aboutsummaryrefslogtreecommitdiffstats
path: root/danish/devel/constitution.wml
diff options
context:
space:
mode:
authorChris Danis <danish>2002-06-21 21:32:21 +0000
committerChris Danis <danish>2002-06-21 21:32:21 +0000
commit53452d8ebbe3cdfb0f2018b91b2ffd33ef9d4f23 (patch)
treea854933c457fa5ca148ea537bc17b0c9ed1daad4 /danish/devel/constitution.wml
parent373f32275c25a11d795059f6838f2d285644c64b (diff)
Initial translation, based on Norwegian which saves some translation time (it was none the less an excessively boring job)
CVS version numbers danish/devel/constitution.wml: INITIAL -> 1.1
Diffstat (limited to 'danish/devel/constitution.wml')
-rw-r--r--danish/devel/constitution.wml1063
1 files changed, 1063 insertions, 0 deletions
diff --git a/danish/devel/constitution.wml b/danish/devel/constitution.wml
new file mode 100644
index 00000000000..005a93e6728
--- /dev/null
+++ b/danish/devel/constitution.wml
@@ -0,0 +1,1063 @@
+#use wml::debian::template title="Debians vedtægter"
+#use wml::debian::translation-check translation="1.4"
+
+<h1>Debian-projektets vedtægter (v1.0)</h1>
+
+<h2>§1. Introduktion</h2>
+
+<cite>
+ Debian-projektet er en samling af personer som har det fælles mål at udvikle
+ et frit tilgængeligt styresystem.
+</cite>
+
+<p>
+ Dette dokument beskriver organisationsstrukturen for formelle beslutninger i
+ projektet. Det beskriver ikke projektets mål eller hvordan vi opnår disse,
+ og indeholder ingen retningslinier bortset fra de der direkte vedrører
+ beslutningsprosessen.
+</p>
+
+
+<h2>§2. Beslutningsdygtige organer og -personer</h2>
+
+<p>
+ Enhver beslutning i projektet er omfattet af en eller flere af følgende:
+</p>
+
+<ol>
+ <li>Udviklerne, gennem en fælles resolution eller et valg;</li>
+ <li>Projektlederen;</li>
+ <li>Den tekniske komité og/eller dennes formand;</li>
+ <li>Den individuelle udvikler som arbejder med en speciel opgave;</li>
+ <li>Delegater udnævnt af projektlederen til specielle opgaver;</li>
+ <li>Projektsekretæren;</li>
+</ol>
+
+<p>
+ Resten af dette dokument vil for det meste beskrive disse organers
+ fuldmagter, deres sammensætning og udnævnelse, og deres procedurer for
+ vedtagelser. En persons eller organs fuldmagt kan i nogle tilfælde blive
+ genstand for gennemsyn af andre; i så fald vil det overseende organes afsnit
+ angive dette.
+ <cite>
+ I listen ovenfor er hver person eller hvert organ stort set listet før de
+ personer eller organer de kan (hjælpe til med at) udnævne, og hvis
+ beslutninger de kan ophæve - men ikke alle der er listet tidligere kan
+ ophæve beslutninger fortaget af alle som er listet senere.
+ </cite>
+</p>
+
+
+<h3>§2.1. Generelle regler</h3>
+
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Intet i disse vedtægter forpligter nogen til at arbejde for projeket.
+ En person der ikke vil udføre en opgave som er blevet uddelegeret eller
+ pålagt vedkommende, behøver at gøre det. Derimod kan man ikke aktivt
+ modarbejde regler eller beslutninger som er foretaget korrekt i henhold
+ til reglerne.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ En person kan bestride flere hverv, bortset fra projektlederen,
+ projektsekretæren, og formanden for den tekniske komité skal være
+ forskellige personer, og lederen kan ikke udnæve sig selv som sin egen
+ delegat.
+ </p>
+ </li>
+
+ <li>
+ <p>
+ En person kan til enhver tid forlade projektet eller fratræde et særskilt
+ hverv vedkommende har, ved offentligt at erklære dette.
+ </p>
+ </li>
+</ol>
+
+
+<h2>§3. Individuelle udviklere</h2>
+
+<h3>§3.1. Fuldmagt</h3>
+
+En individuel udvikler kan
+<ol>
+ <li>
+ tage tekniske og ikke-tekniske beslutninger med hensyn til sit eget
+ arbejde;</li>
+
+ <li>
+ foreslå og støtte udkast til generelle resolutioner;</li>
+
+ <li>
+ foreslå sig selv som kandidat til projektleder i valg;</li>
+
+ <li>
+ stemme på generelle resolutioner og i ledervalg.</li>
+</ol>
+
+<h3>§3.2. Sammensætning og udnævnelse</h3>
+
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Udviklere er frivillige som er enige om at fremme projektets mål for så
+ vidt som de deltager i det, og som vedligeholder pakke(r) for projektet
+ eller gør andet arbejde som projeketlederens delegater anser for
+ værdifuldt.
