Sync

1 files changed, 119 insertions, 142 deletions

diff --git a/danish/intro/free.wml b/danish/intro/free.wml
index 41b7921c2d5..bc85966ad26 100644
--- a/danish/intro/free.wml
+++ b/danish/intro/free.wml
@@ -1,155 +1,132 @@
-#use wml::debian::template title="Hvad betyder frit?" NOHEADER="yes"
-#use wml::debian::translation-check translation="a2d057aa44562ddcc643379de20b7fc2c0c7f9e4"
-
-<h1>Hvad betyder frit? <tt>eller</tt> Hvad mener I med fri software?</h1>
-
-<p><strong>Bemærk</strong>:  I februar 1998 forsøgte en gruppe at erstatte 
-udtrykket <q><a href="https://www.gnu.org/philosophy/free-sw">Free 
-Software</a></q> (<q>fri software</q>) med udtrykket 
-<q><a href="https://opensource.org/docs/definition.html">Open Source 
-Software</a></q> (<q>åben kildekode-software</q>).  Denne terminologidebat 
-afspejler de underliggende filosofiske forskelle, men de praktiske krav, som 
-lægges på softwarelicenser, samt diskussionen på resten af denne side, er 
-grundlæggende de samme for både fri software og open source-software.</p>
-
-<p>Mange, der ikke er vant til fri software, bliver forvirrende fordi ordet 
-<q>fri</q> (<q>free</q>) i udtrykket <q>fri software</q> (<q>free software</q>) 
-ikke anvendes på den måde, de forventer.  For dem betyder fri <q>gratis</q>.
-I ordbøgerne er der mange forskellige betydninger af <q>fri</q> og oversættelser
-af det engelske ord <q>free</q>, hvor af kun et enkelt er <q>gratis</q>.  Resten 
-refererer til frihed og ingen tvang.  Når vi taler om <em>fri software</em>, 
-mener vi frihed, ikke omkostningerne.</p>
-
-<p>Software, som kun er fri i betydningen, at man ikke behøver at betale for 
-den, er næppe fri når det kommer til stykket.  Måske er det ikke tilladt at 
-give den videre, og man er næsten helt sikkert forhindret i at forbedre den. 
-Programmer der licenseres uden omkostninger er normalt et våben i en 
-markedsføringskampagne, for at fremhæve et beslægtet produkt, eller for at få de 
-mindre konkurrenter til at gå konkurs.  Der er ingen garanti for at programmet 
-vil forblive gratis.</p>
-
-<p>For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke-frit. 
-Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så.  For at forstå hvad folk 
-mener, når de kalder et program for frit, må vi tage en lille afstikker ind i
-programlicensernes verden.</p>
-
-<p>Ophavsretslig beskyttelse (copyright) er en måde at beskytte udviklerens 
-interesser på, ved visse former for værker.  I de fleste lande er programmel, 
-man udvikler, automatisk ophavsretsligt beskyttet.  En licens er forfatterens 
-måde at tillade andres brug af ens værk (programmel i dette tilfælde), på en 
-måde som vedkommende kan acceptere.  Det er op til forfatteren, at medlevere en 
-licens, der angiver på hvilken måde programmet må benyttes.  For en bedre 
-diskussion af ophavsretslig beskyttelse, se <a href="https://www.copyright.gov/">\
-https://www.copyright.gov/</a>.</p>
+#use wml::debian::template title="Hvad betyder fri?" MAINPAGE="true"
+#use wml::debian::translation-check translation="2de158b0e259c30eefd06baf983e4930de3d7412"
