Sync

CVS version numbers

danish/devel/constitution.1.0.wml: 1.14 -> 1.15 
danish/devel/constitution.1.1.wml: 1.14 -> 1.15 
danish/devel/constitution.1.2.wml: 1.8 -> 1.9 
danish/devel/constitution.1.3.wml: 1.5 -> 1.6 
danish/devel/constitution.1.4.wml: 1.1 -> 1.2 
danish/devel/constitution.1.5.wml: INITIAL -> 1.1 
danish/devel/constitution.1.6.wml: INITIAL -> 1.1 
danish/devel/constitution.wml: 1.24 -> 1.25 
danish/devel/secretary.wml: 1.15 -> 1.16

1 files changed, 1082 insertions, 0 deletions

diff --git a/danish/devel/constitution.1.6.wml b/danish/devel/constitution.1.6.wml
new file mode 100644
index 00000000000..80bc422f9fb
--- /dev/null
+++ b/danish/devel/constitution.1.6.wml
@@ -0,0 +1,1082 @@
+#use wml::debian::template title="Historiske Debian-vedtægter version 1.6" BARETITLE="true"
+#use wml::debian::translation-check translation="1.2" mindelta="1" maxdelta="1"
+#use wml::debian::toc
+
+<h1>Debian-projektets vedtægter (v1.6)</h1>
+
+<p>
+Version 1.6 blev godkendt den 13. december 2015.  
+Erstattede <a href="constitution.1.5">Version 1.5</a> godkendt den 9. januar 2015, der 
+erstattede <a href="constitution.1.4">Version 1.4</a> godkendt den 7. oktober 2007, der 
+erstattede <a href="constitution.1.3">version 1.3</a> godkendt den 24. september 2006, der 
+erstattede <a href="constitution.1.2">version 1.2</a> godkendt den 29. oktober 2003, der 
+erstattede <a href="constitution.1.1">version 1.1</a> godkendt den 21. juni 2003, der 
+erstattede <a href="constitution.1.0">version 1.0</a> godkendt den 2. december 1998. 
+Erstattet af den <a href="constitution">aktuelle version 1.7</a>, godkendt den 14. august 2016.
+</p>
+
+<toc-display/>
+
+<toc-add-entry name="item-1">§ 1. Introduktion</toc-add-entry>
+
+<cite>
+  Debian-projektet er en sammenslutning af personer, som har det fælles mål at 
+  udvikle et frit tilgængeligt styresystem.
+</cite>
+
+<p>
+  Dette dokument beskriver organisationsstrukturen for formelle beslutninger i 
+  projektet.  Det beskriver ikke projektets mål eller hvordan vi opfylder disse, 
+  og indeholder ingen retningslinier, bortset fra de retningslinier som direkte 
+  vedrører beslutningsprosessen.
+</p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-2">§ 2. Beslutningsdygtige organer og -personer</toc-add-entry>
+
+<p>
+  Enhver beslutning i projektet er omfattet af en eller flere af følgende:
+</p>
+
+<ol>
+  <li>Udviklerne, via en fælles resolution eller et valg;</li>
+  <li>Projektlederen;</li>
+  <li>Den tekniske komité og/eller dennes formand;</li>
+  <li>Den individuelle udvikler som arbejder med en bestemt opgave;</li>
+  <li>Delegater udnævnt af projektlederen til at varetage særlige opgaver;</li>
+  <li>Projektsekretæren.</li>
+</ol>
+
+<p>
+  Resten af dette dokument vil primært beskrive disse organers fuldmagter, 
+  deres sammensætning og udnævnelse, og procedurer for vedtagelser.  En persons 
+  eller et organs fuldmagt kan i visse tilfælde blive genstand for gennemsyn af 
+  andre; i så fald vil det fremgå af afsnittet om det organ, der står for dette.
+  <cite>
+    I listen ovenfor er hver person eller hvert organ stort set anført før de 
+    personer eller organer de kan (hjælpe til med at) udnævne, og hvis 
+    beslutninger de kan ophæve - men ikke alle, der er anført tidligere, kan 
+    ophæve beslutninger fortaget af alle som er anført senere.
+  </cite>
+</p>
+
+
+<h3>§ 2.1. Generelle regler</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Intet i disse vedtægter forpligter nogen til at arbejde for projeket.
+      En person, der ikke vil udføre en opgave, som er blevet uddelegeret eller
+      pålagt vedkommende, behøver at gøre det.  Derimod kan man ikke aktivt
+      modarbejde regler eller beslutninger, som er foretaget korrekt i henhold
+      til reglerne.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      En person kan bestride flere hverv, bortset fra at projektlederen, 
+      projektsekretæren og formanden for den tekniske komité skal være 
+      forskellige personer, og lederen kan ikke udnæve sig selv, som sin egen 
+      delegat.
+    </p>
+  </li>
+
+  <li>
+    <p>
+      En person kan til enhver tid forlade projektet eller fratræde et særskilt 
+      hverv vedkommende har, ved offentligt at erklære dette.
+    </p>
+  </li>
+</ol>
+
+
+<toc-add-entry name="item-3">§ 3. Individuelle udviklere</toc-add-entry>
+
+<h3>§ 3.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>En individuel udvikler kan</p>
+
+<ol>
+  <li>
+    tage tekniske og ikke-tekniske beslutninger med hensyn til sit eget 
+    arbejde;</li>
+
+  <li>
+    foreslå og støtte udkast til generelle resolutioner;</li>
+
+  <li>
+    foreslå sig selv som kandidat til projektleder i valg;</li>
+
+  <li>
+    stemme på generelle resolutioner og i ledervalg.</li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 3.2. Sammensætning og udnævnelse</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Udviklere er frivillige som er enige om at fremme projektets mål for så 
+      vidt som de deltager i det, og som vedligeholder pakke(r) for projektet 
+      eller gør andet arbejde, som projeketlederens delegater anser for 
+      værdifuldt.
