Sync, and copyedits

CVS version numbers

danish/intro/about.wml: 1.44 -> 1.45

1 files changed, 118 insertions, 121 deletions

diff --git a/danish/intro/about.wml b/danish/intro/about.wml
index f6c91546621..175386335a3 100644
--- a/danish/intro/about.wml
+++ b/danish/intro/about.wml
@@ -1,91 +1,88 @@
 #use wml::debian::template title="Om Debian"
-#use wml::debian::translation-check translation="1.70"
+#use wml::debian::translation-check translation="1.71"
 #include "$(ENGLISHDIR)/releases/info"
 
 <ul class="toc">
-<li><a href="#what">HVAD er Debian?</a></li>
-<li><a href="#free">Det hele er frit tilgængeligt?</a></li>
-<li><a href="#CD">Du siger frit tilgængelig, men cd'erne/båndbredde koster penge!</a></li>
-<li><a href="#disbelief">De fleste programmer koster hundredvis af kroner. Hvordan kan I give det væk?</a></li>
-<li><a href="#hardware">Hvilken hardware er understøttet?</a></li>
-<li><a href="#info">Jeg har brug for flere oplysninger før jeg beslutter mig</a></li>
-<li><a href="#why">Jeg er stadig ikke overbevist. Kan I nævne nogle fordele og ulemper ved Debian?</a></li>
-<li><a href="#install">Hvordan får jeg fat i Debian?</a></li>
-<li><a href="#support">Jeg kan ikke sætte det hele op selv. Hvor får jeg hjælp til Debian?</a></li>
-<li><a href="#who">Hvem er I allesammen?</a></li>
-<li><a href="#users">Hvem bruger Debian?</a></li>
-<li><a href="#history">Hvordan startede det hele?</a></li>
+    <li><a href="#what">HVAD er Debian?</a></li>
+    <li><a href="#free">Det hele er frit tilgængeligt?</a></li>
+    <li><a href="#CD">Du siger frit tilgængelig, men cd'erne/båndbredde koster penge!</a></li>
+    <li><a href="#disbelief">De fleste programmer koster hundredvis af kroner. Hvordan kan I give det væk?</a></li>
+    <li><a href="#hardware">Hvilken hardware er understøttet?</a></li>
+    <li><a href="#info">Jeg har brug for flere oplysninger før jeg beslutter mig</a></li>
+    <li><a href="#why">Jeg er stadig ikke overbevist. Kan I nævne nogle fordele og ulemper ved Debian?</a></li>
+    <li><a href="#install">Hvordan får jeg fat i Debian?</a></li>
+    <li><a href="#support">Jeg kan ikke sætte det hele op selv. Hvor får jeg hjælp til Debian?</a></li>
+    <li><a href="#who">Hvem er I allesammen?</a></li>
+    <li><a href="#users">Hvem bruger Debian?</a></li>
+    <li><a href="#history">Hvordan startede det hele?</a></li>
 </ul>
 
 <h2><a name="what">HVAD er Debian?</a></h2>
 
 <p><a href="$(HOME)/">Debian-projektet</a> er en sammenslutning af individer, 
-der har det fælles mål, at lave et <a href="free">frit</a>, styresystem.  
-Styresystemet, som vi laver, kalder vi <strong>Debian</strong>.</p>
+der har det fælles mål, at fremstille et <a href="free">frit</a>, styresystem.  
+Det styresystem kalder vi <strong>Debian</strong>.</p>
 
-<p>Et styresystem er de basale programmer og værktøjer der får din computer til 
+<p>Et styresystem er de basale programmer og værktøjer, der får din computer til 
 at fungere.  Hjertet i et styresystem er kernen. Kernen er det mest fundamentale 
-program på computeren, den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig 
+program på computeren; den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig 
 mulighed for at køre andre programmer.</p>
 
