Proofread and updated

CVS version numbers

danish/devel/constitution.wml: 1.5 -> 1.6

1 files changed, 351 insertions, 382 deletions

diff --git a/danish/devel/constitution.wml b/danish/devel/constitution.wml
index b87392af217..c5e7e2c0796 100644
--- a/danish/devel/constitution.wml
+++ b/danish/devel/constitution.wml
@@ -6,15 +6,15 @@
 <h2>§1. Introduktion</h2>
 
 <cite>
-  Debian-projektet er en samling af personer som har det fælles mål at udvikle 
-  et frit tilgængeligt styresystem.
+  Debian-projektet er en sammenslutning af personer, som har det fælles mål at 
+  udvikle et frit tilgængeligt styresystem.
 </cite>
 
 <p>
   Dette dokument beskriver organisationsstrukturen for formelle beslutninger i 
-  projektet.  Det beskriver ikke projektets mål eller hvordan vi opnår disse, 
-  og indeholder ingen retningslinier bortset fra de der direkte vedrører 
-  beslutningsprosessen.
+  projektet.  Det beskriver ikke projektets mål eller hvordan vi opfylder disse, 
+  og indeholder ingen retningslinier, bortset fra de retningslinier som direkte 
+  vedrører beslutningsprosessen.
 </p>
 
 
@@ -25,25 +25,24 @@
 </p>
 
 <ol>
-  <li>Udviklerne, gennem en fælles resolution eller et valg;</li>
+  <li>Udviklerne, via en fælles resolution eller et valg;</li>
   <li>Projektlederen;</li>
   <li>Den tekniske komité og/eller dennes formand;</li>
-  <li>Den individuelle udvikler som arbejder med en speciel opgave;</li>
-  <li>Delegater udnævnt af projektlederen til specielle opgaver;</li>
-  <li>Projektsekretæren;</li>
+  <li>Den individuelle udvikler som arbejder med en bestemt opgave;</li>
+  <li>Delegater udnævnt af projektlederen til at varetage særlige opgaver;</li>
+  <li>Projektsekretæren.</li>
 </ol>
 
 <p>
-  Resten af dette dokument vil for det meste beskrive disse organers 
-  fuldmagter, deres sammensætning og udnævnelse, og deres procedurer for 
-  vedtagelser.  En persons eller organs fuldmagt kan i nogle tilfælde blive 
-  genstand for gennemsyn af andre; i så fald vil det overseende organes afsnit 
-  angive dette.
+  Resten af dette dokument vil primært beskrive disse organers fuldmagter, 
+  deres sammensætning og udnævnelse, og procedurer for vedtagelser.  En persons 
+  eller et organs fuldmagt kan i visse tilfælde blive genstand for gennemsyn af 
+  andre; i så fald vil det fremgå af afsnittet om det organ, der står for dette.
   <cite>
-    I listen ovenfor er hver person eller hvert organ stort set listet før de 
+    I listen ovenfor er hver person eller hvert organ stort set anført før de 
     personer eller organer de kan (hjælpe til med at) udnævne, og hvis 
-    beslutninger de kan ophæve - men ikke alle der er listet tidligere kan 
-    ophæve beslutninger fortaget af alle som er listet senere.
+    beslutninger de kan ophæve - men ikke alle, der er anført tidligere, kan 
+    ophæve beslutninger fortaget af alle som er anført senere.
   </cite>
 </p>
 
@@ -54,16 +53,16 @@
   <li>
     <p>
       Intet i disse vedtægter forpligter nogen til at arbejde for projeket.
-      En person der ikke vil udføre en opgave som er blevet uddelegeret eller
+      En person, der ikke vil udføre en opgave, som er blevet uddelegeret eller
       pålagt vedkommende, behøver at gøre det.  Derimod kan man ikke aktivt
-      modarbejde regler eller beslutninger som er foretaget korrekt i henhold
+      modarbejde regler eller beslutninger, som er foretaget korrekt i henhold
       til reglerne.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      En person kan bestride flere hverv, bortset fra projektlederen, 
-      projektsekretæren, og formanden for den tekniske komité skal være 
-      forskellige personer, og lederen kan ikke udnæve sig selv som sin egen 
+      En person kan bestride flere hverv, bortset fra at projektlederen, 
+      projektsekretæren og formanden for den tekniske komité skal være 
+      forskellige personer, og lederen kan ikke udnæve sig selv, som sin egen 
       delegat.
     </p>
   </li>
@@ -81,7 +80,8 @@
 
 <h3>§3.1. Fuldmagt</h3>
 
-En individuel udvikler kan
+<p>En individuel udvikler kan</p>
+
 <ol>
   <li>
     tage tekniske og ikke-tekniske beslutninger med hensyn til sit eget 
@@ -104,7 +104,7 @@ En individuel udvikler kan
     <p>
       Udviklere er frivillige som er enige om at fremme projektets mål for så 
       vidt som de deltager i det, og som vedligeholder pakke(r) for projektet 
-      eller gør andet arbejde som projeketlederens delegater anser for 
+      eller gør andet arbejde, som projeketlederens delegater anser for 
       værdifuldt.
     </p>
   </li>
@@ -115,7 +115,7 @@ En individuel udvikler kan
       at ekskludere nuværende udviklere.
       <cite>
         Hvis udviklerne mener at delegaterne misbruger deres autoritet, kan de 
-	selvfølgelig ophæve beslutningen via en generel resolution - se 
+	selvfølgelig ophæve en beslutning via en generel resolution - se 
 	§4.1(3) og §4.2.
       </cite>
     </p>
@@ -131,13 +131,13 @@ En individuel udvikler kan
 
 <h3>§4.1. Fuldmagt</h3>
 
-<p>Sammen kan udviklerne:</p>
+<p>Udviklerne kan sammen:</p>
 
 <ol>
 
   <li>
     <p>
-      Udnævne eller opsige projektlederen.</p></li>
+      Udnævne eller afsætte projektlederen.</p></li>
 
   <li>
     <p>
@@ -158,18 +158,18 @@ En individuel udvikler kan
       Udgive ikke-tekniske retningslinier og erklæringer.</p>
 
     <p>
-      Dette inkluderer dokumenter som forklarer mål med projektet, dets forhold 
-      til andre organer indenfor fri software, og ikke-tekniske vejledninger som 
-      de fri software-licensbetingelser som Debians programmel skal leve op 
+      Dette inkluderer dokumenter som forklarer projektmål, dets forhold til 
+      andre organer indenfor fri software, samt ikke-tekniske vejledninger som 
+      de fri software-licensbetingelser, som Debians programmel skal leve op 
       til.</p>
 
     <p>
-      De kan også inkludere stillingtagen til aktuelle emner.</p></li>
+      Det kan også være stillingtagen til aktuelle emner.</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Træffe beslutninger sammen med projektlederen og SPI om forvaltede
-      ejendele til formål med relation til Debian. (Se §9.1).</p></li>
+      ejendele til formål der har relation til Debian. (Se §9.1).</p></li>
 </ol>
 
 <h3>§4.2. Fremgangsmåde</h3>
@@ -178,11 +178,11 @@ En individuel udvikler kan
 
   <li>
     <p>
-      Udviklerne følger standard-beslutningsproceduren, beskrevet nedenfor.
-      En resolution eller ændring er introduceret hvis den er foreslået af en
-      hvilken som helst udvikler og mindst K andre udviklere støtter den,
-      eller hvis den er foreslået af projektlederen eller den tekniske
-      komité.</p></li>
+      Udviklerne følger de generelle resolutionsprocedurer beskrevet nedenfor.
+      En resolution eller ændring betragtes som introduceret, hvis den er 
+      foreslået af en hvilken som helst udvikler og mindst K andre udviklere 
+      støtter den, eller hvis den er foreslået af projektlederen eller den 
+      tekniske komité.</p></li>
 