+    </p>
+  </li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Projektlederens delegater kan vælge ikke at optage nye udviklere, eller 
+      at ekskludere nuværende udviklere.
+      <cite>
+        Hvis udviklerne mener at delegaterne misbruger deres autoritet, kan de 
+	selvfølgelig ophæve en beslutning via en generel resolution - se 
+	§ 4.1(3) og § 4.2.
+      </cite>
+    </p>
+
+</ol>
+
+
+<h3>§ 3.3. Fremgangsmåder</h3>
+
+<p>Udviklerne kan foretage disse beslutninger efter eget skøn.</p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-4">§ 4. Udviklerne via generel resolution eller et valg</toc-add-entry>
+
+<h3>§ 4.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Udviklerne kan sammen:</p>
+
+<ol>
+
+  <li>
+    <p>
+      Udnævne eller afsætte projektlederen.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Ændre disse vedtægter med et 3:1-flertal.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Træffe eller ophæve enhver beslutning autoriseret af projektlederen eller 
+      en delegat.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Træffe eller ophæve enhver beslutning autoriseret af den tekniske komité, 
+      såfremt de er enige med et 2:1-flertal.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Udgive, erstatte og tilbagetrække ikke-tekniske retningslinier og 
+      erklæringer.</p>
+
+    <p>
+      Dette inkluderer dokumenter som forklarer projektmål, dets forhold til 
+      andre organer indenfor fri software, samt ikke-tekniske vejledninger som 
+      de fri software-licensbetingelser, som Debians programmel skal leve op 
+      til.</p>
+
+    <p>
+      Det kan også være stillingtagen til aktuelle emner.</p>
+
+    <ol style="list-style: decimal;">
+      <li>Et grundlæggende dokument er et dokument eller en bekendtgørelse, der
+          betragtes som kritisk for projekts arbejde og formål.</li>
+      <li>De grundlæggende dokumenter er det arbejde som er udmundet i 
+          <q>Debian sociale kontrake</q> og <q>Debians retningslinier for fri
+	  software</q>.</li>
+      <li>Et grundlæggende dokument kræver et 3:1-flertal for dets erstatning.
+          Nye grundlæggende dokumenter udgives og eksisterende dokumenter 
+	  trækkes tilbage ved at føje til listen over grundlæggende dokumenter
+	  i disse vedtægter.</li>
+    </oL>
+  </li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Træffe beslutninger om forvaltede ejendele til formål med relation til
+      Debian. (Se § 9.1).</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      I tilfælde af uenighed mellem projektlederen og den nuværende sekretær,
+      udnævne en ny sekretær.</p></li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 4.2. Fremgangsmåde</h3>
+
+<ol>
+
+  <li>
+    <p>
+      Udviklerne følger de generelle resolutionsprocedurer beskrevet nedenfor.
+      En resolution eller ændring betragtes som introduceret, hvis den er 
+      foreslået af en hvilken som helst udvikler og mindst K andre udviklere 
+      støtter den, eller hvis den er foreslået af projektlederen eller den 
+      tekniske komité.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>Udsættelse af en resolution foretaget af projektlederen eller dennes
+    delegater:</p>
+
+      <ol>
+        <li>
+          Hvis projektlederen, dennes delegater eller den tekniske komité har 
+	  truffet en beslutning, kan udviklerne ophæve denne ved at vedtage en 
+	  resolution derom, se § 4.1(3).</li>
+
+        <li>
+          Hvis en sådan resolution støttes af mindst 2K udviklere eller hvis
+          den er foreslået af den tekniske komité, vil resolutionen
+          omgående tilsidesætte beslutningen (såfremt resolutionen selv
+          siger dette).</li>
+
+        <li>
+          Hvis den oprindelige beslutning var at ændre en diskussionsperiode
+          eller en stemmeperiode, eller hvis resolutionens formål er at ophæve 
+	  en beslutning foretaget af den tekniske komité, behøver kun K
+          udviklere at støtte resolutionen, for omgående at kunne
+          tilsidesætte beslutningen.</li>
+
+        <li>
+          Hvis beslutningen er tilsidesat, holdes omgående en afstemning
+          for at afgøre om beslutningen skal opretholdes indtil en fuldstændig
+          afstemning om beslutningen kan holdes, eller om udførslen af den
+          oprindelige beslutning skal udsættes indtil da.  Der findes ikke et
+          beslutningsdygtigt antal stemmer i denne omgående, proceduriske
+          afstemning.</li>
+
+        <li>
+          Hvis projektlederen (eller dennes delegater) trækker den oprindelige
+          beslutning tilbage, bliver det uaktuelt at holde afstemningen og
+          den vil ikke blive afholdt.</li>
+      </ol>
+
+    <li>
+      <p>
+        Stemmer indsamles af projektsekretæren.  Stemmerne og
+        afstemningsresultatet offentliggøres ikke i stemmeperioden;
+        efter afstemningen opremser projektsekretæren alle de afgivne stemmer,
+        Afstemningsperioden er to uger, men projektlederen kan tilføje eller 
+	fjerne op til en uge.</p></li>
+
+    <li>
+      <p>
+        Minimumstiden for diskussion er to uger, men projektlederen kan tilføje 
+	eller fjerne op til en uge.  Projektlederen har den afgørende stemme.  