+
+<link href="$(HOME)/font-awesome.css" rel="stylesheet" type="text/css">
+
+<div id="toc">
+  <ul class="toc">
+    <li><a href="#freesoftware">Fri som i ...?</a></li>
+    <li><a href="#licenses">Softwarelicenser</a></li>
+    <li><a href="#choose">Hvordan vælges en licens?</a></li>
+  </ul>
+</div>
+
+<aside>
+<p><span class="fas fa-caret-right fa-3x"></span> I februar 1998 forsøgte en 
+gruppe at erstatte udtrykket <a href="https://www.gnu.org/philosophy/free-sw">\
+fri software</a> med <a href="https://opensource.org/docs/definition.html">\
+open source-software</a>.  Terminologidebatten afspejler de underliggende 
+filosofiske forskelle, men de praktiske krav foruden andre emner, som disktueres 
+her på stedet, er grundlæggende de samme for fri software og open 
+source-software.</p>
+</aside>
+
+
+<h2><a id="freesoftware">Fri som i ...?</a></h2>
+
+<p>Mange personer, som ikke er vant til fri software, bliver forvirrende på 
+grund af ordet <q>fri</q> (<q>free</q> på engelsk).  Det anvendes ikke på den 
+måde, som de forventer – <q>fri</q> betyder for dem <q>omkostningsfri</q>.  Hvis 
+man kigger i en engelsk ordbog, opremses der næsten tyve forskellige betydninger 
+for <q>free</q>, hvor kun en enkelt af dem er <q>omkostningsfri</q>.  De øvrige 
+refererer til <q>frihed</q> og <q>ingen tvang</q>.  Når vi taler om fri software, 
+mener vi frihed og ikke betaling.  På dansk er det mindre kompliceret, da vi 
+normalt anvender ordet <q>gratis</q>, når man taler om at noget er 
+<q>omkostningsfrit</q>.</p>
+
+<p>Software, der beskrives som fri, men kun i betydningen af at man ikke behøver 
+at betale for den, er næppe fri når det kommer til stykket.  Måske er det 
+forbudt at give softwaren videre, og man har næsten helt sikkert ikke lov til at 
+ændre den.  Software, som licenseres uden omkostninger, er normalt et element i 
+en markedsføringskampagne, for at fremhæve et relateret produkt eller for at få 
+mindre konkurrenter ud af markedet.  Der er ingen garanti for at softwaren vil 
+forblive gratis.</p>
+
+<p>For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke frit 
+tilgængeligt.  Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så.  For at 
+forstå hvad folk mener, når de taler om fri software, må vi tage en lille 
+afstikker ind i softwarelicensernes verden.</p>
+
+
+<h2><a id="licenses">Softwarelicenser</a></h2>
+
+<p>Ophavsretslig beskyttelse (<q>copyright</q> på engelsk) er en måde at 
+beskytte udviklerens interesser på, ved visse former for værker.  I de fleste 
+lande er nyudviklet software automatisk beskyttet af ophavsret.  En licens er 
+forfatterens måde at tillade andres brug af dennes værk (software i dette 
+tilfælde), på måder som vedkommende kan acceptere.  Det er op til forfatteren, 
+at medlevere en licens, der angiver på hvilken måde softwaren må benyttes.</p>
+
+<p style="text-align:center"><button type="button"><span class="fas fa-book-open fa-2x"></span> 
+<a href="https://www.copyright.gov/">Læs mere om ophavsret</a></button></p>
 
