (GPL)</A>. God baggrundsinformation om softwarelicenser og et
+eksemplar af licensen kan findes på 
+<A HREF="http://www.gnu.org/copyleft/copyleft.html">GNU's websted</A>.
+Det er verdens mest udbredte frie licens.</li>
+
+<LI><A HREF="http://language.perl.com/misc/Artistic.html">Artistic License</A>.</li>
+
+<LI><A HREF="../misc/bsd.license">BSD-licens</A>.</li>
+</UL>
+
+<!--
+Tydeligvis findes der ikke en eneste licens som passer til alles behov. For at 
+hjælpe folk med at vælge den licens der er mest velegnet til dem, vil du måske 
+tage et kig på vores <A HREF="license_disc">sammenligning af almindelige fri software-licenser</A>.
+-->
+
+<P>Nogle af de kendetegn som disse licenser har tilfælles:
+<UL>
+<LI>Du kan installere programmet på så mange maskiner du måtte ønske.</li>
+<LI>Et ubegrænset antal mennesker må bruge programmet på samme tid.</li>
+<LI>Du kan tage så mange kopier af programmet som du vil, og give dem til 
+    hvem som helst (fri eller åben spredning).</li>
+<LI>Der er ingen restriktioner på ændringer af programmet (bortset fra at
+    beholde visse bemærkninger indtakte).</li>
+<LI>Der er ingen restriktioner på distribution, eller endda salg, af 
+    programmet.</li>
+</UL>
+
+<P>Dette sidste punkt, som tillader at programmet sælges for penge lader til 
+at arbejde imod hele ideen med fri software. Faktisk er det en af dets 
+stærke sider. Da licensen tillader fri spredning, kan en person selv 
+distribuere den videre. Man kan endda prøve at sælge den. I praksis koster 
+det egentlig ikke noget at lave elektroniske kopier af software. Udbud og 
+efterspørgsel vil holde omkostningerne nede. Hvis det er praktisk at 
+distribuere et stort program eller en programsamling på det samme medie, 
+som for eksempel en cd-rom, så står det forhandleren frit at tage den pris 
+han ønsker. Hvis dækningsbidraget er for højt vil konkurrence få prisen til 
+at falde. Som et resultat kan du købe en distribution af Debian på tre 
+cd-rom'er for så lidt som 50 kroner.</p>
+
+<P>Mens fri software ikke er helt fri for begræsninger (kun at gøre noget til 
+hvermandseje er det), giver det brugeren den fleksibilitet han behøver for at 
+få sit arbejde gjort. På samme tid beskytter det forfatterens rettigheder.
+Det er virkelig frihed.</p>
+
+<P>Debian GNU/Linux går stærkt ind for fri software. Da mange forskellige 
+licenser anvendes i forbindelse med software, blev der lavet en samling 
+retningslinier, 
+<A HREF="../social_contract#guidelines">Debians retningslinier for fri software (DFSG)</A>, 
+for at definere hvad fri software er. Kun software der overholder 
+DFSG-retningslinierne tillades i hoveddistributionen af Debian.</p>
\ No newline at end of file