+	Det beslutningsdygtige antals stemmer er 3Q.</p></li>
+
+    <li>
+      <p>
+        Forslag, støtte, ændringer, stemmeopråb og andre formelle handlinger
+	foregår via erklæringer på en offentlig tilgængelig elektronisk 
+	postliste udvalgt af projektlederens delegat(er); alle udviklere har
+	skriveadgang til den.</p></li>
+
+    <li>
+      <p>
+        Stemmer afgives via e-mail på en måde der bestemmes af sekretæren.
+        Sekretæren bestemmer for hver afstemning hvorvidt vælgerne kan ændre 
+	deres stemmer.</p></li>
+
+    <li>
+      <p>
+        Q er halvdelen af kvadratroden af antallet af udviklere.  K er
+        den mindste af Q og 5.  Q og K behøver ikke at være heltal, og de 
+	afrundes ikke.</p></li>
+</ol>
+
+
+<toc-add-entry name="item-5">§ 5. Projektlederen</toc-add-entry>
+
+<h3>§ 5.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p><a href="leader">Projektlederen</a> kan:</p>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Udnævne delegater eller uddelegere beslutninger til den tekniske
+      komité.</p>
+
+    <p>
+      Lederen kan beskrive en opgave med løbende ansvar eller en særskilt 
+      beslutning.  I begge tilfælde overføres denne til en anden udvikler eller 
+      til den tekniske komité.</p>
+
+    <p>
+      Efter en særskilt beslutning er blevet uddelegeret og afgjort, kan 
+      projektlederen ikke trække uddelegeringen tilbage. derimod kan en løbende 
+      uddelegerning til en bestemt opgave trækkes tilbage.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Give hjemmel til andre udviklere.</p>
+
+    <p>
+      Projektlederen kan udgive støtteerklæringer til andres synspunkter eller
+      andre projektmedlemmer, uden at være blevet bedt om det.  Disse
+      støtteerklæringer er gyldige, hvis, og kun hvis, lederen ville have haft 
+      fuldmagt til at træffe den foreliggende beslutning.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Foretage beslutninger som kræver omgående handling.</p>
+
+    <p>
+      Dette gælder ikke beslutninger som gradvist er blevet påtrængende på grund 
+      af manglende, relevant handling, med mindre der er en fastsat 
+      frist.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Foretage beslutninger som ingen andre har ansvaret for.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Fremstille udkast til generelle resolutioner og ændringsforslag.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Sammen med den tekniske komité udpege nye medlemmer til komitéen. (Se 
+      § 6.2.)</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Afgive en afgørende stemme i udviklernes afstemninger.</p>
+
+    <p>
+      Projektlederen har også almindelig stemmeret i sådanne
+      afstemninger.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Ændre diskussionsperioden for udviklernes afstemninger (som beskrevet 
+      ovenfor).</p></li>
+
+  <li>
+    <p>Lede diskussioner blandt udviklerne.</p>
+
+    <p>
+      Projektlederen bør prøve at deltage i diskussioner blandt udviklerne på en 
+      hjælpsom måde, som søger at bringe diskussionen på rette kurs mod sagens 
+      kerne.  Projektlederen bør ikke bruge lederpositionen til at fremme sine 
+      egne personlige synspunkter.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      I konsultation med udviklerne, træffe beslutninger der vedrører 
+      forvaltede ejendele i forbindelse med Debian. (Se § 9.).  Sådanne
+      beslutninger kommunikeres til medlemmerne af projektlederen eller dennes
+      delegat(er).  Større udgifter skal foreslås og diskuteres på postlisten før
+      beløbet erlægges.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Tilføje eller fjerne organisationer fra listen over betroede 
+      organisationer (se § 9.3) som er autoriserede til at modtage og være i
+      besiddelse af ejendele for Debian.  Evaluering og diskussion førende til
+      sådanne beslutninger finder sted på en elektronisk postliste udpeget af
+      projektlederen eller denne delgat(er), på hvilken alle udviklere må skrive.
+      Der er en minimal diskussionstid på to uger før en organisation må blive
+      føjet til listen over betroede organisationer.</p></li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 5.2. Udnævnelse</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    Projektlederen vælges af udviklerne.</li>
+
+  <li>
+    Valget begynder seks uger før lederpositionen bliver ledig eller (hvis det 
+    ikke allerede er for sent) omgående.</li>
+
+  <li>
+    I den første uge kan enhver udvikler nominere sig selv som 
+    projektlederkandidat og opsummere deres planer for valgperioden.</li>
+
+  <li>
+    I de følgende tre uger kan der ikke nomineres flere kandidater;
+    kandiaterne bør anvende dette tidsrum til deres valgkamp.  Hvis der ikke er nogen 
+    kandidater efter nomineringsperioden er slut, bliver perioden udvidet med 
+    yderligere en uge, om nødvendigt gentagne gange.</li>
+
+  <li>
+    De næste to uger er valgperioden, hvori udviklerene kan stemme.  