 <p>Debian-systemer anvender i øjeblikket <a href="https://www.kernel.org/">\
-Linux</a>-kernen eller <a href="http://www.freebsd.org/">FreeBSD</a>-kernen.
+Linux</a>-kernen eller <a href="http://www.freebsd.org/">FreeBSD</a>-kernen. 
 Linux er et program startet af <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Linus_Torvalds">\
-Linus Torvalds</a> og støttet af tusindvis af programmører over hele verden.  
+Linus Torvalds</a>, og støttet af tusindvis af programmører over hele verden.  
 FreeBSD er et styresystem, herunder en kerne og anden software.</p>
 
-<p>Men der arbejdes også på at Debian kan køre med andre kerner, primært 
+<p>Men der arbejdes også på, at Debian kan køre med andre kerner, primært 
 <a href="http://www.gnu.org/software/hurd/hurd.html">Hurd</a>.  Hurd er en 
-samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at
+samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at 
 implementere forskellige funktioner.  Hurd er fri software, produceret af 
 <a href="http://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>.</p>
 
-<p>En stor del af de basale værktøjer der udgør styresystemet kommer fra 
+<p>En stor del af de basale værktøjer, der udgør styresystemet, kommer fra 
 <a href="http://www.gnu.org/">GNU-projektet</a>; deraf navnene:  GNU/Linux, 
-GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd. Disse værktøjer er også frit tilgængelige.</p>
+GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd.  Disse værktøjer er også frit tilgængelige.</p>
 
-<p>Selvfølgelig er det applikationsprogrammer som folk vil have: programmer der 
+<p>Selvfølgelig er det applikationsprogrammer, folk vil have: programmer der 
 kan hjælpe dem med at udføre forskellige opgaver, lige fra redigering af 
-dokumenter til at drive en forretning, computerspil, eller programudvikling.
+dokumenter til at drive en virksomhed, computerspil, eller programudvikling.
 Debian indeholder mere end <packages_in_stable> <a href="$(DISTRIB)/packages">\
 pakker</a> (prækompilerede programmer i en pæn indpakning, lige til at 
-installere på din maskine) &mdash; og alt er <a href="free">frit</a> 
-tilgængeligt.</p>
+installere på din maskine), et pakkehåndteringsprogram (APT), samt andre 
+værktøjer, som gør det muligt at håndtere tusindvis af pakker på tusindvis af 
+computere, så let som at installere en enkelt applikation.  Det hele er 
+<a href="free">frit tilgængeligt</a>.</p>
 
-<p>Det er lidt som et højhus. Nederst er kernen. Ovenpå den er alle de basale 
-værktøjer. Dernæst kommer alle de programmer du kører på din computer. Øverst i 
-højhuset er Debian &mdash; der omhyggeligt organiserer og tilpasser alt, så det 
-hele går op i en højere enhed.</p>
 
-
-<h2>Det hele er <a href="free" name="free">frit</a> tilgængeligt?</h2>
+<h2>Det hele er <a href="free" name="free">frit tilgængeligt</a>?</h2>
 
 <p>Du undrer dig måske over, hvorfor folk bruger timevis af deres fritid på at 
 skrive programmer, omhyggeligt pakke dem sammen, for blot at <em>forære</em> 
-det hele væk? Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager. 
-Nogle folk kan lide at hjælpe andre. Mange skriver programmer for at lære mere 
-om computere. Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede 
-priser på programmer. En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie 
-software de har modtaget fra andre. Mange i den akademiske verden udvikler fri 
+det hele væk?  Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager. 
+Nogle kan lide at hjælpe andre.  Mange skriver programmer for at lære mere 
+om computere.  Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede 
+priser på programmer.  En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie 
+software, de har modtaget fra andre.  Mange i den akademiske verden udvikler fri 
 software for at gøre resultatet af deres forskning tilgængelig for flere. 
 Virksomheder hjælper til ved vedligeholdelsen af fri software, så de kan få 
 indflydelse på hvordan den udvikler sig - der er ingen hurtigere måde at få 
-lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det! Selvfølgelig synes mange af 
+lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det!  Selvfølgelig synes mange af 
 os, at det bare er sjovt at være med.</p>
 