   <li>
     <p>Udsættelse af en resolution foretaget af projektlederen eller dennes
@@ -190,26 +190,26 @@ En individuel udvikler kan
 
       <ol>
         <li>
-          Hvis projektlederen eller dennes delegater, eller den tekniske
-          komité har truffet en beslutning, kan udviklerne ophæve denne ved
-          at vedtage en resolution om at gøre dette, se §4.1(3).</li>
+          Hvis projektlederen, dennes delegater eller den tekniske komité har 
+	  truffet en beslutning, kan udviklerne ophæve denne ved at vedtage en 
+	  resolution derom, se §4.1(3).</li>
 
         <li>
-          Hvis en sådan resolution støttes af mindst 2K udviklere, eller hvis
+          Hvis en sådan resolution støttes af mindst 2K udviklere eller hvis
           den er foreslået af den tekniske komité, vil resolutionen
           omgående tilsidesætte beslutningen (såfremt resolutionen selv
           siger dette).</li>
 
         <li>
           Hvis den oprindelige beslutning var at ændre en diskussionsperiode
-          eller en stemmeperiode, eller hvis resolutionen er om at ophæve en
-          beslutning foretaget af den tekniske komité, behøver kun K
+          eller en stemmeperiode, eller hvis resolutionens formål er at ophæve 
+	  en beslutning foretaget af den tekniske komité, behøver kun K
           udviklere at støtte resolutionen, for omgående at kunne
           tilsidesætte beslutningen.</li>
 
         <li>
           Hvis beslutningen er tilsidesat, holdes omgående en afstemning
-          for at afgøre om beslutningen skal opretholdes indtil en komplet
+          for at afgøre om beslutningen skal opretholdes indtil en fuldstændig
           afstemning om beslutningen kan holdes, eller om udførslen af den
           oprindelige beslutning skal udsættes indtil da.  Der findes ikke et
           beslutningsdygtigt antal stemmer i denne omgående, proceduriske
@@ -217,7 +217,7 @@ En individuel udvikler kan
 
         <li>
           Hvis projektlederen (eller dennes delegater) trækker den oprindelige
-          beslutning tilbage, bliver det uaktuelt at holde afstemningen, og
+          beslutning tilbage, bliver det uaktuelt at holde afstemningen og
           den vil ikke blive afholdt.</li>
       </ol>
 
@@ -225,36 +225,34 @@ En individuel udvikler kan
       <p>
         Stemmer indsamles af projektsekretæren.  Stemmerne og
         afstemningsresultatet offentliggøres ikke i stemmeperioden;
-        efter afstemningen lister projektsekretæren alle de afgivne stemmer,
-        Afstemningsperioden er to uger, men
-        projektlederen kan tilføje eller fjerne op til en uge.</p></li>
+        efter afstemningen opremser projektsekretæren alle de afgivne stemmer,
+        Afstemningsperioden er to uger, men projektlederen kan tilføje eller 
+	fjerne op til en uge.</p></li>
 
     <li>
       <p>
-        Minimumstiden for diskussion er to uger, men projektlederen kan
-        tilføje eller fjerne op til en uge.  Projektlederen
-        har den afgørende stemme.  Det beslutningsdygtige antals
-        stemmer er 3Q.</p></li>
+        Minimumstiden for diskussion er to uger, men projektlederen kan tilføje 
+	eller fjerne op til en uge.  Projektlederen har den afgørende stemme.  
+	Det beslutningsdygtige antals stemmer er 3Q.</p></li>
 
     <li>
       <p>
-        Forslag, støtte, ændringer, stemmeopråb, og andre formelle
-        handlinger gøres via erklæringer på en offentlig
-        tilgængelig elektronisk postliste udvalgt af
-        projektlederens delegat(er); enhver udvikler kan skrive
-        der.</p></li>
+        Forslag, støtte, ændringer, stemmeopråb og andre formelle handlinger
+	foregår via erklæringer på en offentlig tilgængelig elektronisk 
+	postliste udvalgt af projektlederens delegat(er); alle udviklere har
+	skriveadgang til den.</p></li>
 
     <li>
       <p>
-        Stemmer afgives via e-mail på en måde der passer sekretæren.
-        Sekretæren bestemmer for hver afstemning hvorvidt
-        vælgerne kan ændre deres stemmer.</p></li>
+        Stemmer afgives via e-mail på en måde der bestemmes af sekretæren.
+        Sekretæren bestemmer for hver afstemning hvorvidt vælgerne kan ændre 
+	deres stemmer.</p></li>
 
     <li>
       <p>
         Q er halvdelen af kvadratroden af antallet af udviklere.  K er
-        den mindste af Q og 5.  Q og K behøver ikke at være heltal,
-        og afrundes ikke.</p></li>
+        den mindste af Q og 5.  Q og K behøver ikke at være heltal, og de 
+	afrundes ikke.</p></li>
 </ol>
 
 
@@ -271,15 +269,14 @@ En individuel udvikler kan
       komité.</p>
 
     <p>
-      Lederen kan beskrive en opgave med løbende ansvar eller en
-      særskilt beslutning, og i begge tilfælde overføre denne til
-      en anden udvikler eller til den tekniske komité.</p>
+      Lederen kan beskrive en opgave med løbende ansvar eller en særskilt 
+      beslutning.  I begge tilfælde overføres denne til en anden udvikler eller 
+      til den tekniske komité.</p>
 
     <p>
-      Efter en særskilt beslutning er blevet uddelegeret og afgjort,
-      kan projektlederen ikke trække denne uddelegering tilbage.
-      derimod kan en løbende uddelegerning til en bestemt opgave 
-      trækkes tilbage.</p></li>
+      Efter en særskilt beslutning er blevet uddelegeret og afgjort, kan 
+      projektlederen ikke trække uddelegeringen tilbage. derimod kan en løbende 
+      uddelegerning til en bestemt opgave trækkes tilbage.</p></li>
 
 
   <li>
@@ -289,18 +286,17 @@ En individuel udvikler kan
     <p>
       Projektlederen kan udgive støtteerklæringer til andres synspunkter eller
       andre projektmedlemmer, uden at være blevet bedt om det.  Disse
-      støtteerklæringer er gyldige, hvis og kun hvis lederen ville have haft 
+      støtteerklæringer er gyldige, hvis, og kun hvis, lederen ville have haft 
       fuldmagt til at træffe den foreliggende beslutning.</p></li>
 
-
   <li>
     <p>
       Foretage beslutninger som kræver omgående handling.</p>
 
     <p>
-      Dette gælder ikke beslutninger som gradvist er blevet
-      påtrængende på grund af manglende, relevant handling,
-      med mindre der er en fastsat frist.</p></li>
+      Dette gælder ikke beslutninger som gradvist er blevet påtrængende på grund 
+      af manglende, relevant handling, med mindre der er en fastsat 
+      frist.</p></li>
 
   <li>
     <p>
@@ -308,13 +304,12 @@ En individuel udvikler kan
 
   <li>
     <p>
-      Fremstille udkast til generelle resolutioner og 
-      ændringsforslag.</p></li>
+      Fremstille udkast til generelle resolutioner og ændringsforslag.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Sammen med den tekniske komité udpege nye medlemmer til
-      komitéen. (Se §6.2.)</p></li>
+      Sammen med den tekniske komité udpege nye medlemmer til komitéen. (Se 
+      §6.2.)</p></li>
 