+    Afstemningen i ledervalg er hemmelig, selv efter afstemningen er 
+    afsluttet.</li>
+
+  <li>
+    Valget vil være mellem de kandidater, der har nomineret sig selv og som ikke 
+    har trukket sig tilbage, samt <q>Ingen af de nævnte</q> (<q>None of the 
+    Above</q>). Hvis <q>Ingen af de nævnte</q> vinder valget, bliver denne 
+    procedure gentaget, om nødvendigt mange gange.</li>
+
+  <li>
+    Beslutningen træffes ved hjælp af den metode, som er beskrevet i afsnit 
+    § A.6 i de generelle resolutionsprocedurer.  Det beslutningsdygtige antal 
+    er det samme, som ved en generel resolution (§ 4.2), og standardvalget er 
+    <q>Ingen af de nævnte</q>.</li>
+
+  <li>
+    Projektlederen vælges for et år ad gangen.</li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 5.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<p>
+  Projektlederen bør prøve at træffe beslutninger som er i tråd med konsensus 
+  blandt udviklerne.</p>
+
+<p>
+  Hvor det er praktisk bør projektlederen på en uformel måde bede om udviklernes 
+  synspunkter.</p>
+
+<p>
+  Projektlederen bør undgå at lægge for megen vægt på sine egne synspunkter, når 
+  der træffes beslutninger i vedkommendes egenskab af leder.</p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-6">§ 6. Teknisk komité</toc-add-entry>
+
+<h3>§ 6.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Den <a href="tech-ctte">tekniske komité</a> kan:</p>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Træffe beslutninger om tekniske retningslinier.</p>
+
+    <p>
+      Deriblandt også indholdet af de tekniske retningslinier, udviklernes 
+      håndbogsmateriale, pakkeeksempler og hvordan ikke-eksperimentelle 
+      pakkeopbygningsværktøjer skal fungere.  (I hvert tilfælde træffer den 
+      almindelige pakkevedligeholder af programmellet eller dokumentationen, de 
+      første beslutninger; se § 6.3(5).)</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Afgøre tekniske spørgsmål hvor udviklernes ansvarsområder overlapper.</p>
+
+    <p>
+      I tilfælde hvor udviklere skal implementere kompatible tekniske 
+      retningslinier eller holdninger (for eksempel hvis de ikke er enige om 
+      prioriteringerne ved uforenlige pakker, eller om ejerskab af et 
+      kommandonavn, eller om hvilken pakke der er ansvarlig for en fejl som 
+      begge pakkevedligeholdere er enige om er en fejl, eller om hvem der bør 
+      være vedligeholder af en pakke), kan den tekniske komité afgøre sagen.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Træffe en beslutning når den bliver bedt om at gøre dette.</p>
+
+    <p>
+      Enhver person og ethvert organ kan uddelegere en af sine egne beslutninger 
+      til den tekniske komité eller bede om råd fra den.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Tilsidesætte en udviklers beslutning (kræver et 3:1-flertal)</p>
+
+    <p>
+      Den tekniske komité kan bede en udvikler om at benytte en bestemt 
+      fremgangsmåde, selvom udvikleren ikke ønsker det; dette kræver et 
+      3:1-flertal.  For eksempel kan komitéen komme frem til at en klage 
+      fremsat i en fejlrapport er gyldig og at indsenderens foreslåede løsning 
+      bør iværksættes.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Give råd.</p>
+
+    <p>
+      Den tekniske komité kan give formelle erklæringer om sit syn på enhvert 
+      emne.
+      <cite>
+        Individuelle medlemmer kan selvfølgelig give uformelle erklæringer
+        om deres synspunkter og om komitéens sandsynlige 
+        synspunkter.</cite></p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Sammen med projektlederen udnævne nye medlemmer til sig selv eller fjerne 
+      nuværende medlemmer.  (Se § 6.2.)</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Udnævne formanden for den tekniske komité.</p>
+
+    <p>
+      Komitéen vælger formand blandt sine medlemmer.  Medlemmerne af komitéen 
+      nomineres automatisk; valget starter en uge før stillingen bliver ledig 
+      (eller omgående, hvis det allerede er for sent).  Medlemmerne kan stemme 
+      via offentlig tilkendegivelse for hvilket som helst komitémedlem, også
+      sig selv.  Der er intet standardvalg.
+      Valget afsluttes når alle medlemmerne har stemt eller stemmeperioden er
+      afsluttet.  Resultatet afgøres ved hjælp af den metode, som er angivet i 
+      § A.6 i de generelle resolutionsprocedurer.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Formanden kan vikariere for lederen, sammen med sekretæren</p>
+
+    <p>
+      Som beskrevet i § 7.1(2), kan formanden for den tekniske komité og 
+      projektsekretæren i fællesskab vikariere for lederen, hvis der ikke er en 
+      leder.</p></li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 6.2. Sammensætning</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Den tekniske komité består af op til otte udviklere og bør normalt have 
+      mindst fire medlemmer.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Hvis det er mindre end otte medlemmer, kan den tekniske komité anbefale 
+      ny(e) medlem(mer) til projektlederen, som (på egen hånd) kan vælge at 
+      udnævne dem eller ej.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Hvis der er fem eller færre medlemmer, kan den tekniske komité udnævne 
+      ny(e) medlem(mer) indtil antallet af medlemmer når seks.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Når der har været fem eller færre medlemmer i mindst en uge, kan
+      projektlederen udnævne nye medlem(mer) indtil antallet af medlemmer
+      når seks, med mindst en uges mellemrum for hver udnævnelse.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      En udvikler kan ikke blive (gen)udnævnt til den tekniske komite, hvis 
+      vedkommende har været medlem inden for de seneste tolv måneder.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Hvis den tekniske komité og projektlederen er enige kan de fjerne eller 
+      erstatte et nuværende medlem af den tekniske komité.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>Begrænset valgperiode:</p>
+    <ol>
+      <li>
+	<p>Årligt den 1. januar, opsættes valgperioden til at udløbe den 31. 