+ </p>
+ </li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Projektlederens delegater kan vælge ikke at optage nye udviklere, eller
+ at ekskludere nuværende udviklere.
+ <cite>
+ Hvis udviklerne mener at delegaterne misbruger deres autoritet, kan de
+ selvfølgelig ophæve beslutningen via en generel resolution - se
+ §4.1(3) og §4.2.
+ </cite>
+ </p>
+
+</ol>
+
+<h3>§3.3. Fremgangsmåder</h3>
+
+<p>Udviklerne kan foretage disse beslutninger efter eget skøn.</p>
+
+
+<h2>§4. Udviklerne via generel resolution eller et valg</h2>
+
+<h3>§4.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Sammen kan udviklerne:</p>
+
+<ol>
+
+ <li>
+ <p>
+ Udnævne eller opsige projektlederen.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Ændre disse vedtægter med et 3:1-flertal.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Ophæve enhver beslutning taget af projektlederen eller en
+ delegat.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Ophæve enhver beslutning taget af den tekniske komité, såfremt de er
+ enige med et 2:1-flertal.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Udgive ikke-tekniske retningslinier og erklæringer.</p>
+
+ <p>
+ Dette inkluderer dokumenter som forklarer mål med projektet, dets forhold
+ til andre organer indenfor fri software, og ikke-tekniske vejledninger som
+ de fri software-licensbetingelser som Debians programmel skal leve op
+ til.</p>
+
+ <p>
+ De kan også inkludere stillingtagen til aktuelle emner.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Træffe beslutninger sammen med projektlederen og SPI om forvaltede
+ ejendele til formål med relation til Debian. (Se §9.1).</p></li>
+</ol>
+
+<h3>§4.2. Fremgangsmåde</h3>
+
+<ol>
+
+ <li>
+ <p>
+ Udviklerne følger standard-resolutionsproceduren, beskrevet nedenfor.
+ En resolution eller ændring er introduceret hvis den er foreslået af en
+ hvilken som helst udvikler og mindst K andre udviklere støtter den,
+ eller hvis den er foreslået af projektlederen eller den tekniske
+ komité.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>Udsættelse af en resolution foretaget af projektlederen eller dennes
+ delegater:</p>
+
+ <ol>
+ <li>
+ Hvis projektlederen eller dennes delegater, eller den tekniske
+ komité har truffet en beslutning, kan udviklerne ophæve denne ved
+ at vedtage en resolution om at gøre dette, se §4.1(3).</li>
+
+ <li>
+ Hvis en sådan resolution støttes af mindst 2K udviklere, eller hvis
+ den er foreslået af den tekniske komité, vil resolutionen
+ omgående tilsidesætte beslutningen (såfremt resolutionen selv
+ siger dette).</li>
+
+ <li>
+ Hvis den oprindelige beslutning var at ændre en diskussionsperiode
+ eller en stemmeperiode, eller hvis resolutionen er om at ophæve en
+ beslutning foretaget af den tekniske komité, behøver kun K
+ udviklere at støtte resolutionen, for omgående at kunne
+ tilsidesætte beslutningen.</li>
+
+ <li>
+ Hvis beslutningen er tilsidesat, holdes omgående en afstemning
+ for at afgøre om beslutningen skal opretholdes indtil en komplet
+ afstemning om beslutningen kan holdes, eller om udførslen af den
+ oprindelige beslutning skal udsættes indtil da. Der findes ikke et
+ beslutningsdygtigt antal stemmer i denne omgående, proceduriske
+ afstemning.</li>
+
+ <li>
+ Hvis projektlederen (eller dennes delegater) trækker den oprindelige
+ beslutning tilbage, bliver det uaktuelt at holde afstemningen, og
+ den vil ikke blive afholdt.</li>
+ </ol>
+
+ <li>
+ <p>
+ Stemmer indsamles af projektsekretæren. Stemmerne og
+ afstemningsresultatet offentliggøres ikke i stemmeperioden;
+ efter afstemningen lister projektsekretæren alle de afgivne stemmer,
+ Afstemningsperioden er to uger, men
+ projektlederen kan tilføje eller fjerne op til en uge,
+ og projektsekretæren kan afslutte afstemningen når der
+ ikke længere kan være nogen tvivl om resultatet.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Minimumstiden for diskussion er to uger, men projektlederen kan
+ tilføje eller fjerne op til en uge. Projektlederen
+ har den afgørende stemme. Det beslutningsdygtige antals
+ stemmer er 3Q.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Forslag, støtte, ændringer, stemmeopråb, og andre formelle
+ handlinger gøres via erklæringer på en offentlig
+ tilgængelig elektronisk postliste udvalgt af
+ projektlederens delegat(er); enhver udvikler kan skrive
+ der.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Stemmer afgives via e-mail på en måde der passer sekretæren.