   <li>
     <p>
@@ -326,22 +321,22 @@ En individuel udvikler kan
 
   <li>
     <p>
-      Ændre diskussionsperioden for udviklernes afstemninger (som
-      beskrevet ovenfor).</p></li>
+      Ændre diskussionsperioden for udviklernes afstemninger (som beskrevet 
+      ovenfor).</p></li>
 
   <li>
     <p>Lede diskussioner blandt udviklerne.</p>
 
     <p>
-      Projektlederen bør prøve at deltage i diskussioner blandt
-      udviklerne på en hjælpsom måde, som søger at bringe diskussionen
-      på rette kurs mod sagens kerne.  Projektlederen bør ikke bruge
-      lederpositionen til at fremme sine egne personlige synspunkter.</p></li>
+      Projektlederen bør prøve at deltage i diskussioner blandt udviklerne på en 
+      hjælpsom måde, som søger at bringe diskussionen på rette kurs mod sagens 
+      kerne.  Projektlederen bør ikke bruge lederpositionen til at fremme sine 
+      egne personlige synspunkter.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Tage beslutninger sammen med SPI, som vedrører ejendele som
-      administreres til formål der vedrører Debian.  (Se §9.1.)</p></li>
+      Tage beslutninger sammen med SPI, der vedrører ejendele som administreres 
+      til formål der vedrører Debian.  (Se §9.1.)</p></li>
 </ol>
 
 
@@ -349,39 +344,39 @@ En individuel udvikler kan
 
 <ol>
   <li>
-    Projektlederen er valgt af udviklerne.</li>
+    Projektlederen vælges af udviklerne.</li>
 
   <li>
-    Valget begynder ni uger før lederpositionen bliver ledig,
-    eller (hvis det ikke allerede er for sent) omgående.</li>
+    Valget begynder ni uger før lederpositionen bliver ledig eller (hvis det 
+    ikke allerede er for sent) omgående.</li>
 
   <li>
-    I de følgende tre uger kan enhver udvikler nominere sig selv
-    som projektlederkandidat.</li>
+    I de følgende tre uger kan enhver udvikler nominere sig selv som 
+    projektlederkandidat.</li>
 
   <li>
     I de efterfølgende tre uger kan der ikke nomineres flere kandidater;
-    kandiaterne bør anvende dette tidsrum til at holde deres valgkamp (for
-    at gøre opmærksom på sig selv og deres synspunkter).  Hvis der ikke
-    er nogen kandidater efter nomineringsperioden er slut, bliver
-    denne udvidet med yderligere tre uger, om nødvendigt gentagne gange.</li>
+    kandiaterne bør anvende dette tidsrum til deres valgkamp (for at gøre 
+    opmærksom på sig selv og sine synspunkter).  Hvis der ikke er nogen 
+    kandidater efter nomineringsperioden er slut, bliver perioden udvidet med 
+    yderligere tre uger, om nødvendigt gentagne gange.</li>
 
   <li>
-    De næste tre uger er valgperioden, hvori udviklerene kan
-    stemme.  Afstemningen i ledervalg er hemmelig, selv efter 
-    afstemningen er færdig.</li>
+    De næste tre uger er valgperioden, hvori udviklerene kan stemme.  
+    Afstemningen i ledervalg er hemmelig, selv efter afstemningen er 
+    afsluttet.</li>
 
   <li>
-    Valget vil være mellem de kandidater som har nomineret sig selv
-    og som ikke har trukket sig tilbage, samt <kbd>Ingen af de  
-    nævnte</kbd> ("None Of The Above"). Hvis <kbd>Ingen af de nævnte</kbd> 
-    vinder valget, bliver denne procedure gentaget, om nødvendigt mange gange.</li>
+    Valget vil være mellem de kandidater, der har nomineret sig selv og som ikke 
+    har trukket sig tilbage, samt <kbd>Ingen af de nævnte</kbd> ("None of the 
+    Above"). Hvis <kbd>Ingen af de nævnte</kbd> vinder valget, bliver denne 
+    procedure gentaget, om nødvendigt mange gange.</li>
 
   <li>
-    Beslutningen træffes ved hjælp af den metode, som er beskrevet i afsnit
-    §A.6 i standard-beslutningsprocedurerne.  Det beslutningsdygtige antal er
-    det samme som ved en generel resolution (§4.2), og
-    standardindstillingen er <kbd>Ingen af de nævnte</kbd>.</li>
+    Beslutningen træffes ved hjælp af den metode, som er beskrevet i afsnit §A.6 
+    i de generelle resolutionsprocedurer.  Det beslutningsdygtige antal er det 
+    samme, som ved en generel resolution (§4.2), og standardvalget er <kbd>Ingen 
+    af de nævnte</kbd>.</li>
 
   <li>
     Projektlederen vælges for et år ad gangen.</li>
@@ -391,17 +386,16 @@ En individuel udvikler kan
 <h3>§5.3. Fremgangsmåde</h3>
 
 <p>
-  Projektlederen bør prøve at træffe beslutninger som er i tråd med
-  konsensus blandt udviklerne.</p>
+  Projektlederen bør prøve at træffe beslutninger som er i tråd med konsensus 
+  blandt udviklerne.</p>
 
 <p>
-  Hvor det er praktisk bør projektlederen på en uformel måde bede om
-  udviklernes synspunkter.</p>
+  Hvor det er praktisk bør projektlederen på en uformel måde bede om udviklernes 
+  synspunkter.</p>
 
 <p>
-  Projektlederen bør undgå at lægge for megen vægt på sine egne
-  synspunkter når der træffes beslutninger i vedkommendes egenskab 
-  som leder.</p>
+  Projektlederen bør undgå at lægge for megen vægt på sine egne synspunkter, når 
+  der træffes beslutninger i vedkommendes egenskab af leder.</p>
 
 
 <h2>§6. Teknisk komité</h2>
@@ -413,89 +407,85 @@ En individuel udvikler kan
 <ol>
   <li>
     <p>
-      Træffe beslutninger om tekniske retningslinjer.</p>
+      Træffe beslutninger om tekniske retningslinier.</p>
 
     <p>
-      Dette inkluderer indholdet af de tekniske retningslinjer,
-      udviklernes håndbogsmateriale, pakkeeksempler, og hvordan
-      ikke-eksperimentelle pakkeopbygningsværktøjer skal fungere.
-      (I hvert tilfælde træffer den almindelige pakkevedligeholder
-      af programmellet eller dokumentationen de første 
-      beslutninger; se §6.3(5).)</p></li>
+      Deriblandt også indholdet af de tekniske retningslinier, udviklernes 
+      håndbogsmateriale, pakkeeksempler og hvordan ikke-eksperimentelle 
+      pakkeopbygningsværktøjer skal fungere.  (I hvert tilfælde træffer den 
+      almindelige pakkevedligeholder af programmellet eller dokumentationen, de 
+      første beslutninger; se §6.3(5).)</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Afgøre tekniske spørgsmål hvor udviklernes ansvarsområder overlapper.</p>
 
     <p>
-      I tilfælde hvor udviklere skal implementere kompatible
-      tekniske retningslinjer eller holdninger (f.eks. hvis de ikke er
-      enige om prioriteringerne ved uforenlige pakker, eller om ejerskab
-      af et kommandonavn, eller om hvilken pakke som er ansvarlig
-      for en fejl som begge pakkevedligeholdere er enige om er en fejl,
-      eller om hvem der bør være vedligeholder af en pakke) kan den
-      tekniske komité afgøre sagen.</p></li>
+      I tilfælde hvor udviklere skal implementere kompatible tekniske 
+      retningslinier eller holdninger (for eksempel hvis de ikke er enige om 
+      prioriteringerne ved uforenlige pakker, eller om ejerskab af et 
+      kommandonavn, eller om hvilken pakke der er ansvarlig for en fejl som 
+      begge pakkevedligeholdere er enige om er en fejl, eller om hvem der bør 
+      være vedligeholder af en pakke), kan den tekniske komité afgøre sagen.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Træffe en beslutning når de bliver bedt om at gøre dette.</p>
+      Træffe en beslutning når den bliver bedt om at gøre dette.</p>
 