+	december samme år for alle komitemedlemmer, der har siddet i mere end 
+	42 måneder (3,5 år) og som er en af de to længst siddende medlemmer.</p>
+      </li>
+      <li>
+	<p>Et medlem af den tekniske komite defineres som at have siddet 
+	længere end et andet, hvis den pågældende blev udnævnt tidligere eller 
+	blev udnævnt på samme tid, samt har været medlem af Debian-projektet 
+	i længere tid.  Hvis et medlem har været udnævnt flere gange, er kun den 
+	seneste udnævnelse relevant.</p>
+      </li>
+    </ol>
+  </li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 6.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Den tekniske komité anvender den generelle resolutionsprocedure.</p>
+
+    <p>
+      Et udkast til en resolution eller ændring kan framsættes af ethvert 
+      medlem af den tekniske komité.  Det er ingen minimumstid for diskussion; 
+      valgperioden varer i op til en uge eller indtil der ikke længere kan være 
+      nogen tvivl om resultatet.  Medlemmerne kan ændre deres stemmer.  Det 
+      beslutningsdygtige antal er to.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Detaljerede afstemningoplysninger</p>
+
+    <p>
+      Formanden har den afgørende stemme.  Når den tekniske komité stemmer for 
+      at afgøre, om de skal tilsidesætte en afgørelse taget af en udvikler, der 
+      også er et medlem af komitéen, kan dette medlem ikke stemme (med mindre 
+      det er formanden, som i dette tilfælde kun kan benytte sin afgørende 
+      stemmeret).</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Offentlig diskussion og afgørelser</p>
+
+    <p>
+      Diskussioner, udkast til resolutioner og ændringer og komitemedlemmernes 
+      stemmer offentliggøres på den tekniske komités offentlige 
+      diskussionsliste.  Der er ikke en særskilt sekretær for komitéen.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Fortrolighed ved udnævnelser</p>
+
+    <p>
+      Den tekniske komité kan holde fortrolige diskussioner via privat e-mail 
+      eller en privat postliste, eller på andre måder diskutere udnævnelser til 
+      komitéen.  Derimod skal stemmerne ved udnævnelser offentliggøres.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Ikke et detaljeret udviklingsarbejde</p>
+
+    <p>
+      Den tekniske komité giver sig ikke i kast med fremstilling af nye forslag 
+      og retningslinier.  Sådant udviklingsarbejde bør foretages privat af 
+      personer eller grupper, og diskuteres i almindelige tekniske og 
+      udviklingsfora.</p>
+
+    <p>
+      Den tekniske komité begrænser sig selv til at vælge blandt, eller vælge et 
+      kompromis mellem, løsninger og afgørelser, der er blevet foreslået og er 
+      blevet drøftet tilpas meget andre steder.</p>
+
+    <p>
+      <cite>
+        Medlemmer af den tekniske komité kan selvfølgelig deltage på egne vegne 
+	i alle aspekter af udviklings- og retningsliniearbejde.</cite></p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Den teknisk komité træffer kun afgørelser som en sidste udvej</p>
+
+    <p>
+      Den tekniske komité træffer ikke en teknisk afgørelse før der uden held 
+      har været gjort forsøg på at løse problemet ved konsensus, med mindre den 
+      er blevet bedt om at træffe en afgørelse af personen eller organet, der 
+      normalt ville have haft ansvar for at gøre dette.</p></li>
+</ol>
+
+
+<toc-add-entry name="item-7">§ 7. Projektsekretæren</toc-add-entry>
+
+<h3>§ 7.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p><a href="secretary">Sekretæren</a>:</p>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>
+      Indsamler stemmer fra udviklerne, finder ud af hvor mange udviklere der er 
+      og hvem de er, når dette kræves af vedtægterne.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Kan vikariere for lederen, i fællesskab med formanden for den tekniske 
+      komité.</p>
+
+    <p>
+      Hvis der ikke er en projektleder, kan formanden for den tekniske komité 
+      og projektsekretæren træffe afgørelser ved enighed, hvis de mener at det 
+      er vigtigt at gøre dette.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Dømmer i stridigheder om tolkning af vedtægterne.</p></li>
+
+  <li>
+    <p>
+      Kan uddelegere dele af eller hele sin fuldmagt til andre, eller til enhver 
+      tid trække en sådan uddelegering tilbage.</p></li>
+
+</ol>
+
+
+<h3>§ 7.2. Udnævnelse</h3>
+
+<p>
+  Projektsekretæren udnævnes af projektlederen og den forrige 
+  projektsekretær.</p>
+
+<p>
+  Hvis projektlederen og den forrige projektsekretær ikke kan blive enige om en 
+  ny udnævnelse, skal de bede udviklerne om at udnævne en ny sekretær gennem en
+  generel beslutning.</p>
+
+<p>
+  Hvis der ikke er en projektsekretær eller den forrige sekretær ikke kan 
+  træffes og ikke har uddelegeret sin fuldmagt til en sådan beslutning, kan 
+  beslutningen træffes eller uddelegeres af formanden for den tekniske komité, 
+  som fungerende sekretær.</p>
+
+<p>
+  Projektsekretæren er valgt for et år ad gangen, hvorefter en ny 
+  (gen)udnævnelse er nødvendig.</p>
+
+
+<h3>§ 7.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<p>
+  Projektsekretæren bør træffe afgørelser som er retfærdige og rimelige, og 
+  helst i overensstemmelse med konsensus blandt udviklerne.</p>
+
+<p>
+  Når projektsekretæren og formanden for den tekniske komité i fællesskab 
+  vikarierer for en projektleder som ikke kan træffes, bør de kun træffe 
+  beslutninger som er helt nødvendige og kun når det er i overensstemmelse med 
+  konsensus blandt udviklerne.</p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-8">§ 8. Projektlederens delegater</toc-add-entry>
+
+<h3>§ 8.1. Fuldmagt</h3>
+
+<p>Projektlederens delegater:</p>
+
+<ol>
+  <li>
+    har fået uddelegeret en fuldmagt fra projektlederen;</li>
+
+  <li>
+    kan træffe visse afgørelser som lederen ikke kan tage på egen hånd, 
+    deriblandt optagelse eller afvisning af udviklere, eller udnævne folk der 
+    ikke håndterer pakker, som udviklere.
