Re-translation of several paragraphs due to discrepancies with the original, possibly due to earlier overlooked changes

1 files changed, 162 insertions, 107 deletions

diff --git a/danish/devel/constitution.wml b/danish/devel/constitution.wml
index 6d8e72c3800..b1df26b13a8 100644
--- a/danish/devel/constitution.wml
+++ b/danish/devel/constitution.wml
@@ -1,5 +1,5 @@
 #use wml::debian::template title="Debians vedtægter" BARETITLE="true"
-#use wml::debian::translation-check translation="431906215242264bb4af0b6d871f0bb7189f1811" mindelta="1" maxdelta="1"
+#use wml::debian::translation-check translation="fc833cc9f6e2802eb17b3bcad31adb85cb69a260" mindelta="1" maxdelta="1"
 #use wml::debian::toc
 
 <h1>Debian-projektets vedtægter (v1.8)</h1>
@@ -1037,160 +1037,201 @@ mål at udvikle et frit tilgængeligt styresystem.</cite></p>
 </p>
 
 
+
 <h3>A.0. Forslag</h3>
 
-<p>
-  Den formelle procedure begynder når et udkast til en beslutning er foreslået 
-  og støttet, som krævet.
-</p>
+<ol>
+    <li>
+	Den formelle procedure begynder når et udkast til en resolution er 
+	foreslået og støttet, som angivet i § 4.2.1.
+    </li>
 
+    <li>
+	Dette forslag til et resolutionsudkast bliver en valgmulighed på den 
+	indledende stemmeseddel med to valgmuligheder, den anden valgmulighed er 
+	standardmuligheden, og foreslagsstilleren af resolutionsudkastet bliver 
+	foreslagstiller af den valgmulighed på stemmesedlen.
+    </li>
 
-<h3>A.1. Diskussion og ændring</h3>
+
+<h3>A.1. Diskussion og ændringsforslag</h3>
 
 <ol>
     <li>
-      Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres.  Ændringsforslag 
-      kan gøres formelle ved at fremsætte dem og skaffe støtter jævnfør kravene 
-      for nye resolutioner, eller direkte af forslagsstilleren af det 
-      oprindelige forslag.
+	Diskusionsperioden begynder når et forslag er fremsat og har fået 
+	støtte.  Den minimale diskusionsperiode er to uger.  Den maksimale 
+	diskusionsperiode er tre uger.
     </li>
 
     <li>
-      Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens 
-      forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående 
-      ændres.
+	En ny valgmulighed til stemmesedlen kan foreslås og støttes jævnfør 
+	kravene til en ny resolution.
     </li>
 
     <li>
-      Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af støtterne til 
-      resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens accept af et formelt 
-      ændringsforslag, holdes en særskilt afstemning om dette.
+	Foreslagsstilleren af valgmuligheden til stemmesedlen kan komme med 
+	ændringsforslag til denne valgmulighed, forudsat at ingen af støtterne 
+	af den valgmulighed til stemmesedlen, på det tidspunkt hvor 
+	ændringsforeslaget foreslås, indenfor 24 timer udtrykker uenighed om 
+	ændringen.  Hvis nogen af dem er uenige, ændres valgmuligheden til 
+	stemmesedlen ikke.
     </li>
 
     <li>
-      Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag, som er accepteret af den 
-      oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden ændring for at 
-      fjerne den tidligere ændring (igen skal de leve op til kravene om 
-      forslagsstiller og støtte(r).)
+	Tilføjelsen af en valgmulighed til stemmesedlen eller en ændring gennem 
+	et ændringsforslag af en valgmulighed til stemmesedlen, ændrer ophøret 
+	af diskusionsperioden til at være en uge fra den handling blev udført, 
+	med mindre det medfører at den totale diskusionsperiode bliver kortere 
+	end den minimale diskusionsperiode eller længere end den maksimale 
+	diskusionsperiode.  I sidstnævnte tilfælde, sættes længden af 
+	diskusionsperioden i stedet til den maksimale diskuionsperiode.
     </li>
 
     <li>
-      Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af 
-      formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis 
-      forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af støtterne 
-      protesterer.  I så fald stemmes der om det reviderede ændringsforslag i 
-      stedet for det oprindelige.
+	Foreslagsstilleren af en valgmulighed til stemmesedlen kan foretage 
+	mindre ændringer til den valgmulighed (eksempelvis rettelser af slåfejl, 
+	rettelser uoverensstemmelser eller andre ændringer, som ikke ændrer 
+	meningen), forudsat at ingen udvikler protesterer indenfor 24 timer.  I 
+	denne situation ændres diskusionsperioden ikke.  Hvis en udvikler 
+	protesterer, skal ændringen i stedet foretages gennem et ændringsforslag 
+	jævnfør § A.1.3.
     </li>
 