     <p>
-      Enhver person og ethvert organ kan uddelegere en af sine egne
-      beslutninger til den tekniske komité, eller bede om råd fra
-      den.</p></li>
+      Enhver person og ethvert organ kan uddelegere en af sine egne beslutninger 
+      til den tekniske komité eller bede om råd fra den.</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Tilsidesætte en udviklers beslutning (kræver et 3:1-flertal)</p>
 
     <p>
-      Den tekniske komité kan bede en udvikler om at benytte en
-      bestemt fremgangsmåde, selvom udvikleren ikke ønsker det; dette
-      kræver et 3:1-flertal.  For eksempel kan komitéen komme frem
-      til at en klage fremsat i en fejlrapport er gyldig og at
-      indsenderens foreslåede løsning bør iværksættes.</p></li>
+      Den tekniske komité kan bede en udvikler om at benytte en bestemt 
+      fremgangsmåde, selvom udvikleren ikke ønsker det; dette kræver et 
+      3:1-flertal.  For eksempel kan komitéen komme frem til at en klage 
+      fremsat i en fejlrapport er gyldig og at indsenderens foreslåede løsning 
+      bør iværksættes.</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Give råd.</p>
 
     <p>
-      Den tekniske komité kan give formelle erklæringer om sit syn
-      på enhvert emne.
+      Den tekniske komité kan give formelle erklæringer om sit syn på enhvert 
+      emne.
       <cite>
         Individuelle medlemmer kan selvfølgelig give uformelle erklæringer
-        om deres synspunkter, og om komitéens sandsynlige 
-        synspunkterne.</cite></p></li>
+        om deres synspunkter og om komitéens sandsynlige 
+        synspunkter.</cite></p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Sammen med projektlederen, udnævne nye medlemmer til sig selv
-      eller fjerne nuværende medlemmer.  (Se §6.2.)</p></li>
+      Sammen med projektlederen udnævne nye medlemmer til sig selv eller fjerne 
+      nuværende medlemmer.  (Se §6.2.)</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Udnævne formanden for den tekniske komité.</p>
 
     <p>
-      Komitéen vælger formand blandt sine medlemmer.  Medlemmerne af
-      komitéen nomineres automatisk; valget starter en uge før
-      stillingen bliver ledig (eller omgående, hvis det allerede er
-      for sent).  Medlemmerne kan stemme via offentlig tilkendegivelse
-      for hvilet som helst komitémedlem, inklusive sig selv.  Der er 
-      intet standardvalg.
-      Valget afsluttes når alle medlemmerne har stemt eller stemmeperioden
-      er afsluttet.  Resultatet afgøres ved hjælp af den metode, som er 
-      angivet i §A.6 i standard-beslutningsprocedurerne.</p></li>
+      Komitéen vælger formand blandt sine medlemmer.  Medlemmerne af komitéen 
+      nomineres automatisk; valget starter en uge før stillingen bliver ledig 
+      (eller omgående, hvis det allerede er for sent).  Medlemmerne kan stemme 
+      via offentlig tilkendegivelse for hvilket som helst komitémedlem, også
+      sig selv.  Der er intet standardvalg.
+      Valget afsluttes når alle medlemmerne har stemt eller stemmeperioden er
+      afsluttet.  Resultatet afgøres ved hjælp af den metode, som er angivet i 
+      §A.6 i de generelle resolutionsprocedurer.</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Formanden kan vikariere for lederen, sammen med sekretæren</p>
 
     <p>
-      Som beskrevet i §7.1(2), kan formanden for den tekniske
-      komité og projektsekretæren sammen vikariere for
-      lederen hvis der ikke er en leder.</p></li>
+      Som beskrevet i §7.1(2), kan formanden for den tekniske komité og 
+      projektsekretæren i fællesskab vikariere for lederen, hvis der ikke er en 
+      leder.</p></li>
 </ol>
 
 
@@ -504,32 +494,30 @@ En individuel udvikler kan
 <ol>
   <li>
     <p>
-      Den tekniske komité består af op til otte udviklere, og bør
-      normalt have mindst fire medlemmer.</p></li>
+      Den tekniske komité består af op til otte udviklere og bør normalt have 
+      mindst fire medlemmer.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Når det er mindre end otte medlemmer kan den tekniske komité
-      anbefale ny(e) medlem(mer) til projektlederen, som kan vælge
-      (på egen hånd) at udnævne dem eller ej.</p></li>
+      Hvis det er mindre end otte medlemmer, kan den tekniske komité anbefale 
+      ny(e) medlem(mer) til projektlederen, som (på egen hånd) kan vælge at 
+      udnævne dem eller ej.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Når der er fem eller færre medlemmer kan den tekniske komité
-      udnævne ny(e) medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når
-      seks.</p></li>
+      Hvis der er fem eller færre medlemmer, kan den tekniske komité udnævne 
+      ny(e) medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når seks.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Når det har været fem eller færre medlemmer i mindst en uge kan
+      Når der har været fem eller færre medlemmer i mindst en uge, kan
       projektlederen udnævne nye medlem(mer) indtil antallet af medlemmer
       når seks, med mindst en uges mellemrum for hver udnævnelse.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Hvis den tekniske komité og projektlederen er enige
-      kan de fjerne eller erstatte et nuværende medlem af den
-      tekniske komité.</p></li>
+      Hvis den tekniske komité og projektlederen er enige kan de fjerne eller 
+      erstatte et nuværende medlem af den tekniske komité.</p></li>
 </ol>
 
 <h3>§6.3. Fremgangsmåde</h3>
@@ -537,80 +525,74 @@ En individuel udvikler kan
 <ol>
   <li>
     <p>
-      Den tekniske komité bruger den generelle resolutionsprocedure.</p>
+      Den tekniske komité anvender den generelle resolutionsprocedure.</p>
 
     <p>
-      Et udkast til en resolution eller ændring kan framsættes af
-      ethvert medlem af den tekniske komité.  Det er ingen
-      minimumstid for diskussion; valgperioden varer i op til en uge,
-      eller til der ikke længere kan være tvivl om resultatet.  
-      Medlemmerne kan ændre deres stemmer.  Det beslutningsdygtige 
-      antal er to.</p></li>
+      Et udkast til en resolution eller ændring kan framsættes af ethvert 
+      medlem af den tekniske komité.  Det er ingen minimumstid for diskussion; 
+      valgperioden varer i op til en uge eller indtil der ikke længere kan være 
+      nogen tvivl om resultatet.  Medlemmerne kan ændre deres stemmer.  Det 
+      beslutningsdygtige antal er to.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Detaljer om afstemning</p>
+      Detaljerede afstemningoplysninger</p>
 
     <p>
-      Formanden har den afgørende stemme.  Når den tekniske komité
-      stemmer for at afgøre om de skal tilsidesætte en
-      afgørelse taget af en udvikler som også er et medlem af
-      komitéen, kan dette medlem ikke stemme (med mindre det er
-      formanden, som i dette tilfælde kun kan benytte sin
-      afgørende stemmeret).</p></li>
+      Formanden har den afgørende stemme.  Når den tekniske komité stemmer for 
+      at afgøre, om de skal tilsidesætte en afgørelse taget af en udvikler, der 
+      også er et medlem af komitéen, kan dette medlem ikke stemme (med mindre 
+      det er formanden, som i dette tilfælde kun kan benytte sin afgørende 
+      stemmeret).</p></li>
 