+    <cite>
+      Dette er for at undgå en magtkoncentration hos projektlederen, særligt med 
+      hensyn til udviklermedlemskab.</cite></li>
+
+</ol>
+
+
+<h3>§ 8.2. Udnævnelse</h3>
+
+<p>
+  Delegaterne udnævnes af projektlederen, og lederen kan udskifte dem, som han 
+  finder det passende.  Projektlederen kan ikke gøre udnævnelse betinget af at 
+  delegaten træffer bestemte afgørelser, lederen kan heller ikke ophævne en 
+  beslutning truffet af en delegat.</p>
+
+
+<h3>§ 8.3. Fremgangsmåde</h3>
+
+<p>
+  Delegater kan til enhver tid træffe afgørelser, men bør prøve at opnå gode 
+  tekniske vilkår og/eller følge konsensus.</p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-9">§ 9. Ejendele der forvaltes på vegne af Debian</toc-add-entry>
+
+<p>I de fleste af verdens jurisdiktioner er Debian-projektet ikke i en 
+situation hvor det direkte må være i besiddelse af midler eller andre ejendele.
+Derfor er det nødvendigt at ejendele ejes af enhver af en række organisationer,
+som beskrevet i § 9.2.</p>
+
+<p>Traditionelt var SPI den eneste organisation, der var autoriseret til at 
+forvalte ejendele og beløb for Debian-projektet.  SPI blev etableret i USA, for
+der at forvalte beløb.</p>
+
+<p>
+  <a href="http://www.spi-inc.org/">SPI</a> og Debian er adskilte 
+  organisationer, der har nogle fælles mål.  Debian er taknemlig for det 
+  juridiske støtteapparat, som SPI tilbyder.
+
+
+<h3>§ 9.1. Relationer til tilknyttede organisationer</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>Debian-udviklere bliver ikke agenter for eller ansatte af organisationer
+    der forvalter ejendele for Debian, eller af hinanden, eller af persioner 
+    med myndighed i Debian-projektet, blot ved at være Debian-udviklere.
+    En person der fungerer som udvikler gør dette som en individuel person, på
+    egne vegne.  Sådanne organisationer kan, af egen kraft, etablere relationer
+    mellem individer der også er Debian-udviklere.</p></li>
+</ol>
+
+
+<h3>§ 9.2. Autoritet</h3>
+
+<ol>
+  <li>
+    <p>En organisation der forvalter ejendele for Debian har ingen autoritet
+    over Debians tekniske eller ikke-tekniske beslutninger, bortset fra at 
+    ingen beslutninger taget af Debian hvad angår ejendele der forvaltes af
+    organisationen må kræve at denne handler uden for sin juridiske 
+    autoritet.</p>
+  </li>
+  <li>
+    <p>Debian har ingen autoritet over en organisation der forvalter ejendele
+    for Debian, bortset fra over de ejendele der forvaltes for Debian.</p>
+  </li>
+</ol>
+
+
+<h3>9.3. Betroede organisationer</h3>
+
+<p>Alle donationer til Debian-projektet skal ske til en af de organisationer,
+som projektlederen (eller en delegat) har autoriseret til at forvalte ejendele
+til anvendelse af Debian-projektet.</p>
+
+<p>Organisationer der forvalter ejendele for Debian bør påtage sig passende
+forpligtelser ved forvaltning af sådanne ejendele.</p>
+
+<p>Debian vedligeholder en offentlig liste over betroede organisationer, der
+accepterer donationer og forvalter ejendele for Debian (deriblandt 
+håndgribelige og intellektuelle ejendele), indeholdende disse organisationers
+tilsagn til hvordan disse ejendele vil blive forvaltet.</p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-A">A. Generel resolutionsprocedure</toc-add-entry>
+
+<p>Disse regler gælder fælles beslutninger truffet af komitéer og ved 
+afstemninger, som beskrevet ovenfor.</p>
+
+
+<h3>A.0. Forslag</h3>
+
+<p>Den formelle procedure begynder når et udkast til en beslutning er foreslået 
+og støttet, som krævet.</p>
+
+
+<h3>A.1. Diskussion og ændring</h3>
+
+<ol>
+    <li>
+      Efter forslaget er fremsat, kan resolutionen diskuteres.  Ændringsforslag 
+      kan gøres formelle ved at fremsætte dem og skaffe støtter jævnfør kravene 
+      for nye resolutioner, eller direkte af forslagsstilleren af det 
+      oprindelige forslag.</li>
+
+    <li>
+      Et formelt ændringsforslag kan accepteres af resolutionens 
+      forslagsstiller, hvorved det formelle resolutionsudkast omgående 
+      ændres.</li>
+
+    <li>
+      Hvis et formelt ændringsforslag ikke accepteres, eller en af støtterne til 
+      resolutionen ikke er enig med forslagsstillerens accept af et formelt 
+      ændringsforslag, holdes en særskilt afstemning om dette.</li>
+
+    <li>
+      Hvis andre ikke kan lide et ændringsforslag, som er accepteret af den 
+      oprindelige forslagsstiller, kan de foreslå en anden ændring for at 
+      fjerne den tidligere ændring (igen skal de leve op til kravene om 
+      forslagsstiller og støtte(r).)</li>
+
+    <li>
+      Forslagsstilleren af en resolution kan foreslå revideringer af 
+      formuleringen af ændringensforslaget; disse træder i kraft hvis 
+      forslagsstilleren af ændringsforslaget er enig og ingen af støtterne 
+      protesterer.  I så fald stemmes der om det reviderede ændringsforslag i 
+      stedet for det oprindelige.</li>
+
+    <li>
+      Forslagsstilleren af en resolution kan foretage ændringer for at rette 
+      mindre fejl (for eksempel stavefejl eller selvmodsigelser) eller ændringer 
+      som ikke forandrer meningen, såfremt ingen protesterer indenfor 24 timer.  