     <li>
-      Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at rette 
-      mindre fejl (for eksempel stavefejl eller selvmodsigelser) eller ændringer 
-      som ikke forandrer meningen, såfremt ingen protesterer indenfor 24 timer.  
-      I disse tilfælde starter minimumsdiskussionsperioden ikke igen.
+	Projektlederen kan til enhver tid i processen, forøge eller formindske 
+	den minimale eller maksimale diskusionsperiode med til en uge fra deres 
+	oprindelige værdier i § A.1.1, bortset fra at det ikke må gøres på en 
+	sådan måde, at diskusionsperioden opfører i løbet af 48 timer efter 
+	denne ændring blev foreslået.  Længden af diskusionsperiode genberegnes 
+	da som havde de nye minimale og maksimale længder været til stende under 
+	alle tidligere ændringer til stemmesedlen under § A.1.1 og § A.1.4.
     </li>
-  </ol>
 
+    <li>
+	Standardvalgmuligheden har ingen foreslagsstiller eller støtter, og kan 
+	ikke blive tilføjet ændringsforslag eller blive trukket tilbage.
+    </li>
+</ol>
 
-  <h3>A.2. Afstemning</h3>
 
-  <ol>
+<h3>A.2. Tilbagetrækning af valgmuligheder på stemmesedlen</h3>
+
+<ol>
     <li>
-      Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et 
-      ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for 
-      diskussion (hvis en sådan findes) er gået.
+	Foreslagsstilleren af en valgmulighed på stemmesedlen, kan trække sig 
+	tilbage.  Hvis det sker, kan nye foreslagsstillere melde sig, for at 
+	bevare valgmuligheden på stemmesedlen, hvorved den første person som 
+	gør dette, bliver den nye foreslagsstiller og eventuelle andre bliver 
+	støtter, hvis de ikke allerede er det.  Enhver ny foreslagsstiller 
+	eller nye støtter, skal leve op til kravene for foreslag eller støtter 
+	af nye resolutioner.
     </li>
 
     <li>
-      Foreslagsstilleren eller en støtte til en resolution kan bede om en 
-      afstemning vedrørende resolutionen eller alle beslægtede 
-      ændringsforslag.
+	En støtte til en valgmulighed på stemmesedlen kan trække sig tilbage.
     </li>
 
     <li>
-      Personen, der beder om en afstemning, fremsætter hvad vedkommende mener 
-      resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal være, og 
-      dermed hvilken udformning afstemningen skal have.  Dog er det 
-      projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se §§ 7.1(1), 
-      7.1(3), og A.3(4).
+	Hvis en foreslagsstillers og/eller støtters tilbagetrækning betyder at 
+	valgmuligheden ikke har nogen foreslagsstiller eller ikke nok støtter 
+	til at leve op til kravene for en ny resolution, og der går 24 timer 
+	uden det afhjælpes af en anden foreslagsstiller og/eller støtter dukker 
+	op, fjernes den fra udkastet til stemmesedlen.  Det ændrer ikke på 
+	længden af diskusionsperioden.
     </li>
 
     <li>
-      Den minimale diskussionsperiode regnes fra det tidspunkt, det sidste 
-      formelle ændringsforslag blev accepteret eller fra det tidspunkt hele 
-      resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet foreslået og 
-      accepteret.
+	Hvis alle valgmuligheder til stemmesedelen, bortset fra 
+	standardvalgmuligheden, trækkes tilbage, annulleres resolutionen og der 
+	stemmes ikke om den.
     </li>
 </ol>
 
 
-<h3>A.3. Afstemningsprocedure</h3>
+<h3>A.3. Opfordring til at stemme</h3>
 
 <ol>
     <li>
-      Der stemmes på hver resolution og dennes beslægtede ændringsforslag i en 
-      enkelt afstemning, der indeholder en valgmulighed som er den originale 
-      resolution, hvert ændringsforslag, samt et standardvalg (hvor det er 
-      muligt).
+	Efter en diskusionsperiode er ophørt, vil projektsekretæren 
+	offentliggøre stemmesedlen og opfordre til at stemme.  Dette kan 
+	projektsekretræren umiddelbart efter ophøret af diskusionsperioden, og 
+	det skal ske indenfor syv dage efter ophøret af diskusionsperioden.
     </li>
 