+ Sekretæren bestemmer for hver afstemning hvorvidt
+ vælgerne kan ændre deres stemmer.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Q er halvdelen af kvadratroden af antallet af udviklere. K er
+ den mindste af Q og 5. Q og K behøver ikke at være heltal,
+ og afrundes ikke.</p></li>
+</ol>
+
+
+<h2>§5. Projektlederen</h2>
+
+<h3>§5.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Projektlederen kan:</p>
+
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Udnævne delegater eller uddelegere beslutninger til den tekniske
+ komité.</p>
+
+ <p>
+ Lederen kan beskrive en opgave med løbende ansvar eller en
+ særskilt beslutning, og i begge tilfælde overføre denne til
+ en anden udvikler eller til den tekniske komité.</p>
+
+ <p>
+ Efter en særskilt beslutning er blevet uddelegeret og afgjort,
+ kan projektlederen ikke trække denne uddelegering tilbage.
+ derimod kan en løbende uddelegerning til en bestemt opgave
+ trækkes tilbage.</p></li>
+
+
+ <li>
+ <p>
+ Give hjemmel til andre udviklere.</p>
+
+ <p>
+ Projektlederen kan udgive støtteerklæringer til andres synspunkter eller
+ andre projektmedlemmer, uden at være blevet bedt om det. Disse
+ støtteerklæringer er gyldige, hvis og kun hvis lederen ville have haft
+ fuldmagt til at træffe den foreliggende beslutning.</p></li>
+
+
+ <li>
+ <p>
+ Foretage beslutninger som kræver omgående handling.</p>
+
+ <p>
+ Dette gælder ikke beslutninger som gradvist er blevet
+ påtrængende på grund af manglende, relevant handling,
+ med mindre der er en fastsat frist.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Foretage beslutninger som ingen andre har ansvaret for.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Fremstille udkast til generelle resolutioner og
+ ændringsforslag.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Sammen med den tekniske komité udpege nye medlemmer til
+ komitéen. (Se §6.2.)</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Afgive en afgørende stemme i udviklernes afstemninger.</p>
+
+ <p>
+ Projektlederen har også almindelig stemmeret i sådanne
+ afstemninger.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Ændre diskussionsperioden for udviklernes afstemninger (som
+ beskrevet ovenfor).</p></li>
+
+ <li>
+ <p>Lede diskussioner blandt udviklerne.</p>
+
+ <p>
+ Projektlederen bør prøve at deltage i diskussioner blandt
+ udviklerne på en hjælpsom måde, som søger at bringe diskussionen
+ på rette kurs mod sagens kerne. Projektlederen bør ikke bruge
+ lederpositionen til at fremme sine egne personlige synspunkter.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Tage beslutninger sammen med SPI, som vedrører ejendele som
+ administreres til formål der vedrører Debian. (Se §9.1.)</p></li>
+</ol>
+
+
+<h3>§5.2. Udnævnelse</h3>
+
+<ol>
+ <li>
+ Projektlederen er valgt af udviklerne.</li>
+
+ <li>
+ Valget begynder ni uger før lederpositionen bliver ledig,
+ eller (hvis det ikke allerede er for sent) omgående.</li>
+
+ <li>
+ I de følgende tre uger kan enhver udvikler nominere sig selv
+ som projektlederkandidat.</li>
+
+ <li>
+ I de efterfølgende tre uger kan der ikke nomineres flere kandidater;
+ kandiaterne bør anvende dette tidsrum til at holde deres valgkamp (for
+ at gøre opmærksom på sig selv og deres synspunkter). Hvis der ikke
+ er nogen kandidater efter nomineringsperioden er slut, bliver
+ denne udvidet med yderligere tre uger, om nødvendigt gentagne gange.</li>
+
+ <li>
+ De næste tre uger er valgperioden, hvori udviklerene kan
+ stemme. Afstemningen i ledervalg er hemmelig, selv efter
+ afstemningen er færdig.</li>
+
+ <li>
+ Valget vil være mellem de kandidater som har nomineret sig selv
+ og som ikke har trukket sig tilbage, samt <kbd>Ingen af de
+ nævnte</kbd> ("None Of The Above"). Hvis <kbd>Ingen af de nævnte</kbd>
+ vinder valget, bliver denne procedure gentaget, om nødvendigt mange gange.</li>
+
+ <li>
+ Beslutningen træffes ved hjælp af "Concorde Vote Counting"
+ (Concorde-stemmeoptælling). Det beslutningsdygtige antal er
+ det samme som ved en generel resolution (§4.2), og
+ standardindstillingen er <kbd>Ingen af de nævnte</kbd>.</li>
+
+ <li>
+ Projektlederen er valgt for en ét-årig periode.</li>
+</ol>
+
+
+<h3>§5.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<p>
+ Projektlederen bør prøve at træffe beslutninger som er i tråd med
+ konsensus blandt udviklerne.</p>
+
+<p>
+ Hvor det er praktisk bør projektlederen på en uformel måde bede om
+ udviklernes synspunkter.</p>
+
+<p>
+ Projektlederen bør undgå at lægge for megen vægt på sine egne
+ synspunkter når der træffes beslutninger i vedkommendes egenskab
+ som leder.</p>
+
+
+<h2>§6. Teknisk komité</h2>
+
+<h3>§6.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Den tekniske komité kan:</p>
+
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Træffe beslutninger om tekniske retningslinjer.</p>
+
+ <p>
+ Dette inkluderer indholdet af de tekniske retningslinjer,
+ udviklernes håndbogsmateriale, pakkeeksempler, og hvordan
+ ikke-eksperimentelle pakkeopbygningsværktøjer skal fungere.