   <li>
     <p>
       Offentlig diskussion og afgørelser</p>
 
     <p>
-      Diskussioner, udkast til resolutioner og ændringer, og 
-      komitemedlemmernes stemmer offentliggøres på den tekniske
-      komités offentlige diskussionsliste.  Der er ikke en
-      særskilt sekretær for komitéen.</p></li>
+      Diskussioner, udkast til resolutioner og ændringer og komitemedlemmernes 
+      stemmer offentliggøres på den tekniske komités offentlige 
+      diskussionsliste.  Der er ikke en særskilt sekretær for komitéen.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Fortrolighed ved udnævnelser.</p>
+      Fortrolighed ved udnævnelser</p>
 
     <p>
-      Den tekniske komité kan holde fortrolige diskussioner via
-      privat e-mail eller en privat postliste, eller på andre måder
-      diskutere udnævnelser til komitéen.  Derimod skal stemmerne ved
-      udnævnelser offentliggøres.</p></li>
+      Den tekniske komité kan holde fortrolige diskussioner via privat e-mail 
+      eller en privat postliste, eller på andre måder diskutere udnævnelser til 
+      komitéen.  Derimod skal stemmerne ved udnævnelser offentliggøres.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Ikke et detaljeret udviklingsarbejde.</p>
+      Ikke et detaljeret udviklingsarbejde</p>
 
     <p>
-      Den tekniske komité giver sig ikke i kast med fremstilling
-      af nye forslag og retningslinier.  Sådant udviklingsarbejde
-      bør foretages privat af personer eller grupper, og diskuteres
-      i almindelige tekniske og udviklingsfora.</p>
+      Den tekniske komité giver sig ikke i kast med fremstilling af nye forslag 
+      og retningslinier.  Sådant udviklingsarbejde bør foretages privat af 
+      personer eller grupper, og diskuteres i almindelige tekniske og 
+      udviklingsfora.</p>
 
     <p>
-      Den tekniske komité begrænser sig selv til at vælge blandt,
-      eller vælge et kompromis mellem løsninger og afgørelser, som er
-      blevet foreslået og er blevet drøftet tilpas meget andre steder.</p>
+      Den tekniske komité begrænser sig selv til at vælge blandt, eller vælge et 
+      kompromis mellem, løsninger og afgørelser, der er blevet foreslået og er 
+      blevet drøftet tilpas meget andre steder.</p>
 
     <p>
       <cite>
-        Medlemmer af den tekniske komité kan selvfølgelig deltage på
-        egne vegne i alle aspekter af udviklings- og
-        retningslinjearbejde.</cite></p></li>
+        Medlemmer af den tekniske komité kan selvfølgelig deltage på egne vegne 
+	i alle aspekter af udviklings- og retningsliniearbejde.</cite></p></li>
 
 
   <li>
     <p>
-      Den teknisk komité træffer kun afgørelser som en sidste udvej.</p>
+      Den teknisk komité træffer kun afgørelser som en sidste udvej</p>
 
     <p>
-      Den tekniske komité træffer ikke en teknisk afgørelse før der
-      uden held har været gjort forsøg på at løse problemet ved konsensus, 
-      med mindre den er blevet bedt om at træffe en afgørelse, af
-      personen eller organet som normalt ville have haft ansvar for at
-      gøre dette.</p></li>
+      Den tekniske komité træffer ikke en teknisk afgørelse før der uden held 
+      har været gjort forsøg på at løse problemet ved konsensus, med mindre den 
+      er blevet bedt om at træffe en afgørelse af personen eller organet, der 
+      normalt ville have haft ansvar for at gøre dette.</p></li>
 </ol>
 
 <h2>§7. Projektsekretæren</h2>
@@ -621,19 +603,18 @@ En individuel udvikler kan
 <ol>
   <li>
     <p>
-      Samler stemmer fra udviklerne, og finder ud af hvor mange
-      udviklere der er, og hvem de er, når dette kræves af
-      vedtægterne.</p></li>
+      Indsamler stemmer fra udviklerne, finder ud af hvor mange udviklere der er 
+      og hvem de er, når dette kræves af vedtægterne.</p></li>
 
   <li>
     <p>
-      Kan vikariere for lederen, sammen med formanden for den
-      tekniske komité.</p>
+      Kan vikariere for lederen, i fællesskab med formanden for den tekniske 
+      komité.</p>
 
     <p>
-      Hvis der ikke er en projektleder kan formanden for den
-      tekniske komité og projektsekretæren træffe afgørelser ved
-      enighed, hvis de mener at det er vigtigt at gøre dette.</p></li>
+      Hvis der ikke er en projektleder, kan formanden for den tekniske komité 
+      og projektsekretæren træffe afgørelser ved enighed, hvis de mener at det 
+      er vigtigt at gøre dette.</p></li>
 
   <li>
     <p>
@@ -641,44 +622,43 @@ En individuel udvikler kan
 
   <li>
     <p>
-      Kan uddelegere dele af eller hele sin fuldmagt til andre, eller
-      til enhver tid trække en sådan uddelegering tilbage.</p></li>
+      Kan uddelegere dele af eller hele sin fuldmagt til andre, eller til enhver 
+      tid trække en sådan uddelegering tilbage.</p></li>
 
 </ol>
 
 <h3>§7.2. Udnævnelse</h3>
 
 <p>
-  Projektsekretæren udnævnes af projektlederen og den forrige
+  Projektsekretæren udnævnes af projektlederen og den forrige 
   projektsekretær.</p>
 
 <p>
-  Hvis projektlederen og den forrige projektsekretær ikke kan
-  blive enige om en ny udnævnelse, skal de bede SPI's bestyrelse om at
-  udnævne en ny sekretær.</p>
+  Hvis projektlederen og den forrige projektsekretær ikke kan blive enige om en 
+  ny udnævnelse, skal de bede SPI's bestyrelse om at udnævne en ny sekretær.</p>
 
 <p>
-  Hvis der ikke er en projektsekretær eller den forrige
-  sekretær ikke er at træffe og ikke har uddelegeret sin fuldmagt til en
-  sådan beslutning, kan beslutningen træffes eller uddelegeres af formanden
-  for den tekniske komité, som fungerende sekretær.</p>
+  Hvis der ikke er en projektsekretær eller den forrige sekretær ikke kan 
+  træffes og ikke har uddelegeret sin fuldmagt til en sådan beslutning, kan 
+  beslutningen træffes eller uddelegeres af formanden for den tekniske komité, 
+  som fungerende sekretær.</p>
 
 <p>
-  Projektsekretæren er valgt for et år ad gangen, hvorefter en
-  ny (gen)udnævnelse er nødvendig.</p>
+  Projektsekretæren er valgt for et år ad gangen, hvorefter en ny 
+  (gen)udnævnelse er nødvendig.</p>
 
 <h3>§7.3. Fremgangsmåde</h3>
 
 <p>
-  Projektsekretæren bør træffe afgørelser som er retfærdige og
-  rimelige, og helst i overensstemmelse med konsensus blandt 
-  udviklerne.</p>
+  Projektsekretæren bør træffe afgørelser som er retfærdige og rimelige, og 
+  helst i overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.</p>
 