+      I disse tilfælde starter minimumsdiskussionsperioden ikke igen.</li>
+  </ol>
+
+
+  <h3>A.2. Afstemning</h3>
+
+  <ol>
+    <li>
+      Forslagsstilleren eller en støtte til en resolution eller et 
+      ændringsforslag kan bede om afstemning efter at minimumstiden for 
+      diskussion (hvis en sådan findes) er gået.</li>
+
+    <li>
+      Foreslagsstilleren eller en støtte til en resolution kan bede om en 
+      afstemning vedrørende resolutionen eller alle beslægtede 
+      ændringsforslag.</li>
+
+    <li>
+      Personen, der beder om en afstemning, fremsætter hvad vedkommende mener 
+      resolutionens og alle relevante ændringsforslags ordlyd skal være, og 
+      dermed hvilken udformning afstemningen skal have.  Dog er det 
+      projektsekretæren som træffer den endelige beslutning - se §§ 7.1(1), 
+      7.1(3), og A.3(4).</li>
+
+    <li>
+      Den minimale diskussionsperiode regnes fra det tidspunkt, det sidste 
+      formelle ændringsforslag blev accepteret eller fra det tidspunkt hele 
+      resolutionen blev fremsat, hvis ingen ændringer er blevet foreslået og 
+      accepteret.</li>
+</ol>
+
+
+<h3>A.3. Afstemningsprocedure</h3>
+
+<ol>
+    <li>
+      Der stemmes på hver resolution og dennes beslægtede ændringsforslag i en 
+      enkelt afstemning, der indeholder en valgmulighed som er den originale 
+      resolution, hvert ændringsforslag, samt et standardvalg (hvor det er 
+      muligt).</li>
+
+    <li>
+      Standardvalget må ikke have krav om et absolut flertal.  Valgmuligheder
+      som ikke eksplicit har krav om absolut flertal, har et 1:1-krav.</li>
+
+    <li>
+      Stemmerne tælles jf. reglerne i A.6.  Standardvalget er <q>Yderligere
+      diskussion</q> (<q>Further Discussion</q>), med mindre andet er angivet.</li>
+
+    <li>
+      I tvivlstilfælde skal projektsekretæren afgøre procedurespørgsmål.</li>
+</ol>
+
+
+<h3>A.4. Tilbagetrukne resolutioner og ikke-accepterede ændringsforslag</h3>
+
+<p>Foreslagsstilleren af en resolution eller et ændringsforslag som ikke er 
+accepteret, kan trække disse tilbage.  I så fald kan andre foreslagsstillere 
+overtage og holde resolutionen eller ændringsforslaget i live, dermed bliver 
+den første person der gør dette, den nye foreslagsstiller og de andre bliver 
+støtter, hvis de ikke allerede er det.</p>
+
+<p>En støtte til en resolution eller en ændring kan trække sig tilbage (med 
+mindre resolutionen allerede er blevet accepteret).</p>
+
+<p>Hvis foreslagsstillers og/eller støttes tilbagetrækning betyder at 
+resolutionen ikke har en foreslagsstiller eller der ikke er støtter nok, 
+holdes der ikke en afstemning, med mindre dette udredes før resolutionen 
+udløber.</p>
+
+
+<h3>A.5. Udløb</h3>
+
+<p>Hvis en foreslået resolution ikke er blevet diskuteret, ændret, stemt på 
+eller på anden måde taget hånd om i fire uger, kan sekretæren udsende en 
+besked om, at den betragtes som tilbagetrukket.  Hvis ingen af foreslagets 
+støtter har indvendinger, trækkes foreslaget tilbage.</p>
+
+<p>Sekretæren kan også vedlægge forslag til hvordan man fortsætter, hvis det er 
+relevat.</p>
+
+
+<h3>A.6. Stemmeoptælling</h3>
+
+<ol>
+   <li> Hver vælgers stemme prioriterer valgmulighederne.  Man behøver ikke at 
+	prioritere alle valgmulighederne.  Prioriterede valgmuligheder betragtes 
+	som foretrukne fremfor valgmuligheder, der ikke er prioriteret.  Vælgere 
+	kan give valgmuligheder samme prioritet.  Valgmuligheder, der ikke er 
+	prioriteret, betragtes som ligestillede med hinanden.  Nærmere 
+	oplysninger om hvordan stemmesedlerne skal udfyldes, vil være vedlagt 
+	valgindkaldelsen.