+ (I hvert tilfælde træffer den almindelige pakkevedligeholder
+ af programmellet eller dokumentationen de første
+ beslutninger; se §6.3(5).)</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Afgøre tekniske spørgsmål hvor udviklernes ansvarsområder overlapper.</p>
+
+ <p>
+ I tilfælde hvor udviklere skal implementere kompatible
+ tekniske retningslinjer eller holdninger (f.eks. hvis de ikke er
+ enige om prioriteringerne ved uforenlige pakker, eller om ejerskab
+ af et kommandonavn, eller om hvilken pakke som er ansvarlig
+ for en fejl som begge pakkevedligeholdere er enige om er en fejl,
+ eller om hvem der bør være vedligeholder af en pakke) kan den
+ tekniske komité afgøre sagen.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Træffe en beslutning når de bliver bedt om at gøre dette.</p>
+
+ <p>
+ Enhver person og ethvert organ kan uddelegere en af sine egne
+ beslutninger til den tekniske komité, eller bede om råd fra
+ den.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Tilsidesætte en udviklers beslutning (kræver et 3:1-flertal)</p>
+
+ <p>
+ Den tekniske komité kan bede en udvikler om at benytte en
+ bestemt fremgangsmåde, selvom udvikleren ikke ønsker det; dette
+ kræver et 3:1-flertal. For eksempel kan komitéen komme frem
+ til at en klage fremsat i en fejlrapport er gyldig og at
+ indsenderens foreslåede løsning bør iværksættes.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Give råd.</p>
+
+ <p>
+ Den tekniske komité kan give formelle erklæringer om sit syn
+ på enhvert emne.
+ <cite>
+ Individuelle medlemmer kan selvfølgelig give uformelle erklæringer
+ om deres synspunkter, og om komitéens sandsynlige
+ synspunkterne.</cite></p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Sammen med projektlederen, udnævne nye medlemmer til sig selv
+ eller fjerne nuværende medlemmer. (Se §6.2.)</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Udnævne formanden for den tekniske komité.</p>
+
+ <p>
+ Komitéen vælger formand blandt sine medlemmer. Medlemmerne af
+ komitéen nomineres automatisk; valget starter en uge før
+ stillingen bliver ledig (eller omgående, hvis det allerede er
+ for sent). Medlemmerne kan stemme via offentlig tilkendegivelse
+ for hvilet som helst komitémedlem, inklusive sig selv. Der er
+ ikke noget <kbd>"Ingen af de nævnte"</kbd>-alternativ.
+ Valget afsluttes når alle medlemmerne har stemt eller når der
+ ikke længere kan være tvivl om resultatet. Resultatet afgøres
+ ved hjælp af "Concorde"-stemmeoptælling.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Formanden kan vikariere for lederen, sammen med sekretæren</p>
+
+ <p>
+ Som beskrevet i §7.1(2), kan formanden for den tekniske
+ komité og projektsekretæren sammen vikariere for
+ lederen hvis der ikke er en leder.</p></li>
+</ol>
+
+
+<h3>§6.2. Sammensætning</h3>
+
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Den tekniske komité består af op til otte udviklere, og bør
+ normalt have mindst fire medlemmer.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Når det er mindre end otte medlemmer kan den tekniske komité
+ anbefale ny(e) medlem(mer) til projektlederen, som kan vælge
+ (på egen hånd) at udnævne dem eller ej.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Når der er fem eller færre medlemmer kan den tekniske komité
+ udnævne ny(e) medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når
+ seks.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Når det har været fem eller færre medlemmer i mindst en uge kan
+ projektlederen udnævne nye medlem(mer) indtil antallet af medlemmer
+ når seks, med mindst en uges mellemrum for hver udnævnelse.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Hvis den tekniske komité og projektlederen er enige
+ kan de fjerne eller erstatte et nuværende medlem af den
+ tekniske komité.</p></li>
+</ol>
+
+<h3>§6.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Den tekniske komité bruger den generelle resolutionsprocedure.</p>
+
+ <p>
+ Et udkast til en resolution eller ændring kan framsættes af
+ ethvert medlem af den tekniske komité. Det er ingen
+ minimumstid for diskussion; valgperioden varer i op til en uge,
+ eller til der ikke længere kan være tvivl om resultatet.