-<p>Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt 
-hvis dette engagement var formaliseret i en eller anden form for dokument. 
-Sådan blev vores <a href="$(HOME)/social_contract">sociale kontrakt</a> 
-født.</p>
+<p>Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt, 
+hvis engagementet var formaliseret i en eller anden form for dokument.  Sådan 
+blev vores <a href="$(HOME)/social_contract">sociale kontrakt</a> født.</p>
 
-<p>Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor folk ønsker,
-eller er nødt til, at installere ikke-frie programmer på deres maskiner. Så 
-vidt det overhovedet er muligt støtter Debian dette. Der er endda et stigende 
-antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer på et 
-Debian-system.</p>
+<p>Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor man ønsker,
+eller kan være nødt til, at installere ikke-frie programmer på sine maskiner.  
+Så vidt det overhovedet er muligt, støtter Debian dette.  Der er endda et 
+stigende antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer 
+på et Debian-system.</p>
 
 
-<h2>Du siger <a name="CD">frit</a> tilgængelig, men cd'erne/båndbredde koster penge!</h2>
+<h2>Du siger <a name="CD">frit tilgængelig</a>, men cd'er og båndbredde koster 
+penge!</h2>
 
 <p>Måske spørger du: Hvis programmerne er frit tilgængelige, hvorfor skal jeg 
 så betale en forhandler for en cd eller betale en internetudbyder for at hente 
@@ -93,12 +90,12 @@ data?</p>
 
 <p>Når man køber en cd, betaler man for en eller andens tid og kapitaludlæg til 
 fremstilling af cd'erne, og risiko (i tilfælde af at alle cd'erne ikke bliver 
-solgt). Med andre ord, betaler du for det fysiske medie, der anvendes til at 
+solgt).  Med andre ord, betaler du for det fysiske medie, der anvendes til at 
 levere programmerne, ikke for selve programmerne.</p>
 
-<p>Når vi bruger ordet "fri" (på engelsk "free"), så refererer vi til 
-program-<strong>frihed</strong>, ikke at det er omkostningsfrit. Du kan læse
-om <a href="free">hvad vi mener med "fri software"</a> og 
+<p>Når vi bruger ordet <q>fri</q> (på engelsk <q>free</q>), refererer vi til 
+program-<strong>frihed</strong>, ikke at det er omkostningsfrit.  Du kan læse
+om <a href="free">hvad vi mener med <q>fri software</q></a> og 
 <a href="http://www.gnu.org/philosophy/free-sw">hvad Free Software 
 Foundation siger</a> om emnet.</p>
 
@@ -106,71 +103,70 @@ Foundation siger</a> om emnet.</p>
 <h2><a name="disbelief">De fleste programmer koster hundredvis af kroner. 
 Hvordan kan I give dem væk?</a></h2>
 
-<p>Spørg hellere hvordan softwarefirmaer kan slippe godt fra at kræve så meget.
-Det er ikke det samme at udvikle programmer, som en bil. Når du én gang har 
-lavet en kopi af programmet vil produktionsomkostningerne til at lave en 
-million kopier være minimale (der er en grund til at Microsoft har så mange 
-milliarder på kistebunden).</p>
-
-<p>Se på det på en anden måde: hvis du har en uendelig mængde sand i din 
-baghave, ville du måske være villig til at give det væk. Det vil være dumt at 
-betale for en lastbil til at bringe det ud. I stedet får du dem til at hente 
-det selv (svarende til at hente det fra Internet) eller de kan betale nogle 
-andre for at levere det lige til døren (svarende til at købe en cd-rom). Dette 
-er præcis sådan Debian arbejder og hvorfor de fleste cd'er/dvd'er er så 
+<p>Spørg hellere hvordan softwarefirmaer kan slippe godt fra så høje priser. 
+Det er ikke det samme at udvikle programmer, som at fremstille en bil.  Når du 
+én gang har lavet en kopi af programmet, vil produktionsomkostningerne til at 
+lave en million kopier være minimale (der er en grund til at Microsoft har så 
+mange milliarder på kistebunden).</p>
+
+<p>Se på det, på en anden måde: hvis du har en uendelig mængde sand i din 
+baghave, ville du måske være villig til at give det væk.  Det vil være dumt at 
+betale for en lastbil til at bringe det ud.  I stedet får du dem til at hente 
+det selv (svarende til at hente det fra internettet) eller de kan betale nogle 
+andre for at levere det lige til døren (svarende til at købe en cd-rom).  Det 
+er præcis sådan Debian arbejder, og hvorfor de fleste cd'er og dvd'er er så 
 billige.</p>
 # Not translated: (only about 12 USD for 4 DVDs)
 