 <p>Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser.
-Softwarefirmaer søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de kun 
-udgiver kompileret kode (som ikke kan læses af mennesker) og laver mange 
-restriktioner på brugen af programmellet.  På den anden side kigger forfattere 
-af fri software generelt efter en kombination af det følgende:</p>
+Softwarevirksomheder søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de 
+ofte kun udgiver kompileret kode, der ikke kan læses af mennesker.  De lægger 
+også mange restriktioner på brugen af softwaren.  På den anden side fokuserer 
+forfattere af fri software primært på forskellige regler, nogle gange endda en 
+kombination af følgende punkter:</p>
 
 <ul>
-    <li>
-	Ingen tilladelse til at anvende deres kode i lukket (ikke-fri) software. 
-	Da de udgiver deres kode så alle kan få glæde af den, ønsker de ikke at 
-	andre stjæler den.  I dette tilfælde er anvendelse af kode en 
-	tillidssag:  Man må bruge den så længe man følger de samme regler.
-    </li>
-    <li>
-	At beskytte sit forfatterskab til koden.  Folk er stolte over deres 
-	arbejde og ønsker ikke at andre kommer og fjerne deres navn fra det 
-	eller påstår at de skrev det.
-    </li>
-    <li>
-	Distribution af kildekode.  Et af problemerne ved størstedelen af 
-	proprietær software er at man ikke kan rette fejl eller tilpasse den, da 
-	kildekoden ikke er tilgængelig.  Firmaet kan også beslutte at holde op 
-	med at understøtte den hardware man benytter.  Mange frie licenser 
-	kræver at kildekoden distribueres.  Dette beskytter brugerne ved at give 
-	dem lov til at tilpasse programmet til deres behov.
-    </li>
-    <li>
-	At kræve at et hvilket som helst værk, der inkluderer en del af deres 
-	værk (sådanne værker kaldes <em>afledte værker</em>, eller <q>derived 
-	works</q> på engelsk, i ophavsretdiskussioner) skal anvende den samme 
-	licens.
-    </li>
+  <li>Det er ikke tilladt at anvende deres kode i proprietær software.  Da de 
+      udgiver deres software, så alle må anvende den, ønsker de ikke at andre 
+      stjæler den.  I den situation ses anvendelse af software som en 
+      tillidssag:  Man må anvende den, såfremt man spiller efter de samme 
+      regler.</li>
+  <li>Forfatterskabets identitet skal beskyttes.  Folk er stolte over deres 
+      arbejde og ønsker ikke at andre fjerner deres navne fra det, eller endda 
+      hævder at de selv har skrevet den.</li>
+  <li>Kildekode skal distribueres.  Et stort problem med proprietær software er 
+      at man ikke kan rette fejl eller tilpasse den, da kildekoden ikke er 
+      tilgængelig.  Desuden kan en leverandør beslutte, ikke længere at 
+      understøtte brugernes hardware.  Distribution af kildekode, som de fleste 
+      fri licenser har krav om, beskytter brugerne ved at tillade, at de 
+      tilpasser softwaren og justerer den til deres behov.</li>
+  <li>Ethvert arbejde, som indeholder dele af forfatterens arbejde (også kaldet 
+      <q>afledte værker</q> i ophavsretdiskussioner), skal anvende den samme 
+      licens.</li>
 </ul>
 
-<p>Mange skriver deres egen licens.  Dette er ikke altid en god idé, da det at 
-skrive en licens, som dækker præcis hvad man ønsker, involverer spidsfindige 
-problemstillinger.  Alt for ofte er formuleringen enten tvetydig eller der 
-opstilles modstridende vilkår.  At skrive en licens, der vil holde i byretten 
-er endnu sværere.  Heldigvis findes der allerede et antal licenser, som 
-formentlig dækker hvad man ønsker.</p>
+<aside>
+<p><span class="fas fa-caret-right fa-3x"></span> Tre af de mest udbredte fri 
+software-licenser er 
+<a href="https://www.gnu.org/copyleft/gpl.html">GNU General Public License (GPL)</a>, 
+<a href="https://opensource.org/licenses/artistic-license.php">Artistic License</a> og 
+<a href="https://opensource.org/licenses/BSD-3-Clause">BSD Style License</a>.
+</aside>
 
-<p>Tre af de mest udbredte licenser er:</p>
 
-<ul>
-    <li>
-	<a href="https://www.gnu.org/copyleft/gpl.html">GNU General Public
-	License (GPL)</a>.  God baggrundsinformation om programlicenser og et
-	eksemplar af licensen kan findes på 
-	<a href="https://www.gnu.org/copyleft/copyleft">GNU's websted</a>.
-	Det er verdens mest udbredte frie licens.
-    </li>
-    <li>
-	<a href="https://opensource.org/licenses/artistic-license.php">\
-	Artistic License</a>.
-    </li>
-    <li>
-	<a href="https://opensource.org/licenses/BSD-3-Clause">BSD-licens</a>.
-    </li>
-</ul>
-
-#<p>Tydeligvis findes der ikke en eneste licens som passer til alles behov. For 
-#at hjælpe folk med at vælge den licens der er mest velegnet til dem, vil du 
-#måske tage et kig på vores <a href="license_disc">sammenligning af almindelige 
-#fri software-licenser</a>.</p>
+<h2><a id="choose">Hvordan vælges en licens?</a></h2>
 