+ Medlemmerne kan ændre deres stemmer. Det beslutningsdygtige
+ antal er to.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Detaljer om afstemning</p>
+
+ <p>
+ Formanden har den afgørende stemme. Når den tekniske komité
+ stemmer for at afgøre om de skal tilsidesætte en
+ afgørelse taget af en udvikler som også er et medlem af
+ komitéen, kan dette medlem ikke stemme (med mindre det er
+ formanden, som i dette tilfælde kun kan benytte sin
+ afgørende stemmeret).</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Offentlig diskussion og afgørelser</p>
+
+ <p>
+ Diskussioner, udkast til resolutioner og ændringer, og
+ komitemedlemmernes stemmer offentliggøres på den tekniske
+ komités offentlige diskussionsliste. Der er ikke en
+ særskilt sekretær for komitéen.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Fortrolighed ved udnævnelser.</p>
+
+ <p>
+ Den tekniske komité kan holde fortrolige diskussioner via
+ privat e-mail eller en privat postliste, eller på andre måder
+ diskutere udnævnelser til komitéen. Derimod skal stemmerne ved
+ udnævnelser offentliggøres.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Ikke et detaljeret udviklingsarbejde.</p>
+
+ <p>
+ Den tekniske komité giver sig ikke i kast med fremstilling
+ af nye forslag og retningslinier. Sådant udviklingsarbejde
+ bør foretages privat af personer eller grupper, og diskuteres
+ i almindelige tekniske og udviklingsfora.</p>
+
+ <p>
+ Den tekniske komité begrænser sig selv til at vælge blandt ,
+ eller vælge et kompromis mellem løsninger og afgørelser, som er
+ blevet foreslået og er blevet drøftet tilpas meget andre steder.</p>
+
+ <p>
+ <cite>
+ Medlemmer af den tekniske komité kan selvfølgelig deltage på
+ egne vegne i alle aspekter af udviklings- og
+ retningslinjearbejde.</cite></p></li>
+
+
+ <li>
+ <p>
+ Den teknisk komité træffer kun afgørelser som en sidste udvej.</p>
+
+ <p>
+ Den tekniske komité træffer ikke en teknisk afgørelse før der
+ uden held har været gjort forsøg på at løse problemet ved konsensus,
+ med mindre den er blevet bedt om at træffe en afgørelse, af
+ personen eller organet som normalt ville have haft ansvar for at
+ gøre dette.</p></li>
+</ol>
+
+<h2>§7. Projektsekretæren</h2>
+
+<h3>§7.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Sekretæren:</p>
+<ol>
+ <li>
+ <p>
+ Samler stemmer fra udviklerne, og finder ud af hvor mange
+ udviklere der er, og hvem de er, når dette kræves af
+ vedtægterne.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Kan vikariere for lederen, sammen med formanden for den
+ tekniske komité.</p>
+
+ <p>
+ Hvis der ikke er en projektleder kan formanden for den
+ tekniske komité og projektsekretæren træffe afgørelser ved
+ enighed, hvis de mener at det er vigtigt at gøre dette.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Dømmer i stridigheder om tolkning af vedtægterne.</p></li>
+
+ <li>
+ <p>
+ Kan uddelegere dele af eller hele sin fuldmagt til andre, eller
+ til enhver tid trække en sådan uddelegering tilbage.</p></li>
+
+</ol>
+
+<h3>§7.2. Udnævnelse</h3>
+
+<p>
+ Projektsekretæren udnævnes af projektlederen og den forrige
+ projektsekretær.</p>
+
+<p>
+ Hvis projektlederen og den forrige projektsekretær ikke kan
+ blive enige om en ny udnævnelse, skal de bede SPI's bestyrelse om at
+ udnævne en ny sekretær.</p>
+
+<p>
+ Hvis der ikke er en projektsekretær eller den forrige
+ sekretær ikke er at træffe og ikke har uddelegeret sin fuldmagt til en
+ sådan beslutning, kan beslutningen træffes eller uddelegeres af formanden
+ for den tekniske komité, som fungerende sekretær.</p>
+
+<p>
+ Projektsekretæren er valgt for et år ad gangen, hvorefter en
+ ny (gen)udnævnelse er nødvendig.</p>
+
+<h3>§7.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<p>
+ Projektsekretæren bør træffe afgørelser som er retfærdige og
+ rimelige, og helst i overensstemmelse med konsensus blandt
+ udviklerne.</p>
+
+<p>
+ Når projektsekretæren og formanden for den tekniske komité sammen
+ vikarierer for en projektleder som ikke er at træffe, bør de kun
+ træffe beslutninger som er helt nødvendige og kun når det er i
+ overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.</p>
+
+<h2>§8. Projektlederens delegater</h2>
+
+<h3>§8.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Projektlederens delegater:</p>
+
+<ol>
+ <li>
+ har fået uddelegeret en fuldmagt fra projektlederen;</li>
+
+ <li>
+ kan træffe visse afgørelser som lederen ikke kan tage på egen
+ hånd, inklusive optagelse eller afvisning af udviklere eller
+ udnævne folk der ikke håndterer pakker til udviklere.