 <p>
-  Når projektsekretæren og formanden for den tekniske komité sammen 
-  vikarierer for en projektleder som ikke er at træffe, bør de kun
-  træffe beslutninger som er helt nødvendige og kun når det er i
-  overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.</p>
+  Når projektsekretæren og formanden for den tekniske komité i fællesskab 
+  vikarierer for en projektleder som ikke kan træffes, bør de kun træffe 
+  beslutninger som er helt nødvendige og kun når det er i overensstemmelse med 
+  konsensus blandt udviklerne.</p>
+
 
 <h2>§8. Projektlederens delegater</h2>
 
@@ -691,12 +671,12 @@ En individuel udvikler kan
     har fået uddelegeret en fuldmagt fra projektlederen;</li>
 
   <li>
-    kan træffe visse afgørelser som lederen ikke kan tage på egen
-    hånd, inklusive optagelse eller afvisning af udviklere eller
-    udnævne folk der ikke håndterer pakker til udviklere.
+    kan træffe visse afgørelser som lederen ikke kan tage på egen hånd, 
+    deriblandt optagelse eller afvisning af udviklere, eller udnævne folk der 
+    ikke håndterer pakker, som udviklere.
     <cite>
-      Dette er for at undgå en magtkoncentration hos projektlederen, 
-      særligt med hensyn til udviklermedlemskab.</cite></li>
+      Dette er for at undgå en magtkoncentration hos projektlederen, særligt med 
+      hensyn til udviklermedlemskab.</cite></li>
 
 </ol>
 
@@ -704,24 +684,23 @@ En individuel udvikler kan
 <h3>§8.2. Udnævnelse</h3>
 
 <p>
-  Delegaterne udnævnes af projektlederen, og lederen kan udskifte 
-  dem som han finder det passende.  Projektlederen kan ikke gøre
-  udnævnelse betinget af at delegaten træffer bestemte afgørelser, 
-  lederen kan heller ikke ophævne en beslutning truffet af en 
-  delegat.</p>
+  Delegaterne udnævnes af projektlederen, og lederen kan udskifte dem, som han 
+  finder det passende.  Projektlederen kan ikke gøre udnævnelse betinget af at 
+  delegaten træffer bestemte afgørelser, lederen kan heller ikke ophævne en 
+  beslutning truffet af en delegat.</p>
 
 
 <h3>§8.3. Fremgangsmåde</h3>
 
 <p>
-  Delegater kan til enhver tid træffe afgørelser, men bør prøve at opnå
-  gode tekniske vilkår og/eller følge konsensus.</p>
+  Delegater kan til enhver tid træffe afgørelser, men bør prøve at opnå gode 
+  tekniske vilkår og/eller følge konsensus.</p>
 
 <h2>§9. Software in the Public Interest ("Software i offentlighedens interesse")</h2>
 
 <p>
-  SPI og Debian er adskilte organisationer som har nogle fælles mål.
-  Debian er taknemlig for det juridiske støtteapparat som SPI tilbyder.
+  SPI og Debian er adskilte organisationer, der har nogle fælles mål.
+  Debian er taknemlig for det juridiske støtteapparat, som SPI tilbyder.
   <cite>
     Debians udviklere er pt. medlemmer af SPI i kraft af deres hverv som
     udviklere.</cite></p>
@@ -731,130 +710,122 @@ En individuel udvikler kan
 
 <ol>
   <li>
-    SPI har ingen fuldmagt hvad angår Debians tekniske eller
-    ikke-tekniske beslutninger, bortset fra at ingen beslutninger 
-    foretaget af Debian som vedrører ejendele der administreres af SPI, 
-    kan kræve at SPI handler udenfor sin juridiske fuldmagt, og 
-    Debians vedtægter kan af og til gøre SPI til en afgørende 
-    myndighed som en sidste udvej.</li>
+    SPI har ingen fuldmagt hvad angår Debians tekniske eller ikke-tekniske 
+    beslutninger, bortset fra at ingen beslutninger foretaget af Debian som 
+    vedrører ejendele der administreres af SPI, kan kræve at SPI handler udenfor 
+    sin juridiske fuldmagt, og Debians vedtægter kan af og til gøre SPI til en 
+    afgørende myndighed, som en sidste udvej.</li>
 
   <li>
-    Debian har ingen bestemmende kontrol over SPI, bortset fra 
-    anvendelse af visse ejendele som beskrevet nedenfor, selvom 
-    Debians udviklere kan få fuldmagt indenfor SPI efter SPI's 
-    regler.</li>
+    Debian har ingen bestemmende kontrol over SPI, bortset fra anvendelse af 
+    visse ejendele som beskrevet nedenfor, selvom Debians udviklere kan få 
+    fuldmagt indenfor SPI efter SPI's regler.</li>
 
   <li>
-    Debians udviklere er ikke repræsentanter for eller ansat af
-    SPI, eller af personer med fuldmagt i Debian-projektet.  En
-    person der handler som udvikler, gør dette som et individ på
-    egne vegne.</li>
+    Debians udviklere er ikke repræsentanter for, eller ansat af, SPI, eller af 
+    personer med fuldmagt i Debian-projektet.  En person der handler som 
+    udvikler, gør dette som et individ på egne vegne.</li>
   </ol>
 
 <h3>§9.2. Administration af ejendele til formål som vedrører Debian</h3>
 
 <p>
-  Da Debian ikke har fuldmagt til at forvalte penge eller
-  ejendele, skal donationer til Debian-projektet gives til SPI, som
-  håndterer den slags<.</p>
+  Da Debian ikke har fuldmagt til at forvalte penge eller ejendele, skal 
+  donationer til Debian-projektet gives til SPI, som håndterer den slags.</p>
 
 <p>
-  SPI har påtaget sig følgende:
+  SPI har påtaget sig følgende:</p>
 
   <ol>
     <li>
-      SPI vil forvalte penge, varemærker, andre konkrete ejendele
-      og forretninger til formål som vedrører Debian.</li>
+      SPI vil forvalte penge, varemærker, andre konkrete ejendele og 
+      forretninger til formål som vedrører Debian.</li>
 
     <li>
-      Sådanne ejendele vil der blive holdt særskilt regnskab for 
-      og blive indsat i en fond med disse formål, udvalgt af Debian 
-      og SPI i henhold til denne paragraf.</li>
+      Sådanne ejendele vil der blive holdt særskilt regnskab for og blive 
+      indsat i en fond med det formål, udvalgt af Debian og SPI i henhold til 
+      denne paragraf.</li>
 
     <li>
-      SPI vil ikke afhænde eller bruge ejendele de administrerer 
-      for Debian uden samtykke med Debian, som kan gives af
-      projektlederen eller via en generel resolution blandt
-      udviklerne.</li>
+      SPI vil ikke afhænde eller anvende ejendele, de administrerer for Debian, 
+      uden samtykke med Debian, som kan gives af projektlederen eller via en 
+      generel resolution blandt udviklerne.</li>
 
     <li>
-      SPI vil overveje anvendelse og/eller afhændelse af 
-      ejendele de administrerer for Debian, når de bliver bedt om
-      det af projektlederen.</li>
+      SPI vil overveje anvendelse og/eller afhændelse af ejendele de 
+      administrerer for Debian, når de bliver bedt om det af 
+      projektlederen.</li>
 
     <li>
-      SPI vil anvende eller afhænde ejendele som administreres for Debian når
-      de bliver bedt om at gøre dette via en generel resolution blandt
-      udviklerne, såfremt dette er foreneligt med SPI's juridiske 
-      fuldmagt.</li>
+      SPI vil anvende eller afhænde ejendele som administreres for Debian når de 
+      bliver bedt om at gøre dette, via en generel resolution blandt udviklerne, 
+      såfremt dette er foreneligt med SPI's juridiske fuldmagt.</li>
 