+   </li>
+   <li> Hvis det beslutningsdygtige antal er R, vil enhver valgmulighed som ikke 
+	er standardvalget og som ikke modtager mindst R stemmer, der prioriterer 
+	den mulighed højere end standardvalget, vil ikke blivetaget i 
+	betragtning.
+   </li>
+   <li> Alle (ikke-standard-) valgmuligheder, der ikke overgår
+	standardvalgmuligheden med dens krævede flertalsgrad, tages ikke i
+	betragtning.
+        <ol>
+             <li> 
+                  Med de to valgmuligheder A og B, er V(A,B) antallet af 
+		  vælgere der foretrækker mulighed A fremfor mulighed B.
+             </li> 
+             <li> 
+                  Valgmulighed A overgår standardvalgmulighed D med 
+		  flertalsgraden N, hvis V(A,D) er større end eller lig med 
+		  N * V(D,A) og V(A,D) er den største.
+             </li> 
+             <li> 
+                  Hvis et absolut flertal på S:1 er krævet af A, er dennes
+		  flertalsgrad S; ellers er flertalsgraden 1.
+             </li> 
+        </ol>
+   </li>
+   <li> Ud fra listen over valgmuligheder der tages i betragtning, genereres 
+	en liste over parvise nederlag.
+        <ol>
+             <li>
+                  Valgmulighed A overgår mulighed B, hvis V(A,B) er større
+		  end V(B,A).
+             </li> 
+        </ol>
+   </li>
+   <li> Ud fra en liste over parvise nederlag (som tages i betragtning), 
+	genereres en liste over transitive nederlag.
+        <ol>
+             <li> 
+                  Valgmulighed A overgår transitivt mulighed C, hvis A overgår
+		  C eller hvis der er en en mulighed B, hvor A overgår B OG
+		  B transitivt overgår C.
+             </li> 
+        </ol>
+   </li>
+   <li> Ud fra sættet af transitive nederlag konstruere et Schwartz-sæt.
+        <ol>
+             <li> 
+                  Valgmulighed A er i Schwartz-sættet hvis, for alle 
+		  B-muligheders vedkommende, A transitivt overgår B, eller
+		  B ikke overgår A transitivt.
+             </li> 
+        </ol>
+   </li>
+   <li> Hvis der er nederlag mellem valgmuligheder i Schwartz-sættet, ses der
+	bort fra de svageste af sådanne nederlag i listen over parvise nederlag, 
+	og man springer tilbage til trin 5.
+        <ol>
+             <li> 
+                  Nederlaget (A,X) er svagere end nederlaget (B,Y), hvis V(A,X)
+		  er mindre end V(B,Y).  Hvis (A,X) desuden er svagere end 
+		  (B,Y), hvis V(A,X) er lig med V(B,Y) og V(X,A) er større end
+		  V(Y,B).
+             </li> 
+             <li> 
+                  Et svageste nederlag, er et nederlag hvortil der ikke er et
+		  svagere nederlag.  Der kan være mere end et af sådanne
+		  nederlag.
+             </li> 
+        </ol>
+   </li>
+   <li> Hvis der ikke nogen nederlag i Schwartz-sættet, tages vinderen fra
+	valgmulighederne i Schwartz-sættet.  Hvis der kun er en af disse
+	valgmuligheder, er den vinderen.  Hvis der er flere valgmuligheder,
+	afgørerer vælgeren med den afgørende stemme, hvem af disse 
+	valgmuligheder, der er vinderen.
+   </li>
+</ol>
+
+<p><strong>Bemærk</strong>: Valgmuligheder, som vælgerne prioriterer over 
+standardvalgmuligheden, er muligheder de betragter som acceptable.  
+Valgmuligheder, der prioriteres under standardvalgmuligheder, er  muligheder, 
+der betragtes som uacceptable.</p>
+
+<p><cite>Når den generelle resolutionsprocedure anvendes, skal teksten som
+henviser til denne, fastsætte hvad der er tilstrækkeligt for at få et udkast til 
+en resolution foreslået og/eller støttet, hvad minimumstiden for diskussion er, 
+og hvad afstemningsperioden er.  Den skal også fastsætte det eventuelle 
+kvalificerede flertal og beslutningsdygtige antal, som skal anvendes.</cite></p>
+
+
+<toc-add-entry name="item-B">B. Brug af sprog og typografi</toc-add-entry>
+
+<p>Nutid (<q>er</q>, for eksempel) betyder at udtrykket er en regel i disse vedtægter.  
+<q>Kan</q> og <q>skal</q> indikerer at personen eller organet kan anvende skøn.  <q>Bør</q>
+betyder at det vil anses som en god ting om hvis sætningen følges, men den er 
+ikke bindende.
+<cite>Tekst markeret som et citat, som dette, er baggrundsmateriale og udgør 
+ikke en del af vedtægterne.  Den kan kun anvendes til at hjælpe med at tolke 
+teksten i tvivlstilfælde.</cite>
+</p>
+
+<p><strong>Bemærk</strong>: Dette er en oversættelse af det 
+<a href="constitution.en.html">originale</a> engelsksprogede dokument.  Brug
+altid originalen i diskussioner om vedtægterne, da denne dansksprogede udgave 
+er oversætterens fortolkning, som desuden kan indeholde fejl og 
+misforståelser.</p>