     <li>
-      Standardvalget må ikke have krav om et absolut flertal.  Valgmuligheder
-      som ikke eksplicit har krav om absolut flertal, har et 1:1-krav.
+	Projektsekretæren bestemme rækkefølgen af valgmuligheder på stemmesedlen 
+	og de opsummeringer, der benyttes til afstemningen.  Projektsekretæren 
+	kan bede foreslagsstillerne til valgmulighederne om at komme med udkast 
+	til disse opsummeringer, og kan efter egen vurdering tilpasse dem for at 
+	de bliver mere tydelige.
     </li>
 
     <li>
-      Stemmerne tælles jf. reglerne i A.6.  Standardvalget er <q>Yderligere
-      diskussion</q> (<q>Further Discussion</q>), med mindre andet er angivet.
+	Mindre ændringer at valgmuligheder til stemmesedlen under § A.1.5, må 
+	kun ske hvis der er mindst 24 timer tilbage af diskusionsperioden, eller 
+	hvis projektsekretæren er enig i at det ikke ændrer betydningen af 
+	valgmuligheden samt (hvis det er tilfældet) kræver at afstemningen 
+	udskydes.  Projektsekretæren afsætter 24 timer til indsigelser efter 
+	enhver sådan ændring, før der opfordres til at stemme.
     </li>
 
     <li>
-      I tvivlstilfælde skal projektsekretæren afgøre procedurespørgsmål.
+	Ingen nye valgmuligheder til stemmesedlen må foreslås, der kan ikke 
+	komme ændringsforslag til valgmuligheder og ingen foreslagsstillere 
+	eller støtter må trække sig tilbage, hvis der er mindre end 24 timer 
+	tilbage i diskusionsperioden, med mindre handlingen medfører en 
+	udvidelse af diskusionsperiode jævnfør § A.1.4, med minimum yderligere 
+	24 timer.
     </li>
-</ol>
 
+    <li>
+	Handlinger der bevarer den eksisterende stemmeseddel, kan tage indenfor 
+	de sidste 24 timer af en diskusionsperiode, nemlig en støtte som har 
+	indsigelser til et ændringsforslag under § A.1.3, en udvikler som har 
+	indsigelser under § A.1.5, overgang til at være foreslagsstiller for en 
+	eksisterende valgmulighed på stemmesedlen hvor den oprindelige 
+	foreslagsstiller har trukket sig tilbage under § A.2.1, eller støtte til 
+	en eksisterende valgmulighed på stemmesedlen har færre end det krævede 
+	antal støtter, på grund af at en støtte har trukket sig tilbage under § 
+	A.2.2.
+    </li>
 
-<h3>A.4. Tilbagetrukne resolutioner og ikke-accepterede ændringsforslag</h3>
-
-<p>
-  Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke er 
-  accepteret, kan trække disse tilbage.  I så fald kan andre foreslagsstillere 
-  overtage og holde resolutionen eller ændringsforslaget i live, dermed bliver 
-  den første person der gør dette, den nye foreslagsstiller og de andre bliver 
-  støtter, hvis de ikke allerede er det.
-</p>
-
-<p>
-  En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig tilbage (med 
-  mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).
-</p>
+    <li>
+	Projektsekretæren kan gøre en undtagelse til § A.3.4 og acceptere 
+	ændringer til stemmesedlen efter det ikke længere er tilladt, forudsat 
+	at det sker mindst 24 timer før der opfordres til at stemme.  Alle andre 
+	krav til at foretage en ændring af stemmesedlen, skal stadig opfyldes. 
+	Det forventes at ske sjældent, og bør kan ske hvis projektsekretæren 
+	mener at det ville være skadeligt for projektets bedste interesser ikke 
+	at foretage ændringen.
+    </li>
+</ol>
 
-<p>
-  Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning betyder at 
-  resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke er støtter nok, 
-  holdes der ikke en afstemning, med mindre dette udredes før resolutionen 
-  udløber.
-</p>
 
+<h3>A.4. Afstemningsprocedure</h3>
 
-<h3>A.5. Udløb</h3>
+<ol>
+    <li>
+	Valgmuligheder, der ikke har et eksplicit absolut flertal, har et 
+	flertalskrav på 1:1.  Standardvalgmuligheden har ikke nogen krav om 
+	absolut flertal.
+    </li>
 
-<p>
-  Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret, stemt på 
-  eller på anden måde taget hånd om i fire uger, kan sekretæren udsende en 
-  besked om, at den betragtes som tilbagetrukket.  Hvis ingen af foreslagets 
-  støtter har indvendinger, trækkes foreslaget tilbage.
-</p>
+    <li>
+	Stemmer optælles jævnfør reglerne i § A.5.
+    </li>
 
-<p>
-  Sekretæren kan også vedlægge forslag til hvordan man fortsætter, hvis det er 
-  relevat.
-</p>
+    <li>
+	I tvivlstilfælde træffer projektsekretæren beslutning om proceduren.
+    </li>
+</ol>
 