+ <cite>
+ Dette er for at undgå en magtkoncentration hos projektlederen,
+ særligt med hensyn til udviklermedlemsskab.</cite></li>
+
+</ol>
+
+
+<h3>§8.2. Udnævnelse</h3>
+
+<p>
+ Delegaterne udnævnes af projektlederen, og lederen kan udskifte
+ dem som han finder det passende. Projektlederen kan ikke gøre
+ udnævnelse betinget af at delegaten træffer bestemte afgørelser,
+ lederen kan heller ikke ophævne en beslutning truffet af en
+ delegat.</p>
+
+
+<h3>§8.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<p>
+ Delegater kan til enhver tid træffe afgørelser, men bør prøve at opnå
+ gode tekniske vilkår og/eller følge konsensus.</p>
+
+<h2>§9. Software in the Public Interest ("Software i offentlighedens interesse")</h2>
+
+<p>
+ SPI og Debian er adskilte organisationer som har nogle fælles mål.
+ Debian er taknemlig for det juridiske støtteapparat som SPI tilbyder.
+ <cite>
+ Debians udviklere er pt. medlemmer af SPI i kraft af deres hverv som
+ udviklere.</cite></p>
+
+
+<h3>§9.1. Fuldmagt</h3>
+
+<ol>
+ <li>
+ SPI har ingen fuldmagt hvad angår Debians tekniske eller
+ ikke-tekniske beslutninger, bortset fra at ingen beslutninger
+ foretaget af Debian som vedrører ejendele der administreres af SPI,
+ kan kræve at SPI handler udenfor sin juridiske fuldmagt, og
+ Debians vedtægter kan af og til gøre SPI til en afgørende
+ myndighed som en sidste udvej.</li>
+
+ <li>
+ Debian har ingen bestemmende kontrol over SPI, bortset fra
+ anvendelse af visse ejendele som beskrevet nedenfor, selvom
+ Debians udviklere kan få fuldmagt indenfor SPI efter SPI's
+ regler.</li>
+
+ <li>
+ Debians udviklere er ikke repræsentanter for eller ansat af
+ SPI, eller af personer med fuldmagt i Debian-projektet. En
+ person der handler som udvikler, gør dette som et individ på
+ egne vegne.</li>
+ </ol>
+
+<h3>§9.2. Administration af ejendele til formål som vedrører Debian</h3>
+
+<p>
+ Da Debian ikke har fuldmagt til at forvalte penge eller
+ ejendele, skal donationer til Debian-projektet gives til SPI, som
+ håndterer den slags<.</p>
+
+<p>
+ SPI har påtaget sig følgende:
+
+ <ol>
+ <li>
+ SPI vil forvalte penge, varemærker, andre konkrete ejendele
+ og forretninger til formål som vedrører Debian.</li>
+
+ <li>
+ Sådanne ejendele vil der blive holdt særskilt regnskab for
+ og blive indsat i en fond med disse formål, udvalgt af Debian
+ og SPI i henhold til denne paragraf.</li>
+
+ <li>
+ SPI vil ikke afhænde eller bruge ejendele de administrerer
+ for Debian uden samtykke med Debian, som kan gives af
+ projektlederen eller via en generel resolution blandt
+ udviklerne.</li>
+
+ <li>
+ SPI vil overveje anvendelse og/eller afhændelse af
+ ejendele de administrerer for Debian, når de bliver bedt om
+ det af projektlederen.</li>
+
+ <li>
+ SPI vil anvende eller afhænde ejendele som administreres for Debian når
+ de bliver bedt om at gøre dette via en generel resolution blandt
+ udviklerne, såfremt dette er foreneligt med SPI's juridiske
+ fuldmagt.</li>
+
+ <li>
+ SPI vil via elektronisk post til en af Debian-projektets
+ postlister gør opmærksom på når ejendele som administreres for
+ Debian anvendes eller afhændes.</li>
+ </ol>
+
+
+ <h2>A. Standard-resolutionsprocedure</h2>
+
+ <p>
+ Disse regler gælder fælles beslutninger truffet af komitéer og
+ afstemninger, hvor beskrevet ovenfor.</p>
+
+ <h3>A.1. Forslag</h3>
+
+ <p>
+ Den formelle proceduren begynder når et udkast til en resolution
+ er foreslået og støttet, som krævet.</p>
+
+
+ <h3>A.1. Diskussion og ændring</h3>
+
+ <ol>
+ <li>
+ Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres.