-<p>Debian tjener ingen penge på salg af cd'er. Samtidig skal vi bruge penge 
-til at betale for udgifter såsom registrering af domæne og hardware. Derfor 
+<p>Debian tjener ingen penge på salg af cd'er.  Samtidig skal vi bruge penge 
+til at betale for udgifter så som registrering af domæne og hardware.  Derfor 
 beder vi dig om at købe fra en af de <a href="../CD/vendors/">\
 cd-forhandlere</a> som <a href="$(HOME)/donations">donerer</a> en del af 
-indtægten fra dit køb til Debian.</p>
+indtægten fra dit køb, til Debian.</p>
 
 
 <h2><a name="hardware">Hvilken hardware er understøttet?</a></h2>
 
-<p>Debian kan køre på de fleste populære personlige computere, inklusive de 
-fleste ældre modeller. Hver ny udgivelse af Debian understøtter normalt et 
-større antal computer-arkitekturer. For en komplet liste over pt. understøttede 
-arkitekturer se <a href="../releases/stable/">dokumentationen vedrørerende den 
-stabile udgivelse</a>.</p>
+<p>Debian kan køre på de fleste populære personlige computere, herunder de 
+fleste ældre modeller.  Hver ny udgivelse af Debian understøtter normalt et 
+større antal computerarkitekturer.  For en komplet liste over i øjeblikket 
+understøttede arkitekturer, se <a href="../releases/stable/">dokumentationen 
+vedrørerende den stabile udgave</a>.</p>
 
-<p>Næsten al almindelig hardware er understøttet. Hvis du vil være sikker på at 
-alt udstyr der er sluttet til din maskine, er understøttet, så kig på 
+<p>Næsten al almindelig hardware er understøttet.  Hvis du vil være sikker på at 
+alt udstyr, der er sluttet til din maskine, er understøttet, så kig på 
 vejledningen om <a href="http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO/">Linux og 
 hardware-kompatibilitet</a>.</p>
 
 <p>Der er nogle få virksomheder, der ved ikke at offentliggøre 
-specifikationerne til deres hardware, gør understøttelse af deres hardware 
-besværlig. Dette betyder at du måske ikke kan bruge deres hardware med 
-GNU/Linux. Nogle virksomheder stille ikke-frie drivere til rådighed, men det er
-et problem hvis virksomheden senere ophører med at eksistere eller holder op 
-med at understøtte din hardware. Vi anbefaler at du køber hardware fra 
-producenter som tilbyder <a href="free">frie</a> drivere til deres 
-produkter.</p>
+specifikationerne til deres hardware, gør understøttelse af den besværlig.  Det 
+betyder, at du måske ikke kan bruge deres hardware med GNU/Linux.  Nogle 
+virksomheder stille ikke-frie drivere til rådighed, men det er et problem, hvis 
+virksomheden senere ophører med at eksistere eller holder op med at understøtte 
+din hardware.  Vi anbefaler, at du køber hardware fra producenter, der tilbyder 
+<a href="free">frie</a> drivere til deres produkter.</p>
 