 
-<h3>A.6. Stemmeoptælling</h3>
+<h3>A.5. Stemmeoptælling</h3>
 
 <ol>
-   <li> Hver vælgers stemme prioriterer valgmulighederne.  Man behøver ikke at 
+   <li>
+	Hver vælgers stemme prioriterer valgmulighederne.  Man behøver ikke at 
 	prioritere alle valgmulighederne.  Prioriterede valgmuligheder betragtes 
 	som foretrukne fremfor valgmuligheder, der ikke er prioriteret.  Vælgere 
 	kan give valgmuligheder samme prioritet.  Valgmuligheder, der ikke er 
@@ -1198,12 +1239,16 @@ mål at udvikle et frit tilgængeligt styresystem.</cite></p>
 	oplysninger om hvordan stemmesedlerne skal udfyldes, vil være vedlagt 
 	valgindkaldelsen.
    </li>
-   <li> Hvis det beslutningsdygtige antal er R, vil enhver valgmulighed som ikke 
+
+   <li>
+	Hvis det beslutningsdygtige antal er R, vil enhver valgmulighed som ikke 
 	er standardvalget og som ikke modtager mindst R stemmer, der prioriterer 
 	den mulighed højere end standardvalget, vil ikke blivetaget i 
 	betragtning.
    </li>
-   <li> Alle (ikke-standard-) valgmuligheder, der ikke overgår
+
+   <li>
+	Alle (ikke-standard-) valgmuligheder, der ikke overgår
 	standardvalgmuligheden med dens krævede flertalsgrad, tages ikke i
 	betragtning.
         <ol>
@@ -1222,52 +1267,62 @@ mål at udvikle et frit tilgængeligt styresystem.</cite></p>
              </li> 
         </ol>
    </li>
-   <li> Ud fra listen over valgmuligheder der tages i betragtning, genereres 
+
+   <li>
+	Ud fra listen over valgmuligheder der tages i betragtning, genereres 
 	en liste over parvise nederlag.
         <ol>
              <li>
                   Valgmulighed A overgår mulighed B, hvis V(A,B) er større
 		  end V(B,A).
-             </li> 
+             </li>
         </ol>
    </li>
-   <li> Ud fra en liste over parvise nederlag (som tages i betragtning), 
+
+   <li>
+	Ud fra en liste over parvise nederlag (som tages i betragtning), 
 	genereres en liste over transitive nederlag.
         <ol>
-             <li> 
+             <li>
                   Valgmulighed A overgår transitivt mulighed C, hvis A overgår
 		  C eller hvis der er en en mulighed B, hvor A overgår B OG
 		  B transitivt overgår C.
-             </li> 
+             </li>
         </ol>
    </li>
-   <li> Ud fra sættet af transitive nederlag konstruere et Schwartz-sæt.
+
+   <li>
+	Ud fra sættet af transitive nederlag konstruere et Schwartz-sæt.
         <ol>
-             <li> 
+             <li>
                   Valgmulighed A er i Schwartz-sættet hvis, for alle 
 		  B-muligheders vedkommende, A transitivt overgår B, eller
 		  B ikke overgår A transitivt.
-             </li> 
+             </li>
         </ol>
    </li>
-   <li> Hvis der er nederlag mellem valgmuligheder i Schwartz-sættet, ses der
+
+   <li>
+	Hvis der er nederlag mellem valgmuligheder i Schwartz-sættet, ses der
 	bort fra de svageste af sådanne nederlag i listen over parvise nederlag, 
 	og man springer tilbage til trin 5.
         <ol>
-             <li> 
+             <li>
                   Nederlaget (A,X) er svagere end nederlaget (B,Y), hvis V(A,X)
 		  er mindre end V(B,Y).  Hvis (A,X) desuden er svagere end 
 		  (B,Y), hvis V(A,X) er lig med V(B,Y) og V(X,A) er større end
 		  V(Y,B).
-             </li> 
-             <li> 
+             </li>
+             <li>
                   Et svageste nederlag, er et nederlag hvortil der ikke er et
 		  svagere nederlag.  Der kan være mere end et af sådanne
 		  nederlag.
-             </li> 
+             </li>
         </ol>
    </li>
-   <li> Hvis der ikke nogen nederlag i Schwartz-sættet, tages vinderen fra
+
+   <li>
+	Hvis der ikke nogen nederlag i Schwartz-sættet, tages vinderen fra
 	valgmulighederne i Schwartz-sættet.  Hvis der kun er en af disse
 	valgmuligheder, er den vinderen.  Hvis der er flere valgmuligheder,
 	afgørerer vælgeren med den afgørende stemme, hvem af disse