+ Ændringsforslag kan gøres formelle ved at fremsætte dem og
+ skaffe støtter jævnfør kravene for nye resolutioner, eller
+ direkte af forslagsstilleren af det oprindelige forslag.</li>
+
+ <li>
+ Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens
+ forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående
+ ændres.</li>
+
+ <li>
+ Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af
+ støtterne af resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens
+ accept af et formelt ændringsforslag, holdes en særskilt
+ afstemning om dette.</li>
+
+ <li>
+ Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag som er accepteret
+ af den oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden
+ ændring for at fjerne den tidligere ændring (igen skal de
+ leve op til kravene om forslagsstiller og støtte(r).)</li>
+
+ <li>
+ Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af
+ formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis
+ forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af
+ støtterne protesterer. I så fald stemmes der på det reviderede
+ ændringsforslag i stedet for det oprindelige.</li>
+
+ <li>
+ Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at
+ rette mindre fejl (f.eks. stavefejl eller selvmodsigelser) eller
+ ændringer som ikke forandrer meningen, såfremt ingen
+ protesterer indenfor 24 timer. I disse tilfælde starter
+ minimumsdiskussionsperioden ikke igen.</li>
+ </ol>
+
+ <h3>A.2. Afstemning</h3>
+
+ <ol>
+ <li>
+ Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et
+ ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for
+ diskussion (hvis en sådan findes) er gået.</li>
+
+ <li>
+ Foreslagsstilleren eller en støtte til et forslag kan bede om
+ afstemning om ethvert eller alle ændringsforslag, hver for
+ sig eller samlet; foreslagsstilleren eller støtten til et
+ ændringsforslag kan kun bede om afstemning vedrørende den aktuelle
+ ændring og beslægtede ændringer.</li>
+
+ <li>
+ Personen der beder om en afstemning fremsætter hvad vedkommende
+ mener resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal
+ være, og dermed hvilken udformning afstemningen skal have. Dog
+ er det projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se
+ §§ 7.1(1), 7.1(3), og A.3(6).</li>
+
+ <li>
+ Minimumstiden for diskussion regnes fra det tidspunkt, det
+ sidste formelle ændringsforslag blev accepteret, eller det sidste
+ beslægtede formelle ændringsforslag blev accepteret, såfremt
+ ændringsforslag er med i afstemningen, eller fra det tidspunkt
+ resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet
+ foreslået og accepteret.</li>
+ </ol>
+
+
+ <h3>A.3. Stemmeprocedure</h3>
+
+ <ol>
+ <li>
+ Hver gruppe af beslægtede ændringsforslag har sin egen
+ afstemning. Enhver sådan afstemning er mellem alle fornuftige
+ sammensætninger af ændringsforslag og tilføjelser, samt
+ alternativet "Yderligere diskussion" ("Further Discussion").
+ Hvis "Yderligere diskussion" vinder, starter hele
+ resolutionsproceduren påny. Der er ikke et beslutningsdygtigt
+ antal ved ændringsforslag.</li>
+
+ <li>
+ Når resulutionens endelige udformning er blevet fastlagt, stemmes
+ der på den i en sidste afstemning, hvor alternativerne er "Ja",
+ "Nej" og "Yderligere diskussion". Hvis "Yderligere diskussion"
+ vinder, starter hele proceduren forfra ved begyndelsen af
+ diskussionsperioden.</li>
+
+ <li>
+ Stemmeoptælleren (hvis der er en) eller vælgerne (hvis afstemningen
+ foretages ved offentlig tilkendegivelse) kan sørge for at disse
+ afstemninger foretages samtidigt, endog (for eksempel) ved anvendelse
+ af én enkelt e-mail til afgivelse af alle stemmerne. Hvis afstemningen
+ om et ændringsforslag og den endelige afstemning om en resolution
+ kombineres på denne måde, skal det være muligt at stemme forskelligt
+ i den endelige afstemning for hvert muligt udkomme af den endelige
+ resolution.</li>
+
+ <li>
+ Stemmer kan afgives i stemmeperioden, som beskrevet andetsteds. Hvis
+ stemmeperioden kan afsluttes når der ikke længere kan være tvivl om
+ resultatet, tages der ikke hensyn til at vælgerne kan ændre deres
+ stemmer før afstemningen er slut.</li>
+
+ <li>
+ Stemmerne optælles i henhold til Concorde-stemmeoptælling
+ ("Concorde Vote Counting"). Hvis afstemningen kræver et
+ beslutningsdygtigt antal er standard-alternativet "Yderligere
+ diskussion".</li>
+
+ <li>
+ I tvivlstilfælde skal projektsekretæren afgøre procedurespørgsmål
+ (f.eks. hvorvidt et bestemt ændringsforslag skal regnes som
+ uafhængigt eller ej).</li>
+ </ol>
+
+ <h3>A.4. Tilbagetrukne resolutioner og ikke-accepterede ændringsforslag</h3>
+
+ <p>
+ Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke
+ er accepteret, kan trække disse tilbage. I så fald kan andre
+ foreslagsstillere overtage og holde resolutionen eller
+ ændringsforslaget i live, i så fald bliver den første person der
+ gør dette den nye foreslagsstiller og de andre bliver støtter
+ hvis de ikke allerede er det.</p>
+
+ <p>
+ En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig
+ tilbage (med mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).</p>
+
+ <p>
+ Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning
+ betyder at resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke
+ er nok støtter, holdes der ikke en afstemning, med mindre dette
+ udredes før resolutionen udløber.</p>
+
+
+ <h3>A.5. Udløb</h3>
+
+ <p>
+ Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret,
+ stemt på eller på anden måde taget hånd om i fire uger, betragtes den
+ som værende blevet tilbagetrukket.