     <li>
-      SPI vil via elektronisk post til en af Debian-projektets 
-      postlister gør opmærksom på når ejendele som administreres for
-      Debian anvendes eller afhændes.</li>
+      SPI vil via elektronisk post til en af Debian-projektets postlister, gør 
+      opmærksom på når ejendele, der administreres for Debian, anvendes eller 
+      afhændes.</li>
   </ol>
 
 
-  <h2>A. Standard-resolutionsprocedure</h2>
+  <h2>A. Generel resolutionsprocedure</h2>
 
   <p>
-    Disse regler gælder fælles beslutninger truffet af komitéer og
-    afstemninger, hvor beskrevet ovenfor.</p>
+    Disse regler gælder fælles beslutninger truffet af komitéer og ved
+    afstemninger, som beskrevet ovenfor.</p>
 
   <h3>A.1. Forslag</h3>
 
   <p>
-    Den formelle procedure begynder når et udkast til en beslutning
-    er foreslået og støttet, som krævet.</p>
+    Den formelle procedure begynder når et udkast til en beslutning er foreslået 
+    og støttet, som krævet.</p>
 
 
   <h3>A.1. Diskussion og ændring</h3>
 
   <ol>
     <li>
-      Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres.
-      Ændringsforslag kan gøres formelle ved at fremsætte dem og
-      skaffe støtter jævnfør kravene for nye resolutioner, eller 
-      direkte af forslagsstilleren af det oprindelige forslag.</li>
+      Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres.  Ændringsforslag 
+      kan gøres formelle ved at fremsætte dem og skaffe støtter jævnfør kravene 
+      for nye resolutioner, eller direkte af forslagsstilleren af det 
+      oprindelige forslag.</li>
 
     <li>
-      Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens
-      forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående
+      Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens 
+      forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående 
       ændres.</li>
 
     <li>
-      Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af
-      støtterne af resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens
-      accept af et formelt ændringsforslag, holdes en særskilt
-      afstemning om dette.</li>
+      Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af støtterne til 
+      resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens accept af et formelt 
+      ændringsforslag, holdes en særskilt afstemning om dette.</li>
 
     <li>
-      Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag som er accepteret 
-      af den oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden
-      ændring for at fjerne den tidligere ændring (igen skal de 
-      leve op til kravene om forslagsstiller og støtte(r).)</li>
+      Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag, som er accepteret af den 
+      oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden ændring for at 
+      fjerne den tidligere ændring (igen skal de leve op til kravene om 
+      forslagsstiller og støtte(r).)</li>
 
     <li>
-      Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af
-      formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis
-      forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af
-      støtterne protesterer.  I så fald stemmes der på det reviderede
-      ændringsforslag i stedet for det oprindelige.</li>
+      Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af 
+      formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis 
+      forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af støtterne 
+      protesterer.  I så fald stemmes der om det reviderede ændringsforslag i 
+      stedet for det oprindelige.</li>
 
     <li>
-      Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at 
-      rette mindre fejl (f.eks. stavefejl eller selvmodsigelser) eller
-      ændringer som ikke forandrer meningen, såfremt ingen
-      protesterer indenfor 24 timer.  I disse tilfælde starter 
-      minimumsdiskussionsperioden ikke igen.</li>
+      Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at rette 
+      mindre fejl (for eksempel stavefejl eller selvmodsigelser) eller ændringer 
+      som ikke forandrer meningen, såfremt ingen protesterer indenfor 24 timer.  
+      I disse tilfælde starter minimumsdiskussionsperioden ikke igen.</li>
   </ol>
 
   <h3>A.2. Afstemning</h3>
 
   <ol>
     <li>
-      Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et
-      ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for
+      Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et 
+      ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for 
       diskussion (hvis en sådan findes) er gået.</li>
 
     <li>
@@ -863,17 +834,17 @@ En individuel udvikler kan
       ændringsforslag.</li>
 
     <li>
-      Personen der beder om en afstemning fremsætter hvad vedkommende 
-      mener resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal 
-      være, og dermed hvilken udformning afstemningen skal have.  Dog 
-      er det projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se
-      §§ 7.1(1), 7.1(3), og A.3(6).</li>
+      Personen, der beder om en afstemning, fremsætter hvad vedkommende mener 
+      resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal være, og 
+      dermed hvilken udformning afstemningen skal have.  Dog er det 
+      projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se §§ 7.1(1), 
+      7.1(3), og A.3(6).</li>
 
     <li>
-      Den minimale diskussionsperiode regnes fra det tidspunkt, det
-      sidste formelle ændringsforslag blev accepteret eller fra det tidspunkt
-      hele resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet 
-      foreslået og accepteret.</li>
+      Den minimale diskussionsperiode regnes fra det tidspunkt, det sidste 
+      formelle ændringsforslag blev accepteret eller fra det tidspunkt hele 
+      resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet foreslået og 
+      accepteret.</li>
   </ol>
 
 
@@ -881,18 +852,18 @@ En individuel udvikler kan
 
   <ol>
     <li>
-      Der stemmes på hver resolution og dennes beslægtede ændringsforslag 
-      i en enkelt afstemning, der indeholder en valgmulighed som er den
-      originale resolution, hvert ændringsforslag, og et standardvalg (hvor
-      det er muligt).</li>
+      Der stemmes på hver resolution og dennes beslægtede ændringsforslag i en 
+      enkelt afstemning, der indeholder en valgmulighed som er den originale 
+      resolution, hvert ændringsforslag, samt et standardvalg (hvor det er 
+      muligt).</li>
       
     <li>
       Standardvalget må ikke have krav om et absolut flertal.  Valgmuligheder
-      som ikke eksplicit har krav om absolut flertal, har et 1:1 krav.</li>
+      som ikke eksplicit har krav om absolut flertal, har et 1:1-krav.</li>
      
     <li>
       Stemmerne tælles jf. reglerne i A.6.  Standardvalget er "Yderligere
-      diskussion", med mindre andet er angivet.</li>
+      diskussion" ("Further Discussion"), med mindre andet er angivet.</li>
 
     <li>
       I tvivlstilfælde skal projektsekretæren afgøre procedurespørgsmål.</li>
@@ -901,53 +872,51 @@ En individuel udvikler kan
   <h3>A.4. Tilbagetrukne resolutioner og ikke-accepterede ændringsforslag</h3>
 
   <p>
-    Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke
-    er accepteret, kan trække disse tilbage.  I så fald kan andre
-    foreslagsstillere overtage og holde resolutionen eller
-    ændringsforslaget i live, i så fald bliver den første person der
-    gør dette den nye foreslagsstiller og de andre bliver støtter
-    hvis de ikke allerede er det.</p>
+    Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke er 
+    accepteret, kan trække disse tilbage.  I så fald kan andre foreslagsstillere 
+    overtage og holde resolutionen eller ændringsforslaget i live, dermed bliver 
+    den første person der gør dette, den nye foreslagsstiller og de andre bliver 
+    støtter, hvis de ikke allerede er det.</p>
 
   <p>
-    En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig
-    tilbage (med mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).</p>
+    En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig tilbage (med 
+    mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).</p>
 
   <p>
-    Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning 
-    betyder at resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke
-    er nok støtter, holdes der ikke en afstemning, med mindre dette 
-    udredes før resolutionen udløber.</p>
+    Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning betyder at 
+    resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke er støtter nok, 
+    holdes der ikke en afstemning, med mindre dette udredes før resolutionen 
+    udløber.</p>
 