-<p>Nogle af de kendetegn, som disse licenser har til fælles:</p>
+<p>Nogle gange skriver folk deres egne licenser, hvilket kan være problematisk, 
+og er ikke vellidt i fri software-fællesskabet.  Alt for ofte er formuleringerne 
+enten tvetydige eller folk fastsætter betingelser, som er i konflikt med 
+hinanden.  At skrive en licens, der holder i byretten, er endnu sværere.  
+Heldigvis er der en række open source-licenser, som man kan vælge mellem.  De 
+har følgende fælles kendetegn:
+</p>
 
 <ul>
-    <li>
-	Man kan installere programmet på så mange maskiner, man måtte ønske.
-    </li>
-    <li>
-	Et ubegrænset antal mennesker må anvende programmet på samme tid.
-    </li>
-    <li>
-	Man kan tage så mange kopier af programmet, som man vil, og give dem til 
-	hvem som helst (fri eller åben spredning).
-    </li>
-    <li>
-	Der er ingen restriktioner på ændringer af programmet (bortset fra at
-	beholde visse bemærkninger intakte).
-    </li>
-    <li>
-	Der er ingen restriktioner på distribution, eller endda salg, af 
-	programmet.
-    </li>
+  <li>Brugerne kan installere softwaren på så mange maskiner, som de ønsker.</li>
+  <li>Et ubegrænset antal personer må anvende softwaren på samme tid.</li>
+  <li>Brugerne kan lave så mange kopier af softwaren, som de ønsker eller har 
+      brug for, samt give disse til andre brugere (fri eller åben 
+      videregivelse).</li>
+  <li>Der er ingen begrænsninger på ændring af softwaren (bortset fra at bevare 
+      visse krediteringer).</li>
+  <li>Brugerne kan ikke kun videregive softwaren, de kan også sælge den.</li>
 </ul>
 
-<p>Dette sidste punkt, som tillader at programmet sælges for penge, lader til at 
-arbejde imod hele idéen med fri software.  Faktisk er det en af dets stærke 
-sider.  Da licensen tillader fri spredning, kan en person selv distribuere 
-programmet videre.  Man kan endda prøve at sælge det.  I praksis koster det 
-egentlig ikke noget at lave elektroniske kopier af programmer.  Udbud og 
-efterspørgsel vil holde omkostningerne nede.  Hvis det er praktisk at 
-distribuere et stort program eller en programsamling på det samme medie, som for 
-eksempel en cd-rom, så står det forhandleren frit at tage den pris vedkommende 
-ønsker.  Hvis dækningsbidraget er for højt vil konkurrence få prisen til at 
-falde.  Som resultat kan man købe en Debian-udgave på flere cd'er til nogle få 
-kroner.</p>
-
-<p>Mens fri software ikke er helt fri for begrænsninger (kun at gøre noget til 
-hvermandseje er dét), giver det brugeren den fleksibilitet vedkommende behøver 
-for at få sit arbejde gjort.  På samme tid beskytter det forfatterens 
-rettigheder.  Det er virkelig frihed.</p>
-
-<p>Debian-projektet går stærkt ind for fri software.  Da mange forskellige 
-licenser anvendes i forbindelse med software, blev der lavet en samling 
-retningslinier, <a href="../social_contract#guidelines">Debians retningslinier 
-for fri software (DFSG)</a>, for at definere hvad fri software er.  Kun 
-programmer som overholder DFSG-retningslinierne tillades i hoveddistributionen 
-af Debian.</p>
+<p>Særligt det sidste punkt, der tillader at folk sælger softwaren, kunne lade 
+til at være imod hele ideen med fri software, men det er i virkeligheden en af 
+dens styrker.  Da licensen tillader fri videregivelse, kan den videregives når 
+nogen får en kopi af den.  Folk kan endda prøve at sælge den.</p>
+
+<p>Mens fri software ikke er helt fri for begrænsninger, giver det brugerne den 
+fleksibilitet til at gøre, hvad de har brug for, for at få udført opgaven.  På 
+samme tid beskytter det forfatterens rettigheder – det er virkelig frihed.
+Debian-projektet og dets medlemmer går stærkt ind for fri software.  Vi har 
+udformet <a href="../social_contract#guidelines">Debians retningslinjer for 
+fri software (DFSG)</a>, for have en fornuftig definition af hvad fri software 
+er efter vores mening.  Kun software, som lever op til DFSG, er tilladt 
+i vores primære Debian-distribution.</p>