 
 <h2><a name="info">Jeg har brug for flere oplysninger</a></h2>
 
-<p>Prøv at kigge i vores <a href="$(DOC)/manuals/debian-faq/">OSS</a> (FAQ, ofte stillede 
-spørgsmål).</p>
+<p>Prøv at kigge i vores <a href="$(DOC)/manuals/debian-faq/">OSS</a> (FAQ, ofte 
+stillede spørgsmål).</p>
 
 
 <h2><a name="why">Jeg er stadig ikke overbevist</a></h2>
 
-<p>Tag ikke vores ord for det - prøv selv Debian. Da harddiskplads ikke længere
-er så dyrt, kan du formentlig afse cirka 2 gb. Ønsker du ikke, eller har du ikke
-brug for, en grafisk brugerfalde, er 600 mb tilstrækkeligt. Debian kan nemt 
-installeres på den frie plads og kan sameksisterede med dit eksisterende 
-styresystem. Hvis du på et tidspunkt får brug for mere plads kan du simpelthen 
-slette et af dine styresystemer (og efter du har oplevet styrken ved et 
-Debian-system, er vi sikre på at du ikke vil slette Debian).</p>
+<p>Tag ikke vores ord for det - prøv selv Debian.  Da harddiskplads ikke længere
+er så dyr, kan du formentlig afse cirka 2 gigabyte.  Ønsker du ikke, eller har du 
+ikke brug for, en grafisk brugerfalde, er 600 megabyte tilstrækkeligt.  Debian 
+kan let installeres på den ledige plads, og kan sameksisterede med dit 
+eksisterende styresystem.  Hvis du på et tidspunkt får brug for mere plads, kan 
+du simpelthen slette et af dine styresystemer (og efter du har oplevet styrken 
+ved et Debian-system, er vi sikre på, at du ikke vil slette Debian).</p>
 
 <p>Da afprøvning af et nyt styresystem vil tage noget af din kostbare tid, er 
-det forståeligt at du kan have forbehold. Af den grund har vi lavet en liste 
-over <a href="why_debian">Debians fordele og ulemper</a>. Dette skulle hjælpe 
-dig med at beslutte om det vil være umagen værd. Vi håber du værdsætter vores 
+det forståeligt, at du kan have forbehold.  Af den grund har vi lavet en liste 
+over <a href="why_debian">Debians fordele og ulemper</a>.  Dette skulle hjælpe 
+dig med at beslutte, om det vil være umagen værd.  Vi håber du værdsætter vores 
 ærlighed og oprigtighed.</p>
 
 
@@ -178,65 +174,66 @@ dig med at beslutte om det vil være umagen værd. Vi håber du værdsætter vor
 
 <p>Det mest populære er at installere Debian fra en cd, som man kan købe for
 mediets pris hos en af vore mange cd-forhandlere.  Hvis du har en god 
-Internet-forbindelse, kan du hente og installere Debian via nettet.</p>
+internetforbindelse, kan du hente og installere Debian via nettet.</p>
 
-<p>Se venligst <a href="../distrib/">vores side om at få fat i Debian</a> for
-flere oplysninger.</p>
+<p>For flere oplysninger, se <a href="../distrib/">vores side om at få fat i 
+Debian</a>.</p>
 
 <p>Hvis du ikke allerede har gjort det, så vil det være en god idé først at 
 kigge på vejledningen <a href="http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO/">\
 Linux og hardware-kompatibilitet</a>.</p>
 
-<p>Glem ikke at kigge på de <a href="$(DISTRIB)/packages">pakker</a> vi 
+<p>Glem ikke at kigge på de <a href="$(DISTRIB)/packages">pakker</a>, vi 
 tilbyder (forhåbentlig bliver du ikke skræmt bort på grund af det store 
-antal).</p>
+udvalg).</p>
 
 
-<h2><a name="support">Jeg kan ikke sætte det hele op selv. Hvordan får jeg 
+<h2><a name="support">Jeg kan ikke sætte det hele op selv.  Hvordan får jeg 
 hjælp til Debian?</a></h2>
 