 
   <h3>A.5. Udløb</h3>
 
   <p>
-    Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret, 
-    stemt på eller på anden måde taget hånd om i fire uger, kan sekretæren
-    udsende en besked om, at den betragtes som tilbagetrukket.  Hvis ingen
-    af foreslagets støtter har nogen indvendiger, trækkes foreslaget 
-    tilbage.</p>
+    Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret, stemt på 
+    eller på anden måde taget hånd om i fire uger, kan sekretæren udsende en 
+    besked om, at den betragtes som tilbagetrukket.  Hvis ingen af foreslagets 
+    støtter har indvendiger, trækkes foreslaget tilbage.</p>
     
   <p>
-    Sekretæren kan også vedlægge foreslag til hvordan man fortsætter, hvis
-    det er relevat.</p>
+    Sekretæren kan også vedlægge forslag til hvordan man fortsætter, hvis det 
+    er relevat.</p>
     
 
 <H3>A.6. Stemmeoptælling</H3>
 
 <ol>
-   <li> Hver vælgers stemme prioriterer valgmulighederne.  Man behøver ikke 
-	at prioritere alle valgmulighederne.  Prioriterede valgmuligheder 
-	betragtes som foretrukne fremfor valgmuligheder, der ikke er 
-	prioriteret.  Vælgere kan give valgmuligheder samme prioritet.
-	Valgmuligheder, der ikke er prioriteret betragtes som ligestillede
-	med hinanden.  Nærmere oplysninger om hvordan stemmesedlerne skal
-	udfyldes, vil være vedlagt valgindkaldelsen.
+   <li> Hver vælgers stemme prioriterer valgmulighederne.  Man behøver ikke at 
+	prioritere alle valgmulighederne.  Prioriterede valgmuligheder betragtes 
+	som foretrukne fremfor valgmuligheder, der ikke er prioriteret.  Vælgere 
+	kan give valgmuligheder samme prioritet.  Valgmuligheder, der ikke er 
+	prioriteret, betragtes som ligestillede med hinanden.  Nærmere 
+	oplysninger om hvordan stemmesedlerne skal udfyldes, vil være vedlagt 
+	valgindkaldelsen.
    </li>
-   <li> Hvis det beslutningsdygtige antal er R, vil enhver valgmulighed som
-	ikke er standardvalget og som ikke modtager mindst R stemmer, der
-	prioriterer den mulighed højere end standardvalget, vil ikke blive
-	taget i betragtning.
+   <li> Hvis det beslutningsdygtige antal er R, vil enhver valgmulighed som ikke 
+	er standardvalget og som ikke modtager mindst R stemmer, der prioriterer 
+	den mulighed højere end standardvalget, vil ikke blivetaget i 
+	betragtning.
    </li>
    <li> Alle (ikke-standard-) valgmuligheder, der ikke overgår
 	standardvalgmuligheden med dens krævede flertalsgrad, tages ikke i
@@ -955,7 +924,7 @@ En individuel udvikler kan
         <ol>
              <li> 
                   Med de to valgmuligheder A og B, er V(A,B) antallet af 
-		  vælger der foretrækker mulighed A fremfor mulighed B.
+		  vælgere der foretrækker mulighed A fremfor mulighed B.
              </li> 
              <li> 
                   Valgmulighed A overgår standardvalgmulighed D med 
@@ -990,19 +959,19 @@ En individuel udvikler kan
         <ol>
              <li> 
                   Valgmulighed A er i Schwartz-sættet hvis, for alle 
-		  B-muligheders vedkommenden, A transitivt overgår B, eller
+		  B-muligheders vedkommende, A transitivt overgår B, eller
 		  B ikke overgår A transitivt.
              </li> 
         </ol>
    </li>
-   <li> Hvis der er nederlagt mellem valgmuligheder i Schwartz-sættet, ses
-	der bort fra de svageste af sådanne nederlagt i listen over parvise
-	nederlag, og man springer tilbage til trin 5.
+   <li> Hvis der er nederlag mellem valgmuligheder i Schwartz-sættet, ses der
+	bort fra de svageste af sådanne nederlag i listen over parvise nederlag, 
+	og man springer tilbage til trin 5.
         <ol>
              <li> 
-                  Nederlaget (A,X) er svagere end nederlaget (B,Y) hvis V(A,X)
+                  Nederlaget (A,X) er svagere end nederlaget (B,Y), hvis V(A,X)
 		  er mindre end V(B,Y).  Hvis (A,X) desuden er svagere end 
-		  (B,Y) hvis V(A,X) er lig med V(B,Y) og V(X,A) er større end
+		  (B,Y), hvis V(A,X) er lig med V(B,Y) og V(X,A) er større end
 		  V(Y,B).
              </li> 
              <li> 
@@ -1015,39 +984,39 @@ En individuel udvikler kan
    <li> Hvis der ikke nogen nederlag i Schwartz-sættet, tages vinderen fra
 	valgmulighederne i Schwartz-sættet.  Hvis der kun er en af disse
 	valgmuligheder, er den vinderen.  Hvis der er flere valgmuligheder,
-	afgørerer vælgeren med den udslagsgivende stemme, hvem af disse 
+	afgørerer vælgeren med den afgørende stemme, hvem af disse 
 	valgmuligheder, der er vinderen.
    </li>
 </ol>
 
 <p>
  <strong>Bemærk:</strong> Valgmuligheder, som vælgerne prioriterer over 
- standardvalgmuligheden, er muligheder som de betragter som acceptable.
+ standardvalgmuligheden, er muligheder de betragter som acceptable.
  Valgmuligheder, der prioriteres under standardvalgmuligheder, er 
  muligheder, der betragtes som uacceptable.
 </p>
 
   <p>
     <cite>
-      Når standard-resolutionsproceduren anvendes, skal teksten som
-      henviser til denne fastsætte hvad der er tilstrækkeligt for at få
-      et udkast til en resolution foreslået og/eller støttet,
-      hvad minimumstiden for diskussion er, og hvad afstemningsperioden
-      er.  Den skal også fastsætte det eventuelle kvalificerede flertal
-      og beslutningsdygtige antal som skal anvendes.</cite></p>
+      Når den generelle resolutionsprocedure anvendes, skal teksten som
+      henviser til denne, fastsætte hvad der er tilstrækkeligt for at få
+      et udkast til en resolution foreslået og/eller støttet, hvad 
+      minimumstiden for diskussion er, og hvad afstemningsperioden er.  Den 
+      skal også fastsætte det eventuelle kvalificerede flertal og 
+      beslutningsdygtige antal, som skal anvendes.</cite></p>
 
 
   <h2>B. Brug af sprog og typografi</h2>
 
   <p>
-    Nutid ("er", for eksempel) betyder at udtrykket er en
-    regel i disse vedtægter.  "Kan" og "skal" indikerer at personen eller
-    organet kan anvende skøn.  "Bør" betyder at det vil anses som en god
-    ting om hvis sætningen følges, men den er ikke bindende.
+    Nutid ("er", for eksempel) betyder at udtrykket er en regel i disse 
+    vedtægter.  "Kan" og "skal" indikerer at personen eller organet kan 
+    anvende skøn.  "Bør" betyder at det vil anses som en god ting om hvis 
+    sætningen følges, men den er ikke bindende.
     <cite>
-      Tekst markeret som et citat, som dette, er baggrundsmateriale
-      og udgør ikke en del af vedtægterne.  Den kan kun anvendes til
-      at hjælpe med at tolke teksten i tvivlstilfælde.</cite>.
+      Tekst markeret som et citat, som dette, er baggrundsmateriale og udgør 
+      ikke en del af vedtægterne.  Den kan kun anvendes til at hjælpe med at 
+      tolke teksten i tvivlstilfælde.</cite>.
   </p>
 
 <p><strong>Bemærk:</strong> Dette er en oversættelse af det