+
+ <h3>A.6. Concorde-stemmeoptælling</h3>
+
+ <ol>
+
+ <li>
+ Dette anvendes til at afgøre vinderen blandt en liste af
+ alternativer. Hver stemmeseddel viser i hvilken rækkefølge en
+ vælger foretrækker hvert alternativ. (Rækkefølgen behøver ikke at
+ være fuldstændig.)</li>
+
+ <li>
+ Alternativ A siges at dominere alternativ B hvis flere stemmer
+ foretrækker A fremfor B, end B fremfor A.</li>
+
+ <li>
+ Alle alternativerne som er domineret af mindst ét andet
+ alternativ stryges, og referencer til dem på stemmesedlerne vil
+ der ikke blive taget hensyn til.</li>
+
+ <li>
+ Hvis et af alternativerne dominerer alle andre er dette
+ vinderen.</li>
+
+ <li>
+ Hvis der nu er mere end et alternativ tilbage, bliver proceduren
+ "enkelt overførbar stemme" ("Single Transferrable Vote")
+ anvendt for at vælge mellem de tilbageværende:
+
+ <ul>
+ <li>
+ Antallet af førstevalg bliver optalt for hvert alternativ, og
+ hvis et alternativ har mere end halvdelen af disse er
+ det vinderen.</li>
+
+ <li>
+ I modsat fald bliver alternativet med det mindste antal
+ førstevalg strøget og dets stemmer genuddelet jf. andetvalget.</li>
+
+ <li>
+ Denne elimineringsprocedure gentages ved at gå til næste
+ valg på hver stemmeseddel såfremt det er nødvendigt, indtil et
+ alternativ opnår mere end halvdelen af "første"-valgene.</li>
+ </ul></li>
+
+
+ <li>
+ I uafgjorte tilfælde vil vælgeren med afgørende stemmeret
+ afgøre valget. Den afgørende stemme gælder ikke som en almindelig
+ stemme; derimod har vælgeren med den afgørende stemme almindeligvis også
+ normal stemmeret.</li>
+
+ <li>
+ Hvis et kvalificeret flertal kræves, bliver antallet af
+ Ja-stemmer i afstemningfinalen formindsket med en passende faktor.
+ Strengt taget, hvis der skal bruges et F:A-flertal, bliver antallet af
+ stemmer der foretrækker Ja fremfor X (når man ser på om Ja
+ dominerer X eller X dominerer Ja), eller antallet af tilbageblevne
+ stemmer med Ja som førstevalg (når man sammenligner ved hjælp af
+ "enkelt overførbar stemme" og eliminationsprocedurer) ganget med
+ faktoren A/F før sammenligningen sker.
+ <cite>
+ Dette vil sige at et 2:1-flertal, for eksempel, betyder at
+ dobbelt så mange personer stemte for som stemte imod; blanke
+ tælles ikke med.</cite></li>
+
+ <li>
+ Hvis et beslutningsdygtigt antal kræves, skal mindst dette
+ antal stemmer foretrække vinderalternativet over
+ standardalternativet. Hvis dette ikke er tilfældet vinder
+ standardalternativet når alt kommer til alt. I afstemninger
+ som kræver et kvalificeret flertal, anvendes det faktiske antal
+ Ja-stemmer når man kontrollerer hvorvidt afstemningen er
+ beslutningsdygtig.</li>
+ </ol>
+
+ <p>
+ <cite>
+ Når standard-resolutionsproceduren anvendes, skal teksten som
+ henviser til denne fastsætte hvad der er tilstrækkeligt for at få
+ et udkast til en resolution foreslået og/eller støttet,
+ hvad minimumstiden for diskussion er, og hvad afstemningsperioden
+ er. Den skal også fastsætte det eventuelle kvalificerede flertal
+ og beslutningsdygtige antal som skal anvendes.</cite></p>
+
+
+ <h2>B. Brug af sprog og typografi</h2>
+
+ <p>
+ Nutid ("er", for eksempel) betyder at udtrykket er en
+ regel i disse vedtægter. "Kan" og "skal" indikerer at personen eller
+ organet kan anvende skøn. "Bør" betyder at det vil anses som en god
+ ting om hvis sætningen følges, men den er ikke bindende.
+ <cite>
+ Tekst markeret som et citat, som dette, er baggrundsmateriale
+ og udgør ikke en del af vedtægterne. Den kan kun anvendes til
+ at hjælpe med at tolke teksten i tvivlstilfælde.</cite>.
+ </p>
+
+<p><strong>Bemærk:</strong> Dette er en oversættelse af det
+<a href="constitution.en.html">originale</a> engelsksprogede dokument. Brug
+altid originalen i diskussioner om vedtægterne, da denne dansksprogede udgave
+er oversætterens fortolkning, som desuden kan indeholde fejl og
+misforståelser.</p>

© 2014-2024 Faster IT GmbH | imprint | privacy policy