-<p>Du kan få hjælp ved at læse dokumentationen som er tilgængelig både på 
-webstedet, og i pakker som du kan installere på dit system.  Du kan også 
-kontakte os via postlisterne eller ved at bruge IRC.  Man kan endda hyre en 
+<p>Du kan få hjælp ved at læse dokumentationen, som er tilgængelig både på 
+webstedet og i pakker, som du kan installere på dit system.  Du kan også 
+kontakte os via postlisterne eller ved at bruge IRC.  Man kan endda ansætte en 
 konsulent til at gøre arbejdet.</p>
 
-<p>Se venligst vores <a href="../doc/">dokumentations</a>- og
-<a href="../support">supportsider</a> for flere oplysninger.</p>
+<p>For flere oplysninger, se vores <a href="../doc/">dokumentations</a>- og
+<a href="../support">supportsider</a>.</p>
+
 
 <h2><a name="who">Hvem er I allesammen?</a></h2>
 
 <p>Debian fremstilles af næsten et tusinde aktive <a href="$(DEVEL)/people">\
 udviklere</a> spredt <a href="$(DEVEL)/developers.loc">over hele kloden</a>, 
-som frivilligt stiller deres fritid til rådighed. Få af udviklerne har mødt 
-hinanden ansigt til ansigt. Primært anvendes e-mail (postlister på 
+som frivilligt stiller deres fritid til rådighed.  Få af udviklerne har mødt 
+hinanden ansigt til ansigt.  Primært anvendes e-mail (postlister på 
 lists.debian.org) til at kommunikere med hinanden, samt IRC (#debian-kanalen på 
 irc.debian.org).</p>
 
 <p>Debian-projektet har en omhyggeligt <a href="organization">organiseret
 struktur</a>.  For flere oplysninger om hvordan Debian ser ud indefra, kan man
-se på <a href="$(DEVEL)/">udviklerhjørnet</a>.</p>
+besøge <a href="$(DEVEL)/">udviklerhjørnet</a>.</p>
 
 
 <h2><a name="users">Hvem bruger Debian?</a></h2>
 
-<p>Selvom der ikke findes præcise statistikker (da Debian ikke kræver at 
-brugerne lade sig registrere), er der stærke beviser for at Debian anvendes af
-en bred vifte af organisationer, stor og små, foruden mange tusinde private
-brugere.  Se vores side om <a href="../users/">hvem der bruger Debian</a> for 
+<p>Selv om der ikke findes præcise statistikker (da Debian ikke kræver at 
+brugerne lade sig registrere), er der stærke beviser for, at Debian anvendes af 
+en bred vifte af organisationer, store og små, foruden mange tusinde private
+brugere.  Se vores side om <a href="../users/">hvem der bruger Debian</a>, for 
 en liste over kendte organisationer, der har indsendt korte beskrivelser af 
-hvordan og hvorfor de anvender Debian.</p>
+hvordan og hvorfor, de anvender Debian.</p>
 
 
 <h2><a name="history">Hvordan startede det hele?</a></h2>
 
-<p>I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock som en ny distribution 
-der skulle laves i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle 
-sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og skulle vedligeholdes 
-og yde brugerhjælp med samme omhu. Det begyndte som en lille, sammentømret 
-gruppe fri software-folk, der gradvist voksede til et stort, velorganiseret 
-fællesskab af udviklere og brugere. Læs 
+<p>I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock, som en ny distribution, 
+der skulle fremstilles i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle 
+sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og den skulle vedligeholdes 
+og der skulle ydes brugerhjælp, med samme omhu.  Det begyndte som en lille, 
+sammentømret gruppe af fri software-folk, der gradvist voksede til et stort, 
+velorganiseret fællesskab af udviklere og brugere.  Læs 
 <a href="$(DOC)/manuals/project-history/">den detaljerede historie</a>.</p>
 
 <p>Da mange har spurgt - Debian udtales: &#712;de.bi.&#601;n/ (eller 
-"deb ii n"). Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans 
-kone, Debra.</p>
+"deb ii n").  Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans 
+hustru, Debra.</p>